En læsning af Leen Gorissen, del 1

En gammel overmalet orange redningskrans på en metalstang nør vandet.

Leen Gorissen er en af de efterhånden mange kloge hoveder, der har skrevet om og agiteret for en ny vej for vores måde at tilgå verdenen på, der i højere grad er inspireret af naturen end i kamp mod og udnyttelse af den. Leen Gorissen er en belgisk biolog, ph.d. i dyrekommunikation og grundlægger af virksomheden Centre4NI, der med ovenstående ambition har introduceret begrebet Natural Intelligence (NI).

Leen Gorissens udgangspunkt er, at mens for eksempel eksponentiel teknologi og radikale teknologiske disruptions som bl.a. Artificial Intelligence har fået rigtig meget offentlig fokus, så er en tsunami af nye land­vindinger af viden og indsigt inden for biologi stort set blevet overset. Disse nye biologiske indsigter indikerer, at der findes en form for intelligens i naturens succes, der bør ændre vores forståelse af bæredygtig­hed fuldstændigt.

Efter en anbefaling af Leen Gorissen fra en kollega, har jeg set en TedTalk, hørt og mødt hende live, og efterfølgende er jeg gået i gang med at læse hendes bog: ”NI – building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”.

Jeg vil i denne og nogle følgende blogs gengive og forholde mig til Leen Gorissens pointer og argumenter [primært fra hendes bog].

Vi forstår meget lidt om det, vi ved

Som de fleste i det regenerative og bæredygtige felt understreger Gorissen til start, at den vej, vi går ad lige nu som samfund, ikke længere fungerer. Mens vi mennesker har skabt store og fantastiske fremskridt, så har disse fremskridt haft massive bivirkninger, der ikke bare underminerer vores livsvigtige naturlige miljø, men endda også underminerer vores menneskelige natur.

Distance fra naturen

Vores sproglige og teknologiske fremskridt har skabt en distance fra naturen, og vores innovationer har fået os til at tro, at vi er adskilt fra naturen og er naturen overlegen. På det planetare niveau står vi som konsekvens af den forståelse med udfordringer såsom klimaforandringer, udtømmelse af ressourcer, biodiversitetstab, øko-toksicitet, økosystemskollaps. På den menneskelige skala står vi derudover med alarmerende vækst med udfordringer såsom udmatning, opmærksomheds­forstyr­relser, allergier, kræft, udbrændthed og depression.

I stedet for at gøre os klogere, gør den nuværende innovation os faktisk mere indskrænkede. Vi har langt bedre adgang til information i dag end nogensinde før, men vi agerer ikke på det, vi ved.

Den evigt voksende mængde af data og viden bliver ikke omsat til forståelse, for slet ikke at tale om visdom. Vi forstår i dag altså meget lidt om det, vi ved. I modsætning hertil sammenligner Leen Gorissen vores vidensniveau med naturfolks. Efter nutidens begreber vidste naturfolk ikke ret meget; men til gengæld havde de en meget dyb og bred viden om det, de vidste noget om.

Den viden naturfolk har og havde er underbygget af en høj grad af social, økonomisk og spirituel værdi og forståelse. Uendeligheden af data og information, der angriber vores liv i den moderne verden er til gengæld i mindre og mindre grad rammesat af social, økonomisk og spirituel forståelse. Massiv videnskabelig, teknologisk og økonomisk magt er derfor sat fri uden tilstrækkelig forståelse for dets systemiske tilbøjelighed til destruktion eller tilstrækkelig visdom til kreativ og konstruktivt at guide dets udvikling.

Sproget former vores syn

Dette verdenssyn af mennesket over naturen understreges også i vores sprog. I den moderne (vestlige) verden omtales stort set alle elementer fra naturen som ’den’ og ’det’, der er en markering af naturens elementer som ting. Med sådan et sprogbrug bliver naturen objektiviseret, og det understreger samtidig menneskets overlegne placering over naturen.

Vi skaber distance fra naturen og sætter overvejelser angående natur uden for moralsk interesse. Med engelsk som det dominerende (natur)videnskabelige sprog fastholder og underbygger vi konstant denne fremmedgørende forståelse af naturen. Naturfolk forstår naturen helt anderledes og tillægger ofte naturfænomener en form for personlighed, hvilket også ses i deres sproglige omtale af naturen.

”Words builds worlds”, som Gorissen understreger, og selv brugen af begrebet ’natur’ er i sig selv et udtryk for dikotomisering og distancering af mennesker fra natur. Også udtrykket ’naturlig’ er et belastet ord, og hun citerer Yuval Noah Harari for i hans bog ‘Sapiens’ at sige ”Culture tends to argue that it forbids only that which is unnatural. But from a biological perspective, nothing is unnatural. Whatever is possible is by definition also natural…. In truth, our concepts ‘natural’ and ‘unnatural’ comes not from biology but from Christian theology”.

Leen Gorissens mission er at forsøge at bygge bro mellem biologi og business – både sprogligt og handlingsmæssigt, og hun afslutter sin indledende perspektivering i bogens ’Preface’ med en understregning af, hvad der gemmer sig i denne udfordring med endnu et citat af Harari: ”biology enables, culture forbids”.

Et citat, der i høj grad også udfordrer og vækker til eftertanke for undertegnede læser med kulturviden­skabelig baggrund. Men jeg er fascineret af de nye perspektiver og muligheden for at ændre vores nuværen­de kulturelle verdenssyn – og jeg er sikker på, at de biologiske indsigter kan inspirere også de kulturelle.

Jeg glæder mig til at dykke længere ned i denne udfordring. Håber du også vil være med på denne rejse – vi læses ved!