Konklusion & epilog

En mand kører på skateboard i en mark med højt græs.

– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del VIII: Kap. 7

Vi er i live. Vi er liv. Vi er natur. Sådan starter Leen Gorissens konklusionen på hendes bog: ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence” og hun fortsætter: Men på trods af det har vi undervejs fremmedgjort os selv fra livets natur. Fra det miljø vi hører til og fra vores egen natur. Og selvom vi har designet vores institutioner som maskiner, så er vi ikke automater.

Vi er bygget til at udvikle os. Derfor er den eftersøgning og udfordring, der står foran os, en genopdagelse, en genopdagelse af, hvordan livet fungerer. Og hvordan vi mennesker – præcis som hvaler, ulve, myrer, svampe og andre nøglearter – kan bidrage til fortsættelsen og regenereringen af liv. For at bevæge os fremad bliver vi nødt til at lære at blive indfødt igen. Udforske, hvordan vi kan blive lokalt afstemt og globalt tilpasset, så vi kan genopdage vores gensidige afhængighed med vores miljø og med det netværk af liv, hvor alting er forbundet til alting. Kun på denne måde forstår vi, at fremtidens natur og naturens fremtid er gensidig afhængige. 

De sidste to århundreder har lært os en central ting, nemlig, at det er bedre at arbejde med naturen i stedet for imod hende. Det er ikke bare uklogt, det er også ineffektivt at gå imod den måde, som livet fungerer på. Det koster energi, ressourcer, sundhed og ånd. Hvis vi ønsker at blive på lang sigt, bliver vi nødt til at højne vores nuværende praksis og processer for at regenerere vores innovationsniveau. Det kræver af os, at vi reflekterer dybere og stiller nye spørgsmål. Det første, der har behov for at udvikle sig, er vores institutioner. Også vores virksomheder, vores forretningsmodeller og vores mentale modeller. 

Nu, da vi begynder at forstå naturens virkelige innovation, forstår vi, at innovation kræver liv

Og for at holde sig i live har naturen fundet på en genial strategi til at påvirke fremtiden. Naturens blueprint for innovation er regeneration. At efterlade det bredere system sundere, rigere og mere levedygtigt og mere vitalt end før. Det er både livsbekræftende og livsberigende. Det er essensen af NI. Eksempler som Interface, Fungi Perfect og New Forest Farm viser, at det er muligt, når virksomheders innovation tapper ind på kraften i NI. Regeneration sikrer løbende forbedring af systemets værdiforøgelseskapacitet. Det sikrer, at livet opretholdes på trods af forandring og forstyrrelse. 

Selvom forandringen foran os kan synes massiv og udfordrende, er det første skridt – at skifte fra degenerativ til regenerativ værdiskabelse – faktisk ret simpelt. Gorissen er enig med mange andre visionære mennesker, der påstår, at fremtiden er bedre guidet af værdier og principper end af data. Hvis vi bygger scenarier med fortidens data, baseret på forældede virkelighedsmodeller, forudsiger vi nemlig ikke fremtiden. Vi gentager fortiden. I stedet taler Gorissen for, at man ved at påtage sig nogle simple principper kan sætte en kaskade af små forandringer i gang. De kan tilsammen blive til en stor forandring – og vi kan faktisk gøre det hurtigt. Og de simple principper, der styrer, hvordan alt liv fungerer, er et godt sted at starte.

Her er 10 principper, der kan udledes fra de biologiske indsigter, der er delt i denne serie: 

  1. Man kan ikke tage uden at give 
  2. Det kræver et økosystem at opretholde et økosystem 
  3. Gensidig afhængighed er reglen – ingenting opstår i isolation 
  4. De skabte sideeffekter er lige så fundamentale for evolution som innovationerne selv 
  5. Mangfoldighed, decentralisering og overflødighed opbygger modstandsdygtighed, monokulturer, og monopoler skaber svage entiteter 
  6. Nøglearter skaber favorable betingelser, betingelser, der giver mulighed for regenerering nedefra og op 
  7. Undgåelse af konkurrence driver evolution 
  8. Investér i andres sundhed for at sikre din egen 
  9. Efterlad det bedre end du fandt det 
  10. Tag aldrig det hele. 

Yellowstone-eksemplet viser os, hvor hurtigt og hvor grundlæggende en restaurering og i sidste ende regeneration kan ske, når udvikling af evolution muliggøres. Forestil dig, hvad der kunne ske, hvis vi genoplivede autenciteten og sandfærdigheden bag vores ord og handlinger ved at overholde principperne: ”Gør, hvad du siger, du gør” og ”det er kun en investering, hvis det efterlader den levende verden bedre”. Små forandringer kan lede til massiv effekt, da principper er som fraktaler. Det, der viser sig i det individuelle, viser sig i det kollektive. Og når vi sætter principperne før individer, status og magt, kan selv det utænkelige opnås.  

Der er to processer, der leder til virkelig transformation: åbenbaring eller kriser. Gorissen understreger, at hun foretrækker den planlagte forandring frem for den, der sker på baggrund af katastrofer. Og åbenbaringer opstår, når vi ”renature human nature and rewild our innovation DNA” 

Fremtidssikring af liv med NI er alle vegne omkring os. Er vi klar til at lytte efter?  

Epilog 

Forhåbentlig er du blevet inspireret af Leen Gorissen. Bogens epilog bruger Gorissen til at referere til to talentfulde systemtænkere, som har inspireret hende.  

Den ene af dem er Dee Hock, tidligere CEO i VISA. I hans bog ”One from many” skriver han: De med størst magt og rigdom og med de mest prominente pladser i den gamle orden har mest at tabe. Det er derfor forståeligt, at så mange af dem lukker deres sind til andre muligheder og klamrer sig til den gamle orden. Det er forståeligt, at de engagerer sig i kosmetiske forandringer for at lindre deres ubehag og formilde kritik.

Det er forståeligt, at de søger hinanden og fusionerer de institutioner under deres kontrol til at samle mere og mere magt og rigdom for at forevige det, de klamrer sig til. Det er forståeligt, at de tager bind for øjnene over for det faktum, at de har forsøgt at fastholde tingenes tilstand lang tid efter, at de har udtjent deres funktion, hvilket er en særlig opskrift på fiasko. Men hvad hvis de med størst magt, rigdom og position åbnede deres sind overfor nye muligheder, løsnede deres forkrampede greb om den gamle orden, forlod den kosmetiske forandrings lindrende følelse, åbnede deres øjne til nye former for organisation, stillede seriøse spørgsmål og forandrede deres interne virkelighedsmodeller?

Hvad, hvis de lagde låg på deres fire indre monstre, der fortærer dem – ego, misundelse, grådighed og ambition – og tog føring i den nye orden? Hvad, hvis de gik foran og viste vejen? Der ligger lige nu en værdig udfordring og venter på de bedste blandt dem og inde i dem. Jeg ved, at de kan. Og jeg vil aldrig opgive troen eller håbet, at nok af dem vil tage denne udfordring på sig i tide. 

Gorissen tænker som Hock. At der er en større rolle og et større ansvar for virksomheder til at være førende i denne forandring fremadrettet

Virksomheder har ressourcerne, hjernekapaciteten, kreativiteten og modet til radikal forandring af innovation for det gode. Hvis vi lægger vores sind, hjerter og ånd sammen, kan vi forlade business-as-usual. I stedet kan vi arbejde mod nye modeller, der udvider levedygtigheden, vitaliteten, rigdommen og sundheden af vores planet. Spørgsmålet er, om vi kan udvikle viljen, modet og beslutsomheden for faktisk at gøre ting anderledes? 

At tappe ind på NI, der har modstået tidens test, kan hjælpe os med at navigere mod en fremtid, der er rig på mere fyldestgørende måder end nu. Og selvom videnskab og teknologi helt sikkert vil være vigtige elementer i at afdække vores vej mod fremtiden, så vil også den indfødte visdom være vigtig. De sidste ord giver Gorissen derfor til Robin Wall Kimmerer. I sin beskrivelse af den gamle thanksgiving-praksis, der legemliggør Onondagas relation til verden, skriver hun:  

“Hvordan ville det være at blive opdraget med taknemmelighed for al liv, at tale til naturens verden som et medlem af arternes demokrati, at blive opdraget til et løfte om gensidighed? … I thanksgiving-praksissen fornemmer jeg respekt for alle ikke-menneskelige slægtninge, ikke som en politisk enhed, men til al liv. Hvad sker der med nationalisme, med politiske grænser, når troskab bliver bundet til vind og vand, der ikke kender til grænser og som ikke kan købes eller sælges?”. 

Som fortællingerne i Gorissens bog viser, så er gensidig afhængighed og udveksling mellem arter det, der opbygger kroppe og økosystemer. Kimmerer illustrerer dette på smukkeste vis: “Planter giver os føde og åndedrag. Plantens åndedrag giver liv til dyr, og dyrenes åndedrag giver liv til planter”. Hun konkluderer: “Videnskab kan give os viden, men omsorgsfuldhed kommer et andet sted fra”. 

Afsluttende

Jeg håber, at I har nydt turen med os. Ikke mindst med Leen Gorissens eksempler og pointer fra bogen: ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”. Jeg har forsøgt at gengive og genfortælle hendes indsigter og pointer på den mest loyale måde. Men jeg har selvfølgelig ikke fået alle eksempler og pointer med. Så hvis du er mere nysgerrig, så hop endelig selv ombord i bogen, der naturligvis i bedste ressourcesparende, regenerative ånd ikke er lavet i store oplag på forhånd, men alene bliver trykt i print-on-demand og dermed ikke lander på dit bord præcis dagen efter ordren.

Men den er værd at vente på, og hendes eksempler og pointer har – i hvert fald hos mig og os i Promentum sammen med en mængde andre regenerative inspirationer – virkelig sat perspektiv på vores nuværende problemer, samtidig med, at hun også viser os en vej fremad. Vi er klar til at tage imod denne udfordring. Er I? 

Leen Gorissen er en af de efterhånden mange kloge hoveder, der har skrevet om og agiteret for en ny vej for vores måde at tilgå
En gammel overmalet orange redningskrans på en metalstang nør vandet.
– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del VII:
En gruppe køer, der ligger på en mark.
– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del VI:
Nærbillede af grønt græs.