– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del V: Kap. 4
I sammenligning med naturens verden er den menneskelige verden virkelig dårligt designet. Så snart vi har fundet løsningen på ét problem, skaber vi problemer andre steder. Dermed fastholder vi ikke-bæredygtige innovationsmåder om og om igen. Vi burde efterhånden have indset, at vi ikke kan løse problemer med manglende bæredygtighed med samme tilgang og forståelse, som har skabt denne situation. Vi har brug for en anden tilgang, der ikke stammer fra kunstig, men fra naturens intelligens.
Sådan starter Leen Gorissen fjerde kapitel i hendes bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”. Her dykker vi ned i, hvad vi kan lære af naturens intelligens, og hvordan biologi ifølge hende er fremtidens teknologi.
Bio-inspireret – at bygge fremtiden på millioner af års test i felten
Livets principper, som grundlæggerne af Biomimicry-disciplinen kalder det, findes i de arter, der har overlevet og udstået de udfordringer, som livet på jorden udsætter os for. Og en sådan tilgang er ikke bare hippieagtige gode intentioner og idéer, der ligger langt fra arbejdet i forretningsverdenen og eksisterende organisationer.
Selvom de allerfleste virksomheder endnu ikke har set potentialet i denne innovationstilgang, så har nogle store virksomheder fanget idéen. De har ladet sig inspirere af naturens intelligens til at udvikle nogle af de mest banebrydende og livsforandrende opfindelser til dato. Fx VISA, Pax Scientific og the Land Institute. Flere og flere organisationer lader sig samtidig inspirere af naturen i deres innovationer. Fx Interface, Procter & Gamble, Boeing, General Electric, Google og Ford. Magasinet Fortune fremhævede i 2017 Biomimicry som en af de klogeste tilgange, du kan bruge til fremme af både din forretning og din karriere: ”If you’re not incorporating the most brilliant ideas from the natural world into what you sell, you’re leaving money on the table”.
Bio-logisk – det er kun en investering, hvis det efterlader verden bedre end før
Det mest centrale princip i NI (Natural Intelligence) er: Efterlad verden bedre end du fandt den.
De bedste virksomheder prøver at imødekomme udfordringerne med bæredygtighed ved at forsøge at mindske problemer – men det er ikke nok. Naturens investeringsstrategi for langsigtede investeringer er ligetil. Kun de, der investerer i andres helbred for at styrke eget, og som beriger sine omgivelser på måder, der er gavnlig for biosfæren, overlever på lang sigt. Sådan virker NI!
At kalde handlinger, der er med til at degradere verden omkring os, for investeringer er i Gorissens øjne det mest tydelige eksempel på Virtual Reality nogensinde.
Bio-kemisk – naturens kemi er bio-kompatibel og bio-nedbrydelig
Kemiker John Warner, der er præsident for The Warner Babcott Institute for Green Chemistry understreger problemet med traditionel kemi. Ud af de over 80.000 menneskeskabte kemikalier er kun 500 testet for giftighed, og hvordan de påvirker omgivelserne.
I USA er kun en håndfuld kemikalier reguleret. Men hvad der kan synes endnu mere hovedrystende er, at ikke et eneste universitet i verden kræver, at deres færdiguddannede kemikere har et toksologi-kursus. De kemiske stoffers udbredelse og indvirkning er derfor en af verdens største ubekendte. De er overalt! Fra baby-legetøj over parfumer til husholdningsprodukter. Du betaler altså for produkterne og får giften med helt gratis. Gorissen beskriver det som en nådesløs ondskab, der påvirker alt på sin vej. Toksicitet er en ’slow killer’, der langsomt nedbryder helbred og livskvalitet. Det gør det meget svært for vores hjerner at erkende hvilket problem, vi har at gøre med. Årsag og virkning er simpelthen for langt fra hinanden til, at vi kan gennemskue problemets omfang.
Men det behøver ikke at være sådan. Naturen er fuld af kemikalier, der både kan hæfte, afrime eller etablere antifrys, fungere som smøremidler, brandhæmmende, selvrensende, UV-beskyttende og vandafvisende. Bare for at nævne nogle få eksempler fra naturens forsknings- og udviklingslaboratorium.
Biomimicry-kemiker Mark Dorfman fremhæver tre grundlæggende principper bag naturens kemi:
- Først og fremmest så nedbrydes naturens kemi til godartede og genanvendelige komponenter
- Naturen bruger vand som opløsnings-/bindemiddel ved kemiske reaktioner
- Naturens kemi bygger på en mindre og selektiv mængde af komponenter. Det periodiske system består af i alt 118 forskellige komponenter. Naturen bruger kun 28 af disse til opbygning af milliarder af unikke arter, der bebor vores klode.
Naturens kemi er nødvendigvis livsopbyggende og livsbekræftende. Selvom der også findes gift i naturen, så bruges det helt præcist og tilsigtet til beskyttelse eller i jagtøjemed. Naturens gift kan derfor skade en enkel organisme, men aldrig et helt økosystem.
Bio-fabrikation – infrastruktur fremstilles ikke, men dyrkes frem
Naturen bruger derudover kun to polymer til at bygge al liv. Fra celler til muskler, fra knogler til træer og fra mus til elefanter. Alt er bygget alene af proteiner og polysaccharider. Den menneskeskabte kemiske industri bruger til sammenligning 350 forskellige polymer. Den kan stadig ikke måle sig med naturens alsidighed og funktionalitet.
Naturens retningslinjer for design er meget forskellige fra vores og følger disse principper:
- Færre materialer, mere design
- Alle designs er multifunktionelle
- Optimering slår maksimering. Naturen optimerer funktioner og maksimerer derved værdi.
Menneskelig masseproduktion overser optimeringsprincippet. Maksimering sker ofte med konsekvens for værdien og kvaliteten af produktet. Biomasse er altså mere end ressourcemasse. Det er funktions- og kapabilitetsmasse, der er skræddersyet til at forbedre liv. Et minimum forbrug af ressourcer for maksimum effekt – sådan fungerer naturen.
Bio-data
Big data er i vores verden det nye guld. Men en stor mængde data leder ikke nødvendigvis til bedre beslutninger eller passende svar. Naturens informationssystem er derimod både effektivt og kompetent. Det styrker kollektivets intelligens samtidig med, at det støtter livets fortsættelse. Vira gik virale første gang for milliarder år siden, men de fjernede ikke al liv. Der findes 10 gange så mange termitter i verden end mennesker, men de afskover ikke kloden. Der er mellem 100 og 10.000 trillioner myrer i verden i dag, men deres fodaftryk sætter ikke planeten i fare. Myrer bor i byer med nogle gange millioner af indbyggere og har ingen problemer med hjemløshed, arbejdsløshed, udbrændthed eller overbelastning.
Selvom vi har troet, at myrer lod sig styre af en dronninge-diktator, så ved vi nu, at det er uddelegeret ledelse, kollektiv intelligens og kollektive beslutninger, der gør myrer så succesfulde.
Spørgsmålet er derfor
Hvordan kan vi både skabe, tilgå og bedømme big data på måder, der fremmer klodens liv og kvalitet? Hvad er formlen og algoritmen for liv? Og hvordan kan vi udnytte big data til at fremme det gode og etablere den kollektive intelligens og information, der er nødvendig for at lære at blomstre sammen med Jordens andre beboere? Der er information og data allevegne i naturen. Organismer ved, hvordan man udnytter informationen bedst muligt. Vi skal lære både at genkende informationerne, og hvordan de udnyttes bedst til glæde for alle organismer på Jorden. Men vi skal gå til denne udfordring på den rette måde.
Big data kræver store spørgsmål (’big questions’). Biologiske indsigter viser os, at AI (Artificial intelligence) uden NI (Natural Intelligence) ikke er en fremtidssikret vej at gå.
Bio-hacking – Biologi er fremtidens teknologi fast track til evolutionær forandring
Svampe og træer skabte skove, ulve blev til hunde, hvaler blev ledere af havets cirkulære økonomi (se tidligere blogafsnit for uddybning af eksempler) og mennesker var succesfulde på grund af fantasifuldhed og samarbejde. Disse eksempler viser, at kommunikation mellem vores DNA og vores adfærd er tovejs: DNA har indflydelse på vores adfærd, og vores adfærd har også indflydelse på vores DNA. Selvom nye færdigheder altså evolutionært over tid kan sætte sig i vores genetiske kode, så har for eksempel blæksprutter vist os, at det ikke altid er nødvendigt at vente på, at en sådan evolution etableres henover mange generationer, men at det faktisk også er muligt at hacke og reprogrammere egne gener for at skabe bedre versioner af sig selv.
Mennesker har i særlig grad brug for at reprogrammere måden, vi tænker på
Psykologisk set har vi tendens til at se pessimistisk på verden. Vi bruger hellere mere energi på at forebygge tab end at øge gevinst, mere energi på negativ information og oplevelser end på positive, og vi selekterer information, så det passer til vores forudbestemte antagelser.
Sportspsykolog Rens Ter Weijde fra Purpose+ fortæller, at der er to vigtige barrierer, der står i vejen for, at vi kan blomstre som individer og organisationer. Den første er, at hjernen har udviklet mentale genveje for at holde på energi, hvilket betyder, at vi har tendens til at holde på vores allerede etablerede verdensbillede og tankegang – det er nemmere at drage hurtige konklusioner end at sætte spørgsmålstegn ved egne værdier, overbevisninger og verdensbillede.
Den anden barriere er, at vores mentale båndbredde ikke kan kapere den massive informationsmængde, vi efterhånden har skabt. Blandt andet derfor er det traditionelle top-down, corporate hierarki også mere og mere ineffektivt, og det er absolut nødvendigt at erstatte hierarkiet med flade, horisontale organisationskulturer, hvor ledelse, ejerskab og informationsmængde er delt og distribueret, fordi kun denne organisationsform kan høste fordelene ved kollektiv intelligens og agilitet.
Bio-philia – naturen gør os ikke bare sundere, men også gladere og klogere
Det lyder måske som en provokation, men Gorissen vurderer, at naturen giver større positiv effekt til dit helbred end sundhedsvæsenet. Denne udtalelse er dog ikke bare en provokation, men underbygget af en lang række studier, der har vist, at gåture i skoven sænker dit blodtryk og hjerterytme, ligesom det sænker kortisol-niveau (stresshormon) og øger serotonin – nervesystemets lykkemiddel. Yale School of Forestry & Environmental Studies konkluderer på baggrund af op imod 1000 studier, at de alle ”point in one direction: Nature is not only nice to have, but it’s have-to-have for physical health and cognitive function”.
De genoprettende effekter af naturen er så effektive, at bare muligheden for at kigge på naturen ud af et vindue forbedrer din mentale energi. Forsøg i skoler har også vist, at børn præsterer bedre i miljøer og rum med planter end i rum uden planter. Men det er faktisk ikke bare vores kognitive formåen, der forbedres i naturen, vores immun system bliver også styrket. Antallet af T-celler, der er med til at bekæmpe kræftceller, bliver for eksempel markant øget efter en vandretur i skovene. Forskere har derudover for nylig fundet ud af, at lav eksponering af natur i barndommen er forbundet med dårligt mentalt helbred som voksen. Naturen gør os altså ikke bare sundere, men også både gladere og klogere.
Bio-phillisk design
Bio-phillisk design er en designtilgang, der prøver at integrere disse indsigter og principper på design af bygninger og områder, således at de er med til at øge energi, genopbygge, hele og forbedre vores væren, frem for de alarmerende mange bygninger og områder, som desværre er blevet påvist gør os syge – også kaldet ’sick building syndrome’. Hvis vi lærer at designe veje som floder, bygninger som træer og byer som skove, vil vi altså ikke bare forbedre sundhed, men også lykke og forstand.
Biologiens mangeartede indsigter kan på denne måde bruges til at inspirere til nye måder at tænke innovation og organisationsudvikling på – og i næste afsnit dykker vi ned i endnu flere konkrete eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre. Glæd jer – det gør jeg! – og indtil da: Rigtig god tur ud i det grønne!
Hvis du synes dette er interessant, så tag et kig på bogen Den Regenerative Almanak. Du kan finde den og mange andre spændende bøger på Forlaget Praksiz.
