Mangler du læsning til ferien?
Som vi bevæger os støt og sikkert mod sommerferien, inviterer de lange, lyse dage og aftener til et mere roligt tempo og tid til refleksion. Og hvad kunne være bedre end at dykke ned i nogle inspirerende bøger, der kan udvide din horisont? Eller styrke dine færdigheder og få dig til at tænke på nye måder? Som inspiration til din sommerlæsning har vi sammensat en liste med boganbefalinger, der dækker et bredt spektrum af emner. Lige fra regenerativ ledelse og filosofi til implementering og projektledelse. Bøgerne er håndplukket og anbefalet. Vi mener, at de tilbyder indblik og redskaber til at navigere og forme fremtiden på arbejdspladserne, og i livet mere generelt.
Vil du udforske nyt terræn inden for ledelsestilgange? Fordybe dig i de dybe spørgsmål? Eller måske blive klogere på håndtering af store projekter og implementering af forandringer – så har vi en anbefaling til dig.
Rigtig god (sommer)læsning.
- ’Implementering – mellem snak og handling’ (2022) af Søren Obed Madsen
- ’Selvnødighedens filosofi’ (1996) af Ole Fogh Kirkeby
- ’Bevægelige verdener’ (2015) af John Shotter
- ’Notat om den ny økologiske klasse’ (2022) af Bruno Latour og danske Nikolaj Schultz
- ‘How big things get done – the surprising factors behind every successful project, from home renovations to space exploration’ (2023) af Bent Flyvbjerg og Dan Gardner
- ’Regenerativ ledelse’ (2019) af Laura Storm og Giles Hutchins
- ’Den Regenerative Almanak’ (2022) af Tim Struck, Jakob Nørlem m.fl.
’Implementering – mellem snak og handling’ (2022) af Søren Obed Madsen
Anbefalet af Andreas Lindemann
Ledelsesforsker Søren Obed Madsen har skrevet en virkelig læseværdig bog om implementering. Den tager sit afsæt i, at selve begrebet implementering i mange organisationer bliver forstået forskelligt af mennesker i organisationen.
Det gør naturligvis i sig selv at implementering af fx strategier kan være vanskeligt.
Han undersøger derfor begrebet ud fra fem forskellige ståsteder eller perspektiver, hvorfra man kan forstå, hvad implementering er:
Det er et instrumentelt perspektiv, hvor mål og midler er rimelig klare og kommunikeres sådan ud. Det er et fortolkende perspektiv, hvor det mere handler om at skabe mening i det, der foregår.
Det er et politisk perspektiv, hvor magt, politik og kamp om ressourcer er nøgleord. Og der er et legitimerende perspektiv, der handler om at skabe opbakning og legitimitet til de beslutninger, der træffes.
Endelig er der et oversættende perspektiv, hvor det, der implementeres, oversættes til den kontekst, hvori det skal bruges.
En væsentlig pointe er også, at organisationer ofte fungerer efter flere perspektiver samtidig, hvor det, der skal implementeres, tales om som instrumentelt. Samtidig fungerer organisationen også ud fra et magtperspektiv, hvor forhandlinger og kompromisser er vigtige elementer.
I dagligdagen tales der ligeledes om skyggesiderne ved implementeringen ved at fortolke og legitimere, hvad der foregår samt oversætte det til konkrete handlinger i en bestemt kontekst.
Det fornægter sig ikke, at Søren Obed Madsen selv har forsket i det oversættende perspektiv. Det er her bogen særligt bidrager med ny viden om, hvordan man kan forstå og arbejde med implementering. Det er dog ikke en how-to bog, som leverer opskrifter på, hvordan man konkret implementerer strategier fra A-Å. Men den giver en grundig og god indføring i, hvad man skal være opmærksom på i hver af de fem perspektiver. Og så viser den også, at organisationer har flere organisationer i sig på samme tid.
’Selvnødighedens filosofi’ (1996) af Ole Fogh Kirkeby
Anbefalet af Kim Gørtz
Jeg (gen)fandt denne bog, hvor (som det skrives på bagsiden); ”… begrebet ’selvnødighed’ betegner den usynlige og begrebsløse aktivitet, hvori vi skaber mening og virkelighed i kraft af sproget.
I bogen præsenteres og praktiseres en kritisk metafysik omkring begrebet den metafysiske firkant. Dennes hjørner er henholdsvis den praktiske meningsskabelse, den indre monolog, det andet menneske og døden.
Det er på mange måder en spændende bog, som viderefører tænkningen fra Kirkebys doktorafhandling ”Begivenhed og krops-tanke” (1994), og som samtidig bygger mere på – endda længe førend, at der ”går protreptik og ledelsesfilosofi i den”.
’Selvnødigheden’ udgør kernen i sammensmeltningen af begivenhed og krops-tanke. Folk som er interesserede i ”den tidlige Kirkeby” kan her med fordel bl.a. læse om hans interesser for sproget, metaforikken, (sam)talen, mening og nærvær, etc., og ikke mindst via ”den metafysiske firkant” ane konturerne til det, der senere fuldbyrdes i ”den græske firkant” (jf. protreptikken).
Det er også her (ligesom i doktorafhandlingen), at vi kan læse om det væsentlige princip om translokutionaritet. Dette siger, at: ”Jeg først ved, hvad jeg mener, når jeg hører, hvad jeg selv siger”, som bliver et centralt emne i protreptikken.
Endvidere hører vi om smærten (med æ), døden og om ’svævet’ samt interessante inddragelser og kritikker af den tyske filosof Martin Heidegger.
Hvad angår ’svævet’, er der helliget et helt kapitel hertil (nemlig kapitel 4). Her formuleres det b.la.: ”Jeg svæver, men i min svæven er det luften, jeg svæver på, så let er jeg, oppe over jorden, eller ude over vandet. Disse tre elementer er uden for mig. Kun ilden er i mig i svævet, men alene fordi jeg er i ilden selv i svævet.”
Derudover hører vi om musikken og tavshedens stemme (kapitel 5). Om skrift, tekst og tegn samt om et hemmeligt sprog: ”Et sprog som kan bæres af sted af blinde, hviskes videre af døve, og som netop i kraft af sin sære beskedenhed kan høres ved verdens ende.”
God læsning med skarphedens dramatik og dramatikkens skarphed som vingesus og drivmiddel!
’Bevægelige verdener’ (2015) af John Shotter
Anbefalet af Klaus Bakdal
Hvis vi nu stille antager, at verden alligevel ikke kan regnes ud og sættes på formel – hvad så?
Hvis vi nu antager, at alt alligevel er i bevægelse – ikke udelukkende objekterne i verden, men også vores sprog, adgange og adfærdsformer – hvad så?
Vi er vokset op med traditioner om, at det er vigtigt at “finde sig selv”, “holde fast i sine mål”, “stoppe op for at tænke” og tilsvarende billeder, der alle må antage, at vi faktisk kan gå i pitstop eller nå ind til en sandhed og egentlighed. Men sæt nu vi ikke kan. Hvordan kan vi da undgå at blive fortabte? Eller i det mindste undgå at være famlende væsener, der altid er bagud på point, fordi verden – og vi selv – hele tiden bevæger sig og forandrer sig?
John Shotters bog ’Bevægelige verdener’ giver et aldeles levende billede ind i antagelsen om altings bevægelighed, og uden der optræder skyggen af apati. Bogen tager endda sin egen medicin. Oprindeligt var bogens arbejdstitel ’Doors’, henvisende til de mange døre ind til forfatterens egne tænkeformer. Selv forfatteren, forfatterpositionen og bogens tekster, er i bevægelse.
Jeg læste selv oprindeligt bogen fra start til slut i ét hug, som man læser en roman. En fjerdedel inde måtte jeg dog erkende dette. Jeg måtte skrue mine øjne og mit sind anderledes på, hvis jeg skulle kunne fuldføre, og hvis teksten skulle være meningsfuld og nyttig. Jeg måtte lade teksten (eller læsningen af teksten) sive gennem mig. Læse den som vekslende bølger, uden nødvendigvis at have en “læs og forstå”-fordring med mig. Først efter endt læsning slog det mig, at teksterne fremkaldte en bevægelighed i min læsning, der (med lidt god vilje) rimer på bogens og de enkelte teksters tematik. Som der står i bogens allerførste kapitel: “Vi har ikke behov for forklaringer, vi har behov for orientering”.
Da jeg i læsningen af bogen smed mit behov for forklaring, forenkling og sandhed væk, kunne jeg pludselig se de mange adgange (eller døre) til at orientere mig med. I læsningen af bogen, i min hverdag, i mit levede liv.
’Notat om den ny økologiske klasse’ (2022) af Bruno Latour og danske Nikolaj Schultz
Anbefalet af Tim Struck
Her har vi en nyskabende og tankevækkende bog. Den udforsker den voksende økologiske bevægelse og dens indvirkning på samfundet som helhed. Latour og Schultz serverer en dybdegående analyse og en serie kritiske refleksioner, der giver os et værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske dimensioner af den moderne økologiske klasse.
Latour og Schultz præsenterer komplekse ideer på en tilgængelig måde. Den bruger en blanding af forskning og personlige anekdoter i en essayistisk stil til at understøtte deres argumenter. Det gør læseoplevelsen engagerende og inspirerende, samtidig med at den udfordrer vores egne holdninger og forståelse af økologi.
Et af bogens mest bemærkelsesværdige træk er dens evne til at skitsere den nye økologiske klasses forskellige karakteristika og adfærdsmønstre. Forfatteren påpeger, at denne klasse ikke kun består af de traditionelle økologiske aktivister og miljøforkæmpere, men også omfatter en bredere gruppe af mennesker. En gruppe der er bevidste om deres forbrugsmønstre og forsøger at leve mere bæredygtigt.
Bogens centrale budskab er, at den nye økologiske klasse spiller en afgørende rolle i at drive forandring og skabe en mere bæredygtig fremtid. Forfatteren argumenterer for, at denne klasse har magt til at påvirke politiske beslutninger, ændre markedstendenser og skabe en bredere bevidsthed om miljømæssige spørgsmål.
‘How big things get done – the surprising factors behind every successful project, from home renovations to space exploration’ (2023) af Bent Flyvbjerg og Dan Gardner
Anbefalet af Ann Graugaard Pedersen
”Speed up by slowing down”, det er en af nøglerne til succes i komplekse projekter – små som store. I hvert fald hvis du spørger en af verdens – hvis ikke verdens – førende forskere inden for megaprojekter, Bent Flyvbjerg.
Med udgangspunkt i et imponerende sæt af data samlet gennem de seneste to årtier, giver forfatterne konkrete eksempler på, hvor projektledere – og beslutningstagere – fejler igen og igen.
Mange af pointerne vil du kunne genkende, hvis du kender til Flyvbjergs forskning. Men her får du en maggiterning af kondenseret viden, eksempler og rå data, du som projektleder skal være godt skør i låget for ikke at lytte til.
I bogen understreger Bent Flyvbjergs Iron law of megaproject management (kender du den ikke, så er det bare endnu en grund til at læse bogen) med en tyk fed streg af data fra mere end 16.000 projekter fra mere end 20 forskellige fagområder i alle verdens kontinenter – nå ja undtagen Antarktis – at kun 0,50% af alle de projekter leveres inden for aftalt tid, budget og effekt. Eller sagt på en anden måde. Stort set alt det, der sættes i gang holder ikke, hvad der bliver lovet. Bum.
Heldigvis får du gennem bogen talrige eksempler på, hvad de projektledere, der lykkes, gør, som er med til at skabe succeserne. Og du kan gøre det efter. Blandt andet ved at starte med et spørgsmål. Tænke dig godt om og så tilbage til legoklodserne. Den måske største risiko i dine projekter er DIG. Er du projektleder eller for den sags skyld beslutningstager med ansvar for store projekter uanset branche? Så er det bare i gang. Denne bog kommer du ikke uden om.
’Regenerativ ledelse’ (2019) af Laura Storm og Giles Hutchins
Anbefalet af Mikkel Flod Storgaard
Forfatterduoen Storm og Hutchins tager i dette værk, der er uundgåeligt, hvis du interesserer dig for det regenerative, fat i de historiske rødder til den nuværende kulturelle og menneskelige krise. Den manifesterer sig gennem stress, angst og depression, blandt andre tilstande. De dykker ned i, hvordan vores adskillelse fra naturen – forårsaget af en overdrivelse af kontrol og konkurrence – har bidraget til disse problemer. De foreslår hertil en systemisk forandring samt en dybere empatisk forbindelse til livet.
På grundlag heraf skitserer de en ’livets logik’ og dens syv principper. De deler tanker om en levende og naturlig organisation. De inkorporerer disse ideer i tre fundamentale elementer af regenerativ ledelse; 1)Design, 2)Kultur, 3)Væren.
Efter at have givet en række eksempler og øvelser, samler de teorierne og temaerne sammen. De præsenterer deres inspirationskilder med det formål at gøre disse idéer anvendelige i praksis. Deres værktøj, ‘Diagnose-hjulet’ er et særdeles interessant værktøj. Det har til formål at kortlægge organisationer og individer på en øko-systemisk måde gennem 17 forskellige opmærksomhedsområder.
Bogen afsluttes med en grundig liste over almindelige udfordringer, en værktøjskasse for ledelse og en liste over referencer.
Bogen får min største anbefaling!
’Den Regenerative Almanak’ (2022) af Tim Struck, Jakob Nørlem m.fl.
Anbefalet af Lucy Vittrup Christensen
En af de mest inspirerende bøger jeg har læst i 2023 er en samling af artikler skrevet af Tim Struck, Jakob Nørlen m.fl. om regenerative begreber, mindset og filosofi. Bogen hedder Den Regenerative Almanak, og præsenterer ikke nødvendigvis en vision for en regenerativ verden. Det er ikke bogens mission.
Det regenerative handler om at sætte livet i centrum. Om at skabe vilkår for at livet kan opstå, gro, udvikle sig. Det er et mindset med dybe implikationer for måden, vi lever vores liv, lederskabet, virksomhedsdrift, forretning, medborgerskab, forældreskab mv.
Bogen vedrører enhver leder, iværksætter, teknologientusiast, founder og/eller investor på denne planet. Enhver der har interesse i at bidrage til en verden, der er bedre end den, vi er i lige nu.
Den Regenerative Almanak formår at præsentere et bredt spektrum af regenerative begreber og ideer på en sammenhængende og værdifuld måde. Forfatterne har skabt en omfattende oversigtsform, der giver læseren et overblik over feltet og fornemmelse for dets fulde potentiale.
Det inspirerer mig, at bogen ikke alene præsenterer komplekse og ofte tekniske emner inden for det regenerative på en letforståelig måde. Også det at den giver konkrete, sanselige, næsten kropslige oplevelser ind i mellem, som fx. i kapitlet ’De Fire Elementer’. Her bliver man som læser præsenteret for en smuk gennemgang af, hvordan de fire elementer – og ikke mindst det femte, dette abstrakte og dog så stærke element, der måske i al sin enkelthed er kærligheden, livskraften selv – kan bruges i organisatorisk kontekst.
Selvom regenerative begreber kan være udfordrende at takle for læsere uden en dybdegående viden inden for feltet, formår forfatterne at forklare dem på en tilgængelig og engagerende måde.
Bogen er derfor velegnet både for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med emnet eller udvide deres forståelse.
Lyt med!
Hvis du ikke er den helt store bogorm, kan du tage det helt roligt. ‘Lyden af Promentum’ tilbyder massere af spændende podcasts om alt fra regenerativ ledelse til facilitering og projektledelse. Du kan lytte med på Spotify her eller finde os hos din podcastudbyder.
