Regenerative værdikæder er ofte komplekse med mange interessenter, herunder producenter, råvareleverandører, forbrugere og samfundet som helhed. Transparens er et vigtigt element i den regenerative værdikæde og transformation. Digitale teknologier kan være med til at gøre det mindre komplekst. Lad os se på hvordan.
Hvordan ser værdikæden rent faktisk ud?
I en regenerativ værdikæde og forretningsmodel er det afgørende at have gennemsigtighed omkring materialernes oprindelse, produktionsprocesser og den samlede miljømæssige påvirkning. Dette gør det muligt for virksomheden at identificere områder, hvor den kan forbedre sin bæredygtighed og i sidste ende bidrage positivt til miljøet. En regenerativ værdikæde skal ikke kun være bæredygtig miljømæssigt, men også socialt. Dette indebærer at have gennemsigtighed omkring arbejdsforhold, arbejdsløn og sociale programmer. Åbenhed omkring virksomhedens sociale praksis er afgørende for at opbygge og opretholde et positivt omdømme.
Case: Slow
Slow tilbyder en regenerativ kaffeløsning. De arbejder direkte sammen med lokale landmænd for at producere kaffe, der bliver dyrket i skoven. De anvender en dyrkningsmetode, hvor CO2 bindes i træerne, der vokser ind mellem kaffeplanterne. Biodiversiteten styrkes i kaffeskovene. Slow har fjernet op imod 15 mellemmænd i kaffeværdikæden for at få fuldt ejerskab. Den frigivne værdi geninvesteres i naturen og samfundene for at kunne dyrke kaffe i skovene og bevare og genskabe flere skove.
De har taget “fair trading” til næste niveau ved at tilbyde landmændene en forudbetaling på 40 % for at balancere deres pengestrømme. De har endda etableret en akut sundhedsfond for landmændene. De uddanner bønderne i bæredygtige landbrugsmetoder og har hjulpet dem med at få bankkonti. De har endda lavet individuelle programmer til forbedring af deres levebrød. Slow arbejder således på flere værdiskabelsesniveauer og anerkender deres rolle i at tjene både samfundet og planeten på en regenerativ måde, med respekt for planetens grænser. De har også taget et ejerskab af værdikæden, som medvirker, at de i langt højere grad kan skabe den nødvendige transparens.
Transparens kan også fremme innovation og samarbejde i regenerative værdikæder. Virksomheder der deler information omkring deres bedste praksis og udfordringer, kan samarbejde om at udvikle og implementere mere effektive og bæredygtige løsninger. Hvis man f.eks producerer sko, og man gerne vil anvende regenerativt læder – men udbuddet ikke er tilstede. Så kan man indlede samarbejder med leverandørerne, eller gå sammen med andre spillere indenfor industrien for at skabe efterspørgslen.
Hvordan skaber man transparens med digitale teknologier?
De digitale teknologier kan foldes ud på mange måder. Det der er vigtigt er, at finde ud af, hvad det er man gerne vil opnå rent forretningsmæssigt. Vil man visualisere sin værdikæde og de aktører, den udgøres af for at sikre, at man arbejder med hele værdikæden? Vil man skabe transparensen for at optimere og gøre den mere bæredygtig? Eller vil man f.eks. skabe transparensen for at se, hvordan flowet af råvarer er, både når det kommer ind i værdikæden, men også når forbrugerne er færdige med at bruge produktet. Hvordan indgår råmaterialerne så i andre produkter? Der er mange scenarier.
Det altovervejende argument for at skabe transparens er forbrugeren. Forbrugerne ønsker at forstå, hvordan deres valg påvirker miljøet og samfundet. Transparens gør det muligt for forbrugerne at træffe informerede beslutninger og støtte virksomheder, der aktivt bidrager til bæredygtighed og genopretning. Men det kræver, at virksomheden er i stand til at kommunikere sin transparens. En kompleksitet der kræver digitale teknologier.
Generelt set er transparens i en regenerativ værdikæde nøglen til at opbygge tillid, demonstrere ansvarlighed og opnå positive virkninger på både miljøet og samfundet.
Vil du lære mere om det regenerative?
Så gå ind på Praksiz.dk og se nærmere på Alis’ bog Reimagining the Value Chain: A Regenerative Approach som hun har skrevet med Henning de Haas.
