Ændring af logikken bag værdiskabelse

– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del VII: Kap. 6

Leen Gorissen har med sin bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence” lært os, hvordan nyere biologisk forskning ændrer mange af vores indarbejdede måder at forstå og se på naturens styrker. Og vi har lært, at vejen ud af de mange nuværende kriser kan findes ved at droppe hierarkiforståelsen af menneske over natur og i stedet se os selv i øjnene som en del af naturen og lade os inspirere af naturens intelligens. Inspirationen fra naturen skal bruges til at lade vores skaber- og innovationstrang finde en ny vej, et nyt innovationsparadigme, som hun beskriver i et af de allerførste kapitler (og jeg i min blog 2 i denne række). Men hvis vi skal lykkes med alt dette, så er den største og måske også den sværeste lærdom, at vi skal ændre vores forståelse af og logikken bag værdiskabelse. Det er det, dette sidste kapitel, før konklusion og epilog, handler om.

At ændre ruten fra den degenerative til den regenerative værdiskabelse kræver, at vi ændrer vores måder at skabe innovation på. En måde at beskrive ændringen på giver Charles Krone med sin ’Levels of Work’-model. Den grundlæggende præmis i denne model er, at alle levende entiteter – uanset om det er en organisme eller et system – må arbejde på at Fungere, Opretholde og Forbedre (Operate, Maintain and Improve) dets funktioner og i sidste ende også regenerere sig selv for at have succes i en verden, der er flygtig (volatile), usikker (uncertain), kompleks (complex), tvetydig (ambiguous), indbyrdes afhængig (interdependent) og indlejret (nested) – så her beskrives verdenen med forkortelsen VUCAIN i stedet for det ofte brugte VUCA for at understrege vores blinde pletter.

Fungere

Et træ har for eksempel brug for kulstof for at skabe fotosyntese. Ved at forbedre sit stofskifte bliver træet mere effektiv i processen med at omskabe kulstof til sukker, der giver det mulighed for at gro bedre. Men ikke bare deler træet en del af dets sukkerbeholdning med sine omgivelser, det skaber også ilt som et biprodukt. Så resultatet af det forbedrede stofskifte er effektiv skabelse af liv.

Et andet eksempel er bøflen, der har brug for at spise planter for at fungere. Ved at forbedre sit stofskifte, hvilket bøflen har gjort ved udviklingen af dens komplekse fordøjelsessystem med fire maver, kan den høste mere næring af de planter, den spiser. Men ikke bare spiser bøflen planter, den stimulerer også planters vækst. Eksperimentelle resultater viser, at bøflens spyt stimulerer planternes vækst og bidrager med plantens overordnede sundhed, styrke og næringsværdi. Samtidig forlænger det plantens vækstsæson og nylige studier viser, at bøfler har større betydning for timingen af planternes vækst end vejr og andre miljømæssige variabler. Så stofskifteinnovationen har endnu engang betydning for både bøflens energiniveau og for de græssers vækst, som bøflen er afhængig af.

Opretholde

Bøflen og andre planteædere bør være modstands­dygtig overfor ændrede leveforhold, så den kan opretholde sine funktioner i nærmeste fremtid. Derfor har den udviklet sig, så den kan spise og fordøje en stor variation af potentielle fødevarer. Hvis der for eksempel er mindre græs på grund af tørke, så spiser den urter og buske. Hvis tyk sne dækker jordbunden, kan bøfler leve af grene og bark fra træer. Og for at forbedre sin modstandsdygtighed endnu mere, kan planteædere som bøfler, bisoner og hjorte migrere og bevæge sig rundt på store afstande. Hvis de får lov til at leve helt uden menneskelige restriktioner, vil de normalt kun spise lidt et sted og så bevæge sig videre. De følger en simpel indarbejdet regel om ’aldrig at tage alt’, hvilket forhindrer dem i at overgræsse området og dermed forringe kommende generationers tilgængelighed af føde. Mange oprindelige kulturer har et lignende princip om aldrig at tage mere end en tredjedel af det liv, du høster, således at der altid er til andre, der vil komme forbi samtidig med at der også er nok til ikke at forringe de fremtidige ressourcer.

Det handler også om modstandsdygtighed. Bøfler og andre planteædere kan overleve uden føde i dagevis, da de er forsynet med en ekstra energireserve. Det samme gælder for træer. Hvis træer oplever tørke, lærer de at lagre vand for fremtidige tørkeperioder. Nogle af disse overlevelsesstrategier er ret bemærkelses­værdige. Træer i for eksempel brandudsatte miljøer, som Australien, kan vokse op igen efter at være reduceret til aske.  Det kræver kun en lille bitte rodstump for, at de kan skyde igen og gro et helt nyt træ. Og det sker ret hurtigt – bare få måneder efter en naturbrand kan et område igen være grønt. Så i Krones model handler stadiet for opretholdelse af naturens innovation, om at opbygge modstandsdygtighed over for forandringer og forstyrrelser.

Forbedre

Langtidsholdbar evolutionær succes bunder, som vi allerede har set, i planter og dyrs evne til at skabe positiv indvirkning, der er til gavn for det bredere miljø. Planteædere, som f.eks. bisoner, værdiskaber ved at forlænge vækstsæsonen for planter og øger dermed næring for andre græssende dyr. Alle planteædere efterlader afføring, der gøder jorden. Løvfældende træer gør noget af det samme, når de taber sine blade om efteråret. Bladene isolerer og beskytter jorden samtidig med, at de gøder og dermed forbedrer jordkvaliteten. Begge processer forbedrer et livsvigtigt, regulerende feedback-loop i naturen, der er med til at bevare et livgivende klima. Feedback-loopet hjælper også med at binde kulstof fra atmosfæren i jorden gennem følgende proces: Ved tilførsel af afføring og organiske materialer bliver jordoverfladen mere næringsrig. Mere næring betyder, at flere planter gror, mere fotosyntese og mere kulstof er lagret i joden. Mere næringsrig jord betyder også et rigere mikrobielt liv, der på sin side fremmer kulstofstabilisering i jorden og derfor gør jorden mere effektiv og stabil som kulstoflager. På forbedringsniveauet af Krones model handler innovation derfor om at skabe positiv betydning, der også er til fordel for det bredere økosystem.

Regenerere

Sidst, men ikke mindst, så har planteæderne også en regenerativ rolle i økosystemet. Selvom de foretrækker græs, så kan de også godt lide at nippe til små kviste og grene fra træer, der starter en kaskade af positive eftervirkninger: Når træet bliver beskåret af dyrenes nipperi, producerer det langt flere agern, frø, nødder, bær og andre typer frugt. På den måde skabes der rigdom i økosystemet og føde for andre dyr som insekter, fugle og pattedyr. Når der er rigeligt med føde, føder pattedyrene flere unger, hvilket på sin side giver føde til rovdyrene. De kadavere, som rovdyrene efterlader, giver til gengæld føde til ådselædere. Men beskæring af en plante forynger også planten og gør den dermed sundere. Så på den måde tilfører planteæderen værdi til dets umiddelbare miljø på en måde der forøger sundhed, rigdom, livskraft og levedygtighed hos det bredere økosystem.

Vi ved stadig ikke fuldstændig, hvordan regenerering fungerer, da vi kun har delvis indsigt i naturens gensidige afhængigheder og hvordan feedback loops fungerer. Men med det vi ved på nuværende tidspunkt, får vi stadig et indtryk af de komplekse og cirkulære sammenhænge.

Alle fire niveauer (fungere, opretholde, forbedre og regenerere) er altså vigtige, men langtidsholdbar evolutionær succes sker kun, når levende arter investerer positive aftryk på sin omverden og regenererer værdiskabelse. Det handler derfor om at lukke op for potentialerne for at blive mere og gøre mere.

Model for Innovationsnatur organiseret ifølge Charles Krones ’levels of work’ (her kaldet ’nature of efforts’). Venstre side, Naturens Intelligens, opsummerer, hvordan naturen innoverer. Denne opsummering er udledt af biologisk videnskab og bygger på teorien om regenerativ udvikling og design. Højre side, Industriel Intelligens, opsummerer nuværende industriel innovationslogik. Denne opsummering bygger på indsigter fra transition science. Ikke bare er innovationsnatur i det socio-økonomiske system forskellig fra livets innovationsnatur, resultaterne skabt ved nuværende innovationspraksis er også meget forskellig. Og mens Industriel Intelligens fokuserer på ’Opretholdelse’ – på trods af ineffektivitet, og på ’Forbedring’ – selvom kun knapt – er der ikke nogen ækvivalent for det ’Regenerative’ niveau endnu. Dette illustrerer det 21. århundredes innovationsudfordring for virksomheder: Hvordan skaber vi virksomheder, der støtter og muliggør velgørende evolution af det bredere økosystem, sådan at livskvalitet, rigdom, vitalitet og levedygtighed for al liv på Jorden forbedres?

(Leen Gorissen 2020, s. 120)

Nuværende forretningsinnovationer kommer ofte til kort præcis i forhold til regenerativ værdiskabelse. De fleste innovationsstrategier handler primært om funktion og opretholdelse (operate & maintain), der i virkeligheden alene handler om eksistens. Traditionel innovation fastholder derfor organisationer i den forældede ’take, make, waste’-model, hvor fokus er at forbedre produktion eller opretholde produktions­processer (reducere negativ påvirkning). Gorissen påpeger, at i modsætning til, hvordan liv fungerer og innoverer, så skaber nutidens bæredygtighedsstrategier og -programmer i bedste fald en opbremsning af degeneration. Problemet, i Gorissens forståelse, er, at denne tilgang samtidig medvirker til at opretholde de dysfunktionelle strukturer og forståelse af værdiskabelse, da det mere handler om at ’gøre tingene bedre’ end at ’gøre bedre ting’!

Virksomheders innovationsudfordring i det 21. århundrede er at hæve innovationsfokus fra de lavere niveauer af eksistens (funktion og opretholdelse) til højere niveauer af potentialer (forbedre og regenerere). Men hvordan skaber vi virksomheder, der gavner det bredere økosystem? Hvordan udvikler vi forretnings­modeller, der skaber rum for regeneration? Vi bliver virkelig nødt til at skifte synsvinkel fra funktionel tænkning (hvordan løser vi et problem?) til udviklingsrettet tænkning (hvordan udvikler vi potentialet). Hvor eksistens handler om det, der allerede er, så handler potentiale netop om det, der kan blive. Den regenerative tankegang er på denne måde, i Gorissens udlægning, meget forskellig fra bæredygtigheds­feltets tankegang.

Fra reducering af negativ påvirkning til skabelse af positiv påvirkning – Hvad kan virksomheder gøre?

En af de mest imponerende virksomhedstransformationer er den internationale tæppeflise-producent, Interface, der er et børsnoteret firma med aktiviteter i mere end 110 lande og en årlig omsætning på mere end 1.4 mia. $.

I 1994 havde Interfaces grundlægger, Ray Anderson, en åbenbaring. Han opdagede, at den konventionelle produktionsform og forretningstilgang ødelægger planeten. I stedet for at være en del af problemet ønskede Ray at være en del af løsningen. Den massive udfordring og erhvervslivets umiddelbare skepsis slog ikke Ray ud og virksomheden formulerede missionen ’Mission Zero®’, der er en ambition om at fjerne al negativ påvirkning af miljøet fra virksomheden inden 2020. For at nå dette mål blev han og hans team nødt til fuldstændig at redesigne virksomheden, produkterne og den måde Interface laver forretning på.

Turen op af ”Mount Sustainability”, som Ray har kaldt det i sin bog ”Confessions of a Radical Industrialist” resulterede i en bedre virksomhed på mange planer. Profitten steg, omkostningerne faldt og produktkvalitet, synlighed og kunde- samt medarbejdertilfredshed steg.

Traditionelt er tæppeproduktion meget forurenende og storforbruger af olie. For at ændre det til en mere livgivende model, lod de sig inspirere af naturen. De fik hjælp af Karl-Henrik Robert fra The Natural Step og Janine Benyus & Dayna Baumeister fra The Biomimicry Institute. På en workshop hos Interface i Atlanta tog Dayna dem med ud at gå i en skov og spurgte det multidisciplinære team: ”Hvordan dækker naturen sit gulv?” Efter at være gået rundt i et stykke tid, begyndte de at bemærke et gennemgående mønster på skovens gulv. Mønstret var entropi – den kaotiske uorden af blade, grene, kviste og grankogler fordelt tilfældigt på jorden. Hvis et stykke af mønstret blev erstattet, ville det være nærmest umuligt at se, hvad der var ændret. Den inspiration tog de med tilbage til designstudiet og udviklede en ny tæppeflise kaldet Entropy® inspireret af skovens jordoverflade. Sammenlignet med de traditionelle tæppefliser var dette en reel ny innovation, da de nye fliser blev vævet i tilfældige mønstre og farver på tværs af tæppeflisen og dermed fjernede den konventionelle ensartethed. Det betyder derfor, at det er nemt at erstatte en Entropi-tæppeflise med en ny og kunder behøver ikke at opbevare ekstra tæppefliser for at sikre sig, at indfarvningen er den samme eller at man skal skifte hele tæppet, hvis nogle få tæppefliser er gået i stykker. Tæppets levetid forlænges dermed og affald fra installationen reduceres betragteligt. Entropi blev en af Interfaces bestsellers, der i dag repræsenterer 40% af deres totale salg.

Men det var selvfølgelig stadig ikke nok til at opnå Mission Zero-målet, så næste skridt var at skifte fra en lineær ’take, make, waste’-model til en cirkulær, hvor gamle tæpper kunne genbruges til nye.

Virksomheden indså også tidligt, at limen som fikserer tæppefliserne til gulvet var et centralt problem for Mission Zeros ambition. Lim skaber problemer gennem hele dets livscyklus. Det er giftigt og forhindrer samtidig demontering af tæppefliser på en måde, så de kan genbruges. Interface vendte sig igen mod naturen for at finde inspiration og spurgte: Hvordan holder skoven sit underlag fast? Svaret var tyngdekraft og teamet gik igen i gang med at finde ud af, hvordan de kunne overføre naturens kræfter til tæppefliserne.

Innovationsteamet kom på at lave et limfri tæppeinstallationssystem, kaldet TacTiles®, der bruger et lille, firkantet klæbende klistermærke til sætte tæppefliserne sammen fremfor at fastgøre dem til gulvet. Den samlede vægt af tæppet holder på denne måde alle fliser på plads og det er derfor ikke længere nødvendig at bruge lim. Det interessante ved det klæbende klistermærke er, at det er inspireret af et dyr, der trodser tyngdekraft, nemlig en gecko. Geckoens ubesværede gang på både lodrette flader og lofter skyldes deres trædepuders overflade, der er dækket af millioner af bittesmå hår. Hvert enkelt hår skaber en meget lille, næsten molekulær tiltrækningskraft til loftet, der bliver kaldt van der Waals-kraft, og med millioner af bittesmå små hår, bliver denne kraft til en superkraft, der trodser tyngdekraften. TacTiles-teknologien hos Interface er inspireret af geckoens trædepude, og virksomheden har siden installeret over 60 millioner kvadratmeter tæpper uden lim.

Siden 1996 er Interfaces affaldsmængde med disse tiltag faldet i alt 91% og næsten 6 millioner kg. brugte tæpper er blevet genbrugt i deres ReEntry®-program. Udledning af drivhusgasser er faldet med 96%, vandforbrug faldet med 89%, og 99% af deres energiforbrug kommer i dag fra vedvarende energikilder.

Da mållinjen af Mission Zero var inden for rækkevidde, revurderede Interface deres mission fra eliminering af negativ miljøpåvirkning til at skabe positiv påvirkning, i det de kalder ’Climate take back’ med fire nøgleområder i fokus:

• Live Zero – at skabe forretning på en måde, der giver tilbage til Jorden, hvor ressourcer er brugt
• Love Carbon – stop med at se kulstof som en fjende og begynd i stedet at bruge det som ressource
• Let Nature Cool – støt biosfærens mulighed for at regulere klimaet
• Lead Industrial Re-volution – omlæg branchen til at være en hjælp til styrkelse af klimaets fremskridt.

Interface-eksemplet viser, hvordan de skiftede fra et fokus på produktionsforbedring til at gøre produktionen bæredygtig. Nu da den ambition stort set er nået, er ambitionen blevet forhøjet fra bæredygtighed til at skabe positiv påvirkning, der ikke bare kommer dem selv til gode, men hele biosfæren.

Fra degenerativ til regenerativ værdiskabelse – Hvad kan erhvervslivet gøre?

Fremtiden behøver ikke at være en gentagelse af fortiden. Interface viser os, at selv en højt forurenet, vand- og olie-intensivt tæppefliseproducent kan redesigne dets drift og DNA totalt for at arbejde sig væk fra den degenerative værdiskabelsesmodel. Men det kræver en radikal ny innovations­kultur.

Så hvordan kan erhvervslivet skifte dets logik fra degenerativ til regenerativ og mere vigtigt, hvordan kan denne transformation ske hurtigt?

Med de problemer vi står overfor, får vi brug for, at alle er ombord, da tid og skalering er essentiel. Det betyder, at vi alle bliver nødt til at lære at udvikle regenerative processer, der kan få regenerationen til at udvikle sig eksponentielt, og vi bliver nødt til virkelig at lære forskellen mellem regeneration og degeneration. Og Gorissens påpeger, på trods af sin tidligere udtrykte skepsis for overfokusering på teknologiske løsninger, at teknologien kan være med til at lære os at forstå denne forskel. Virtual Reality kan for eksempel hjælpe os med at få det, som astronauter har kaldt, ’the overview effect’ – nemlig en bedre forståelse for Jordens skrøbelighed og mirakuløse base for liv via en virtuel tur ud i rummet med kig ned på den blå og grønne planet uden landegrænser. VR kan også modsat vise os den ødelæggende effekt som for meget plastik kan få på liv i havene ved at lade os svømme rundt i det.

Augmented Reality kan til gengæld hjælpe os med at forstå relationen mellem ting, den gensidige afhængighed mellem liv i udvikling og den kædeeffekt, der kan følge en bestemt måde at handle på. Blockchain-teknologi er særlig interessant i forhold til at ændre værdi­skabelseslogikken, idet transparente, decentraliserede, manipulationssikrede databaser gør det muligt både at spore og verificere transaktioner og samarbejder i leverandørkæden uden brug af en centraliseret autoritet. Man kan derfor følge en kyllings levevis, produktionen af en t-shirts brug af kemikalier og involverede arbejdsforhold etc. Men det vigtigste er, at blockchain-teknologi kan hjælpe os med at tilskynde regeneration i stedet for degeneration ved at ændre vores økonomiske drivkræfter fra værdiudvinding til værditilførsel.

Regen Network er et eksempel på et sådant blockchain-funderet globalt netværk, der består af udviklere, økologer, forskere og designere fra hele verden, der deler et fælles mål om at skabe regenerative løsninger for planeten. Regen Network arbejder lige nu på at balancere økonomi med økologisk sundhed i landbruget. Fødevarevirksomheder kan via Regen Networks arbejde spore og verificere hele leverandør­kæden, hvilket giver de regenerative bønder argumentation og derfor mulighed for ordentlig betaling for deres dyrkningsmetoder. En anden sektor, der potentielt kunne få stor glæde af denne database og teknologi er finans- og banksektoren, der på samme måde kan spore investeringer og lån og dermed undgå, at finansiere projekter, der ikke passer til deres værdisæt – og på den måde med god samvittighed kan sætte troværdige regenerative mål.

Så der er muligheder, der kan støtte udfordringen med at ændre vores forståelse af værdiskabelse og dermed vores innovationstilgang, men vi har brug for alle til at være med til at bakke op om og være med til at skabe denne forandring og ikke nøle i processen.

Er I med?