Læringspointer fra vores arbejde med at etablere regenerative organisationer
Det er stort set umuligt at komme uden om bæredygtighed, hvis du driver virksomhed i dag og fortsat vil gøre det i fremtiden. Vi tror dog ikke på, at en bæredygtig tilgang er tilstrækkelig længere.
Bæredygtighed fastholder status quo ved ikke at gøre mere skade, end vi allerede har gjort. Og det har været et fint udgangspunkt indtil videre. Men nu bliver vi nødt til at tænke regenerativt. For med den regenerative logik går vi et skridt videre. I stedet for at fastholde status quo, så skal vi begynde at genopbygge økologisk kapacitet samt menneskelig trivsel og sundhed. Vi skal efterlade mere værdi, end vi tager.
Spørgsmålet er naturligvis så, hvordan får man gjort det i praksis? Det har vi gjort os nogle erfaringer med, som jeg gerne vil dele med dig.
Ledere under pres
Direktioner og ledelser i virksomheder på tværs af brancher og sektorer bliver i disse år udsat for et stadigt stigende pres fra en lang række aktører og systemer.
Dette pres kommer mange steder fra. Fra kunder og borgere, der efterspørger nye typer af services, produkter og ydelser. Fra konkurrenter, der opererer på samme marked. Fra organisationens egne ansatte med forventningen om et meningsfuldt arbejdsliv. Fra kampen om at tiltrække og fastholde nye kandidater. Fra ændrede politiske, økonomiske, sociale og kulturelle magt- og indflydelsesformer, der udtrykker sig gennem nye fællesskaber, netværks- og vidensplatforme accelereret af SoMe og digital disruption. Og selvfølgelig fra klimaet og den ændrede biodiversitet som den helt store system-game-changer.
Alt sammen noget, der fordrer, at ledere i dag skal lede på måder, der for mange er uvant. De skal indrette deres forretningsmodel og organisation med afsæt i ændrede værdier og dertilhørende praksis for at fastholde sin eksistens i markedet og verden.
Ovenstående billede er der ikke noget nyt i. Det er hverdagskost for ledere og direktioner. Spørgsmålet er, hvordan dette pres og disse udfordringer imødekommes.
Bæredygtighed som svar
Gennem de seneste 10-15 år – og med stadig stigende acceleration – er bæredygtighed blevet svaret på ovenstående pres og udfordringer. I Promentum har vi for længst taget denne dagsorden til os. Både internt i vores kultur og eksternt i vores konsulentpraksis.
Vi har gennem årene hjulpet organisationer på tværs af alle sektorer med at omstille sig til den bæredygtige dagsorden. Dette er både i Danmark, Norden og internationalt. Det er sket – og sker – gennem strategisk ledelsesrådgivning, kapacitets- og kompetenceudvikling samt udvikling af globale samarbejder for bæredygtig transformation.
På vej mod en regenerativ erkendelse?
De seneste 3-5 år er der sket en interessant udvikling inden for – eller måske snarere på tværs af – bæredygtighedsfeltet. En gryende erkendelse af, at de mange forskellige udfordringer, som ledere står midt i, udspringer af den samme logik, der har været fundamentet for vores måde at indrette vores samfund samt vores organisationer og den måde, de ledes på.
En logik, der for alvor fik vind i sejlene for 200 år siden i industrialiseringens tidsalder og den dertilhørende mekanistiske-reduktionistiske tænkning, der gik forud.
Denne bygger på at udvinde ressourcer – både naturens og menneskets – forarbejde dem og afhænde dem, når de er brugt.
En logik, der har betydet en kolossal materiel rigdom i store dele af verden – særligt koncentreret i det globale nord – baseret på fossile brændstoffer. Men også en logik, der har betydet, at mennesket som art har bragt ubalance i naturen samt i (og mellem) os selv. Det er efterhånden hinsides enhver tvivl, at kampen om de begrænsede ressourcer i naturen har accelereret en klima- og bio-diversitetskrise, hvor vi som art bevæger os mod en potentiel 6. masseuddøen.
Og det er samtidig også hævet over enhver tvivl, at presset på vores menneskelige ressourcer har resulteret i, det WHO kalder, en global stress-epidemi uden fortilfælde.
Fra en de-genererende til en re-genererende logik
Begge reaktioner er svar på vores grænseløse evne til at udnytte og presse livets systemer til det yderste. Og sat på spidsen kan vi spørge os selv: Hvad slår os som civilisation først ihjel? Naturens reaktion eller vores egen folkesygdom? Begge er reaktioner på den samme degenererende logik beskrevet oven for.
Det er helt fundamentalt en mekanistisk og reduktionistisk logik, der har tilsidesat livets kapacitet til at udvikle sig i sund og bæredygtig balance med sig selv og sine omgivelser. Forstår vi derfor selve livets genopbyggelige, revitaliserende eller regenerative logik og de principper, der her gør sig gældende, så har vi et gennemgribende godt fundament at arbejde og lede ud fra, der er fremtidsholdbart.
I Promentum tror vi på, at de ledere, der forstår at lede ud fra livets egen logik og dets principper og forstår, at organisationer er en uadskillelig del af en intelligensform, der bunder i naturens levende systemer, er de ledere fremtiden kalder på.
Det er ledere, der er klar over, at fremtidens organisationer er regenerative. De revitaliserer og genopbygger. Dermed bidrager de med mere end de tager i de livs- og økosystemer, de er del af. I den enkelte medarbejders liv, til samfundet, verden og naturen.
Bæredygtighed fastholder i denne sammenhæng status quo ved ikke at gøre mere skade, end vi allerede har gjort. Den regenerative logik går et vigtigt skridt videre. Den reducerer og neutraliserer nemlig ikke blot de skadelige effekter. Den genopbygger økologisk kapacitet samt menneskelig trivsel og sundhed.
Fra principper til praksis
Når vi træder ind i dette gryende felt, der tager afsæt i naturens intelligensformer og principperne for livets egen regenerative logik, så skal vi bevæge os med en vis ydmyghed. For selvom disse tanker for mange er nye, så er evidensen for deres værd rent faktisk 3,8 mia. år gammel. Lige så gammel som livet selv på vores jord.
Som art er vi nok Homo Sapiens; det vidende menneske. Men vi er ret beset en uhyre ung og uerfaren art: livet på jorden overgår os tids- og erfaringsmæssigt på næsten ubegribelig vis. Siger vi, at 3,8 mia. år svarer til 365 dage fra 1. januar til 31. december, så træder vi som art ind på scenen 1/2 time inden rådhusklokkerne ringer. Og industrialiseringen begynder et par sekunder før midnat.
Livets egen logik er bogstavelig talt verdens – jordens (!) – bedste og uden sammenligning den mest avancerede R&D-afdeling, der har eksisteret.
Intet slår naturens egen kapacitet til at skabe betingelser for livets evolution og stadige opretholdelse.
Så langt så godt. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi går fra principper til praksis? At arbejde med afsæt i dette gryende paradigme er for mange bestemt ikke hverdagskost. Især ikke, når man som leder står og kigger ind i næste kvartalsregnskab og skal levere resultater på kort sigt.
Vores erfaringer
Og så alligevel. Vi har i Promentum de seneste år opbygget erfaringer med at hjælpe en større andel af vores kunder og samarbejdspartnere. Både med at arbejde, lede og organisere deres virksomheder med afsæt i en række grundprincipper fra det regenerative paradigme.
Og vi er faktisk blevet godt og grundigt positivt overrasket over, hvilken markant – eller snarere massiv – genklang, det har givet og giver, når en organisation begiver sig ud på rejsen mod at blive en regenerativ organisation.
Vi har på tværs af brancher og sektorer arbejdet med ledelser og direktioner i både private virksomheder, offentlige organisationer, faglige foreninger og NGO’er samt globale partnerskaber.
Fra den lille produktionsvirksomhed i provinsen, design- og arkitektvirksomheden inden for byggebranchen til den politisk styrede organisation i hovedstadsregionen. Vi kommer til at iværksætte en række konkrete initiativer i nær fremtid, der sammenfatter og bygger videre på disse erfaringer. Nu vil vi kortfattet blot formidle de centrale pointer, som vi indtil videre har erfaret.
Vi har taget afsæt i vores ARTT-model, som vi har beskrevet her. Den bygger grundlæggende på den regenerative tankegang. Den er altså vores foreløbige rammeværktøj, når vi hjælper vores kunder med at omstille sig til den fremtid, vi tror, organisationer skal bevæge sig mod.
Regenerative grundprincipper
I det følgende vil vi primært have fokus på den regenerative tankegang og de foreløbige grundprincipper, vi har arbejdet ud fra, samt på hvordan vi har bragt dem i spil.
De 3 grundprincipper, vi indtil videre har bedst erfaring med, er følgende (de er inspireret af feltet ‘Natural Intelligence’. Ikke at forveksle med social intelligens eller emotionel intelligens):
- Investér i andres trivsel for selv at trives
- Samarbejd mere, konkurrer mindre
- Efterlad steder bedre end da du ankom
Dialogen som værktøj
Når vi arbejder med disse principper, har vi samlet ledelsen i den enkelte virksomhed. Først har vi bedt dem om at forholde sig til grundprincipperne og gennem dialogen gøre sig fortrolig med dem.
Helt konkret er det foregået ved, at vi forinden har inviteret dem ind i det regenerative felt. Det vil sige skabt en forståelse for, at ‘next step bæredygtighed’ – som vi ser det – bevæger sig mod en mere helhedsorienteret og evolutionær tankegang, hvor selve livets egen logik er fundamentet.
Til vores positive overraskelse er der sket en massiv genklang af mening, når vi bevæger en ledergruppe ind i feltet. Vi har erfaret, at det giver dyb mening og faktisk i sig selv er revitaliserende for en ledergruppe, når bæredygtighed bliver forstået ud fra en genopbyggelig og regenerativ tilgang.
Det giver simpelthen fornyet liv i en ledergruppe at invitere den ind i livets egen logik – livets egen evolution (!).
Når de derefter har skulle forholde sig til ovenstående grundprincipper, har vi arbejdet med dialogen som værktøj. Det vil sige, at vores opgave har været at facilitere dialogen og sørge for, at kvaliteten i dialogerne har fået plads.
Vi er i Promentum særligt stærke i den protreptiske tilgang som værdiafklaringsproces. Vi arbejder ofte med afsæt i denne, når vi hjælper ledere med at ‘vende sig’ mod det væsentlige i de værdier, der kommer til udtryk i principperne. Hvad betyder ‘samarbejde’ og ‘trivsel’ for eksempel. Eller hvad betyder ‘steder’?
Fysisk kortlægning af interne og eksterne relationer
I tilknytning til denne indledende dialog arbejder vi oftest med en form for kortlægning eller analyse. Det er ofte en meget praktisk proces. En interessant erfaring har været, når ledergruppen har skullet kortlægge alle deres interne og eksterne relationer inspireret af den dialog, de netop har haft med afsæt i principperne.
Det vil i denne sammenhæng sige: ‘Hvilke relationer arbejder I med internt og eksternt?’ Hvordan forstår I dem med afsæt i de principper, I netop har drøftet og er blevet fortrolige med?
Det er en uhyre interessant proces for en ledergruppe at lave en sådan form for kortlægning. Det er det, fordi den meget konkret tegner kvaliteten af alle de relationer op, som de hver i sær indgår i internt i deres organisation (medarbejdere, teams, afdelinger, eventuel bestyrelse etc.) og eksternt (kunder eller borgere, leverandører, samarbejdspartnere, politikere, civil- og lokalsamfund, økosystemer etc.).
Som oftest giver denne del af rejsen anledning til nogle ekstremt betydningsfulde dialoger og indsigter i ledergruppen. Blot det at få ‘syn for sagen’ i form af en fysisk optegnet 360-graders intern og ekstern kortlægning af de relationer, som ledergruppen og virksomheden er en uadskillelig del af, betyder ofte, at de får øje for, hvor forbundet de er med de interne og eksterne livs- og økosystemer. Systemer og relationer som de og organisationen ikke kunne eksistere uden.
Invitation og involvering
Den ovenstående proces er ledergruppens første tur på rejsen. Kortlægningen ovenfor giver som oftest anledning til, at ledergruppen inviterer og involverer en eller flere af de relationer, som de har ‘tegnet op’ med på næste workshop. Det kan være – og er oftest – en eller flere medarbejdere. Men det er også ofte en samarbejdspartner eller leverandør, der involveres.
Nogle gange gennemgås hele leverandørsystemet, fordi ledergruppen får øje på, at de her kan begynde at arbejde de regenerative principper ind: ‘Efterlad steder bedre end da du ankom’ betyder for nogle, at de skal se på hele deres indkøbspraksis, og hvilke ‘steder’ deres indkøbte produkter og ydelser har ‘rejst gennem’ (herunder indkøb af energi).
Det leder for nogle frem til en decideret LCA (livscyklusanalyse-tilgang) med inspiration til at tænke forretning og økonomi med afsæt i cirkulære økonomiske principper. For andre leder det til en stærkt fornyet indsats inden for dokumentation af deres CO2-aftryk og input til re-design af deres produkter og produktionsproces. For en enkelt kunde arbejdes der med produktudvikling inspireret af bio-mimik og bio-design. Det vil sige: Det får betydning for deres forretning og forretningsforståelse.
Det er naturligvis også dybt relevant, når ledergruppen begynder at arbejde de regenerative principper ind i forhold til den interne organisation. Hvad betyder det, når en ledergruppe begynder at arbejde med at ‘investere i andres (medarbejdernes) trivsel for selv at trives’? Hvad betyder det, når en ledergruppe både internt i egen gruppe og sammen med medarbejderne ‘samarbejder mere og konkurrerer mindre’?
Det er ofte nemmere sagt end gjort. Men vi har erfaring med, at de ledergrupper, der vitterligt tager disse principper til sig i deres daglige møder med hinanden og med medarbejderne er begyndt en reel, fornyet og revitaliserende opkvalificering af deres mest betydningsfulde relationer i deres organisation – nemlig deres egen daglige kultur. Flere af vores kunder er i den forbindelse blevet optagede af frisættende ledelse, som vi hjælper dem med at styrke. Læs evt. vores blog om frisættende ledelse og frisættende organisationer.
Begyndende transformation af kultur og forretning – og den enkelte leder selv
Rejsen slutter på ingen måde her. Vi har kun meget kortfattet ridset en række – dog vigtige – erfaringer op, som vi foreløbigt kan se kommer i spil. Og som vi i fremtiden kommer til at bringe meget mere i spil.
Sammenfattende kan vi pege på, at der sker en gradvis transformation på 3 dimensioner:
- Dels i virksomhedens kultur gennem en kvalificering og revitalisering af de relationer, som ledergruppen har sammen med medarbejderne
- Dels i virksomhedens forretningsområde og forretningsforståelse gennem en forståelse for, hvordan forretningspraksis (eksempelvis indkøb, salg, udvikling af services og produkter) er dybt integreret i virksomhedens eksterne økosystem. Og at forretning og økonomi er en uadskillelig praksis forbundet med samfund, økologi, biodiversitet (cirkulær økonomi og bio-mimik)
- Og endelig nok så centralt: Der sker gennem mødet med den regenerative tankegang og ditto principper en erkendelse i den enkelte leder af, at vi som mennesker er forbundet med et liv og et livssystem, som er meget større end os selv (livet selv). Og som vi på en eller anden måde havde glemt hen ad vejen. Måske er denne erkendelse den vigtigste forudsætning for den rejse, en organisation begiver sig ud på mod en regenerativ fremtid.
Nysgerrig efter mere viden om det regenerative? Så lyt til dette afsnit af ‘Lyden af Promentum’.
