En regenerativ økonomi – og en mikrocase

Et mærkeligt byggeri i træ foran en bygning.

Hvad er regenerativ økonomi, hvordan gør man, og kan det faktisk lade sig gøre i praksis?

Det er et af de temaer, som Tim Struck og jeg har med i vores kommende bog om regenerative praksisser. Der er i den grad røre omkring nytænkninger inden for økonomiske principper og aktiviteter i vores tid. Der er også sat et tocifret millionbeløb af på finansloven til udvikling af ‘kooperative virksomheder’. Det er jo peanuts, men alligevel et signal.

Økonomi i udvikling

Økonomien er et område, der, ligesom alle andre menneskelige aktiviteter, er under konstant udvikling. Og de tider, vi lever i, er absolut ingen undtagelse. Polykriserne (biodiversitet, økosystemkollaps, global opvarmning, migrationsbølger, pandemier osv.) står og råber op. Der skal tænkes og opereres i baner, der er mindre skadelige – ligefrem regenerative.

Den første “bæredygtighedsbølge” (vi tager de tre bølger i næste uge, læs i mellemtiden med hos Gibbons) prøvede at nøjes med lappeløsninger og substitutioner. Altså et-sort-produkt-byttes-ud-med-et-grønt-løsninger. De forsøgte at komme uden om at gentænke økonomien. Den ‘anden bæredygtighedsbølge’ går mere systemorienteret til værks og søger helhedsløsninger. Den tager dog stadig udgangspunkt i et menneskecentreret paradigme.

På dansk: de løsninger, vi skaber, tager afsæt i menneskers behov og forsøger at skabe mere retfærdige, mere rimelige og samtidig fungerende systemer på den baggrund. Men siden der for alvor begyndte at komme modeller på banen, der ser vores produktion og økonomi i et større, mere bæredygtigt billede, er det stadig som om, der ikke skete nok. Det lyder ellers meget tilforladeligt, og det er svært ikke at spørge: “Kan vi andet end at sætte os selv i centrum, vi er jo mennesker?”.  

I overensstemmelse med økosystemerne

Det spørgsmål har jeg hørt mange gange. Og svaret er, at selvfølgelig ser vi verden ud fra den art, vi er. Men så leder det straks til det regenerative paradigmes første princip: den, der overlever på den lange bane, er den, der giver mere til de levende systemer, end de tager (se Annes tekster om Gorissens bog Natural Intelligence på Promentums hjemmeside). Vi oversætter det lidt let og hurtigt til at “give mere, end du tager”. Når det gælder økonomiens grundprincipper, er det godt at starte dér, men det er også vigtigt at forstå, hvad der ligger i det princip. At det altså handler om, at vi skal til at bygge vores liv, vores organisationer og vores samfund op, så de er i overensstemmelse med de økosystemer, de indgår i.   

Catapult Projects 

At bygge en organisation op er jo mange ting. Lad os tage mikrocasen: en virksomhed, der findes i virkeligheden og fungerer med succes – samtidig med, at de søger efter nye løsninger og konstant udfordrer sig selv (på nær måske lige på grundprincipperne, og det er jo vigtigt nok!).  

Catapult Projects er en demokratisk-ejet virksomhed, der hører til i det kooperative erhvervsliv i København. De designer og udfører byggede projekter for at bidrage til grøn omstilling på en fællesskabsorienteret måde. Ifølge Jens Kruse, arkitekt i arkitektbureauet Catapult Projects, fokuserer deres virksomhed altid på: 

  • I videst muligt omfang at reparere og bevare – og i sidste ende recirkulere og genindvinde ressourcer. 
  • Basere et design på allerede forarbejdede og genbrugelige materialer. Tætte samarbejder i branchen muliggør de cirkulære løsninger, hvor “byggeaffald” genbruges i højest mulige værdi. 
  • Anbefale at reetablere grønne arealer og plante skov, hvor det er muligt. 
  • Arbejde med en erhvervsdemokratisk optik på designprocessen, såvel som vores interne organisation – og dermed forsøge at øge relevansen af løsninger og inklusiviteten. 

Og det kører for Catapult. Deres ordrebog bugner, og for hvert projekt lærer de nyt. Så man kunne tilføje en meget stor innovationsparathed, som blandt andet har at gøre med de stærke brancherelationer, som Kruse henviser til. Med base i “Demokratigarage” og dermed direkte adgang til en række andre aktører som Cirka, Andelsgårde, B-corps, osv., indgår Catapult i et netværk af aktører, som er i gang med at gentænke fx de fire aspekter, som Kruse fremhæver.   

Fullertons otte principper for regenerativ økonomi 

Men lad os lige tage et skridt til siden og få en af guruerne på banen. Nemlig John Fullerton. Han har været med til at definere den regenerative økonomi, allerede før den hed sådan. Han er blandt andet en af hovedkræfterne bag ideer om natural capital. Så lad os tage hans principper og se, om de er i tråd med de ting, som en virksomhed som Catapult laver 

1. De sunde relationer

Menneskenes økonomier bygger på, lever af, trækker på og giver tilbage til et forbundet livssystem. Et forbundet net af levende systemer. Enhver opdeling af “os” vs. “det” skal overvindes, og den menneskelige økonomis skala og form er afgørende i forhold til den biosfære, som den er indbygget i. Som den lever af. Vi er også forbundet alle sammen til hinanden, både lokalt og globalt. Hvis vi ødelægger det levende væv, som vi indgår i, ødelægger vi alle andre dele.

2. Værdi i et holistisk perspektiv

Værdi er ikke kun penge i banken. Det må også defineres og ledes i forhold til velvære og velfærd. Det gælder om at harmonisere mange forskellige slags værdier eller kapital. Inklusiv social kapital, kulturel kapital, naturlig eller levende kapital. Og der er brug for en meget bredere uddeling af værdien. Altså en demokratisk kapitalisme. Som The Spirit Equation også beskrev det, vil for stor ulighed og usund fordeling ende med at tage livet af økonomien, forankret som den er, i sin tid. Så hvis punkt nummer ét handler om at erkende, at vores økonomi er nødt til at være bundet op på de livssystemer, som vi er en del af, så er punkt to, at vi er nødt til at udvide vores værdibegreb til potentielt at kunne rumme alt, hvad der overhovedet har værdi for det livssystem.  

3. Det gælder om at være innovativ, tilpasningsdygtig og responsiv

I en verden, hvor forandring både er over det hele og accelererende, er innovation og tilpasningsdygtighed utrolig vigtige for vores egen sundhed, vores organisationers sundhed. Det er jo det, som Darwin mente, da han sagde, at den, der var dygtigst til at tilpasse sig til sine omgivelser, var den, der overlevede. Den, der giver mere til sit økosystem overlever i længden. Fordi økosystemet understøtter og opretholder den enkelte livsform.  

4. Bemægtiggørende (empowering) deltagelse

I et system, hvor alle er afhængige af hinanden, øges systemets resiliens af, hvad hver aktør giver til helheden. Kvaliteten af den bemægtiggørende deltagelse betyder, at alle dele må stå i forhold til den større helhed på måder, som ikke kun giver dem magt til at forhandle deres egne behov, men også tilfører deres egne bidrag undervejs til den større helheds sundhed og velvære.

5. At ære og give til fællesskab og sted og anerkende deres afgørende værdi

Menneskeligt fællesskab består af en mosaik af folkeslag og traditioner og tro og institutioner, som allesammen er udviklet igennem meget lange træk og pres: geografiske, historiske, kulturelle, lokale, miljøforhold og forskellige menneskelige behov, der forandres over tid. En regenerativ økonomi forstår at nære sunde og stærke, unikke, stedsbundne lokale fællesskaber.

6. Edge-effect abundance

Overfloden fødes i udkanten af systemerne, hvor de bånd, der holder det dominerende mønster på plads, er svagest. Der er overflod af liv i interaktion i saltede sumpe, hvor en flod møder havet, eller i de postindustrielle bydele, hvor de kreative kræfter rykker ind og skaber fornyelse til små penge. Det er i grænseområderne, at muligheden for innovation og krydsbestøvning er størst. Krydsbestøvning er et væsentligt princip her, fordi krydsbestøvning er nødvendigt for hele det økonomiske økosystems evne til at leve. Hvis man arbejder kollaborativt hen over grænserne, vokser læring og udvikling, i kraft af den diversitet, der lever og trives i grænseområderne. Øget transformativitet hele vejen rundt, men initieret af grænseområdernes aktører. 

7. Det robuste flow af ressourcer

Alle de stoffer, som er nødvendige for levende systemer, fra ilt til vand og næringsstoffer, men for organisationer handler det også om penge, information, ressourcer, varer og ydelser, som understøtter udveksling og styrker et netværks kraft (her er tillid en væsentlig størrelse!). Cirkulære flow og den effektive brug og genbrug af materialer er særligt kritiske for individer og forretninger og økonomier for, at de kan nå deres regenerative potentiale.  

8. En søgen efter balance

Det vil sige, en balancering af balance og ubalance. At være i balance er essentielt for systemisk sundhed. Men økosystemer lever generelt aldrig i balance, selvom man godt kan sige, at de søger mod den. Det er udtryk for en dynamik, hvor de regenerative systemer altid er i gang med den her delikate dans, hvor de leder efter balance eller leder efter en ny balance, som er en form for harmonisering af mange forskellige variabler, i stedet for at arbejde på en bestemt dimension og en bestemt tråd. En regenerativ økonomi søger derfor at balancere effektivitet og resiliens, samarbejde og konkurrence, mangfoldighed og sammenhæng og små, mellemstore og store organisationer, der balancerer ved at samarbejde med hinanden. 

Mikrocase og spørgsmål 

Det vilde her er jo, at Catapult kan skrive “tjek” ud for alle otte, så det er jo hurtigt klaret. Det rejser nogle spørgsmål:  

Det her fungerer for start-ups, der har den regenerative tankegang i blodet. Men kan store virksomheder eller institutioner, som har et dybt rodnet af sammenfiltrede systemer, der ikke er skabt til at overholde ret mange af de otte principper, kun stå på sidelinjen og prøve at holde fortet, mens de andre skaber fremtiden?  

Det kunne man jo sige, hvis vi befandt os i en situation, hvor vi kunne vente 50 år på paradigmeskiftet. Men det er noget mere tvivlsomt. Så derfor er her otte spørgsmål, som man kan tage til sig også i mere traditionsbundne organisationer. Og så i øvrigt følge med, når vi begynder at folde vores mange spændende samtaler ud over de kommende måneder: 

De otte spørgsmål

  • Kan du pege på steder i din organisations virke, hvor man kan sige, at livet er i centrum? Hvis ikke, hvor kunne I så lave en lille lomme, hvor det kunne være tilfældet? 
  • Hvilke definitioner af værdi findes i din organisation, og hvordan kunne man forestille sig, at de kunne fungere lidt mere i harmoni med hinanden? 
  • Kan du komme på et par eksempler på, at I har udvist innovation og tilpasningsdygtighed, som har bragt jer fremad og skabt nye tiltag, der giver liv ud over jer selv? Hvordan kunne I bygge videre på dem? 
  • Hvor er jeres medarbejdere og jeres omverden, jeres partnere, mest aktive i forhold til at give til det fælles bedste? 
  • Hvordan kan I gå i gang med, hvis I ikke er det, at styrke jeres lokale fælleskaber og de steder, som I bebor? 
  • Hvor er udkanterne henne, eller hvordan kunne I lave små lommer af udkant, hvor reglerne ikke gælder på samme måde, og hvor tærsklerne er lavere ift. nye ideer? 
  • Har I et overblik over cirkulariteten i jeres flows? Hvordan kunne I få det og styrke det? 
  • Hvem holder det regenerative lederskab, som beskrives i punkt 8 som det at holde rum for paradokser, modstande, nye bevægelsers integration i det gamle osv.? Hvordan kan deres opgave gøres lettere? 

Lidt læsning: 

Fullerton, John: Regenerative Capitalism  

Gibbons, L.V.: Regenerative – the new Sustainable? In Sustainability. 12-13, 4583  

Læringspointer fra vores arbejde med at etablere regenerative organisationer Det er stort set umuligt at komme uden om bæredygtighed, hvis du driver virksomhed i dag
Mikkel Flod Storgaard taler om regenerativ organisation læringspointer med sit team
Omstilling og forretning Denne artikel falder i tre dele, der alle undersøger, hvad der kendetegner den ledelsesfilosofi som befinder sig i syv af de toneangivende
Slyng kravler op ad siden af en bygning.
Tiden kalder på bæredygtige tiltag og omstillinger af virksomhederne. Med bæredygtighedsbegrebet er også fulgt et nyt ledelsesbegreb: regenerativ ledelse. Hvordan de to ting spiller sammen
En gruppe mennesker beskæftiget med organisationsudvikling og ledelse, der sidder rundt om et bord i promentums lokaler.