– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del VI: Kap. 5
Hvis I har været med fra start på min genfortælling af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, så har I også rigtig godt styr på hendes grundlæggende pointer om, at vi som mennesker og som organisationer kan lære utrolig meget af naturens intelligens. Hun viser i de tidligere kapitler – som du, hvis du skulle have lyst, kan læse i hendes bog eller kan samle op på i mine tidligere Gorissen-indlæg – hvordan menneskeskabte innovationer indtil videre er en-dimensionelle, og derfor ofte skaber flere problemer end de løser, og at vi benytter metoder, der i stedet for at skabe liv i højere grad skader liv. Og det er de grundlæggende årsager til, at vi står midt i en mængde store globale kriser, der truer menneskeligt liv på Jorden. Vi bør slippe forestillingen om, at mennesket er naturen overlegen og i stedet erkende, at vi er en del af naturen, en art i naturen, der enten kan være med til at fjerne vores egen chance for overlevelse eller via inspiration og rådførsel med naturen kan finde vejen til egen overlevelse. Det er nemlig betingelser for menneskets fortsatte eksistens, der er i fare – ikke naturen og kloden som sådan. Naturen har 3.8 milliarder års erfaring at trække på, mens mennesker kun har omkring 2.5 millioner års historie, hvor den industrielle tidsalder og innovationstilgang udgør under 200 år.
Med disse pointer på plads viser Gorissen os i kapitel fem, hvordan læring fra naturens intelligens mere specifikt kan og allerede har inspireret en mængde virksomheder og organisationer på forskellige felter til nye innovationer, der både forbedrer menneskers liv, men ikke mindst gør det på måder, der også forbedrer det miljø og den natur, vi er så afhængige af og har del i. Kapitlet er delt op i sektorer, hvorunder hun bringer forskellige eksempler på innovationer og virksomheder frem. De seks fremhævede sektorer er:
- Sundhed
- Energi
- Landbrug
- Bygninger og byer
- Grøn kemi og produktion
- HR og organisatorisk udvikling
Jeg skal forsøge at komme omkring nogle af Gorissens eksempler for at vise, hvordan NI kan inspirere til nye og bedre produkter og processer – og dermed forhåbentlig inspirere andre virksomheder til at finde deres inspiration og løsning, der skaber nyt og løser problemer uden at skabe andre sideløbende problemer, men netop med naturens principper in mente i stedet er med til at skabe mere liv, efterlade steder bedre end vi fandt dem, tænke flerdimensionelt og mangfoldigt i løsningen med udgangspunkt i samarbejde frem for konkurrence. Jeg får naturligvis ikke mulighed for at få alle de utrolig mange gode eksempler og perspektiver med, så hvis du er særligt interesseret i en sektor eller det fulde arsenal af god inspiration, må du selv hoppe ombord i Gorissens bog og/eller andre gode kilder i denne retning, som bl.a. asknature.org, og udforske nærmere. Men lad os tage fat på sektorerne og de gode eksempler, der er plads til i denne blog.
Sundhed
En af sundhedssektorens store udfordringer er forsøg på ’kontrol’ af bakterier, der med de nuværende midler fokuserer på at slå bakterier ihjel med antibiotika og desinfektion. Problemet er dog, at den såkaldte kontrolmetode samtidig har været med til at skabe superbakterier såsom MRSA, en hospitalsbakterie resistent over for antibiotika. Det er derfor tydeligt, at vi behøver nye og anderledes måder at håndtere bakteriel vækst på og skabe sunde miljøer, og her viser hajer måske vej til inspiration for sådan en løsning. Hajers skind er bygget op af små, overlappende skæl placeret i et diamantmønster med bittesmå krusninger, hvilket betyder, at vand ikke klæber til skindet, og hajen derfor kan skyde en utrolig fart af op mod 50 km/t. under vand. Men skindet har også en anden interessant fordel, nemlig at overfladestrukturen forhindrer mikroorganismer at klæbe til hajen. En virksomhed i Colorado, der kaldes Sharklet Technologies Inc. er ved at udvikle en tynd film til at klæbe på relevante overflader, der efterligner hajens skindstruktur og dermed forhindrer bakteriel vækst med filmens overfladestruktur frem for med kemikalier.
Men det er ikke bare store, imponerende dyr som hajer, der kan lære os en ting eller to i forhold til forbedring af vores sundhedssystem. Små, undseelige dyr som myg og skovsnegle, der i det daglige mest betragtes som irriterende, indeholder også superkræfter, vi kan lære af. Med inspiration fra myggens stikmekanisme, der i modsætning til vores nuværende medicinske nåle kan stikke uden, at vi stort set lægger mærke til det, har japanske ingeniører udviklet en mikronål med et design, der lægger sig op ad myggens og dermed reducerer smerte ved indsprøjtninger, blodtransfusioner eller lignende. Sneglens slim har til gengæld inspirereret andre til at udvikle nye slimlignende klæbemidler, der kan bruges til at reparere opskårne indre legemsdele i forbindelse med operation. Sneglens slim har altså inspireret til nye måder at hæfte opsprættede indre organer på en måde, der er selvopløselig, fleksibel og ikke-skadelig frem for de nuværende hæftemetoder, der er ufleksible fremmedlegemer i kroppen. Mens de sidste to eksempler her stadig er i udvikling, så er andre eksempler både etableret og påvist, såsom produkter fra virksomhederne Tissium (Paris) og Veryan Medical (UK), der hhv. har udviklet bedre og bio-opløselige tætningsmaterialer og stents til brug ved operation. Men ikke mindst svampe har meget at lære os ift. sundhedsfremme. Et nyligt studie har rapporteret om svampes positive indvirkning på omkring 130 medicinske funktioner, deriblandt at de kan være kræftnedbringende eller -forebyggende, antioxidante, have anti-diabetes effekt, være antivirale, antibakterielle og meget, meget mere.
Energi
Når vi taler om menneskelig innovation bruger vi ofte begreber som ”state of the art” og ”high-tech”, mens når vi taler om andre livsformer, særligt dem, der er meget forskellige fra os selv såsom bakterier og alger, så bruger vi ofte begreber som ”primitiv”. Sjovt, for fluorescente mikroalger er en af de ældste livsformer på planeten og kan omdanne sollys til energi med 95% effektivitet, kun ved hjælp af lokale, godartede ressourcer. Til sammenligning har størstedelen af de installerede solceller i dag kun 10-20% effektivitet. Så hvem er de primitive her?
Efter mange års forskning og udvikling i dette felt er forskere endelig ved at kigge på algeteknologi som inspiration til at avancere solcelleeffektivitet. Professor Albert Heck, videnskabelig direktør på Netherlands Proteomics Centre på Utrecht Universitet, understreger, at algernes omdannelse af solenergi er mere sofistikeret end de mest sofistikerede schweiziske ure.
Og mens nogle forskere har brugt 10, 20, 30 år på at forbedre energi-effektivitet, har andre kæmpet med at kontrollere turbulens – det ikke-lineære dansemønster, som flydende væsker bevæger sig med – fordi ingeniører ønsker, at væsker og strømme skal bevæge sig på velordnet og lineær facon. Naturen bevæger sig aldrig i lineære linjer. Hun hvirvler, snor og drejer sig rundt. NI, naturens intelligens, handler derfor i langt højere grad om at udnytte turbulens i stedet for at bekæmpe det. Jay Harman, opfinder, iværksætter og administrerende direktør i Pax Scientific (et forsknings- og designfirma inden for flydende dynamik), forstod det for mange år siden. Flydende dynamik handler om at fange naturens kræfter, ikke om at kontrollere dem. Harman understreger, at mens ingeniører har dækket jorden med lige rør, kanaler, skorstene og bygninger bruger naturen aldrig nogensinde lige linjer til nogen som helst. Inspirereret af malstrøm, som findes overalt i naturen, udviklede Harman med den metode, der kaldes ’reverse engineering’, en spiralform, som videreudvikledes til en patenteret blandingsenhed kaldet impeller. I 2013 var the impeller allerede installeret og brugt i mere end 200 byer til at blande og de-stratificere lag af stillestående vand i over 600 storskala drikkevandstanke. Denne metode har vist sig at være langt mere energieffektiv end konventionelle systemer, hvilket resulterer i, at kommuner har sparet op imod 90% energi og 80% i desinfektionsmiddel i arbejdet med at holde drikkevandet friskt. At imitere naturen betalte sig altså ikke kun i forhold til miljøet – Pax Water har også vundet adskillelige industrielle priser og fordoblet sit salg hvert år siden!
Landbrug
Den degenerative indvirkning af traditionelle innovationsmåder er måske allerværst illustreret i landbruget. Hvis vi fortsætter vores nuværende industrielle masseproduktionsformer, har vi kun 60 gange høst tilbage på Jorden! Derudover står landbrug allerøverst på listen over naturødelæggende sektorer. Ikke mindre end en million arter er udryddelsestruet ifølge førende forskere i en banebrydende ny rapport fra Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) fra 2019. De beskriver, at hvor mere end en tredjedel af Jordens overflade er henlagt til landbrug, så har jordforringelse på disse arealer allerede resulteret i produktivitetsreduktion på 23%. Næsten 75% af alle verdens ferskvand ressourcer bliver brugt i landbruget og de syntetiske kemikalier, der bliver brugt til beskyttelse og fremme af afgrøder, har infiltreret ferskvandsressourcerne i en skala ikke set før og har på denne måde potentielt påvirket al liv i dets kølvand.
Tidligere indfødte folk praktiserede en form for agrokultur kaldet polyculture agroforestry i Amazonas for 4500 år siden, og forskere har sidenhen konkluderet, at denne form for skovlandbrug er baggrund for den overvældende overflod af spiselige planter fundet i disse områder i dag. Denne landbrugspraksis er meget anderledes end den afskovning, der har spredt sig over både Nord- og Sydamerika efter europæernes ankomst. I stedet for at afskove og udtømme jordens ressourcer, opretholdt disse oprindelige bønder en tæt baldakin af trætoppe og vedblev med at jordforbedre, så de kunne genbruge jorden igen og igen. Faktisk lykkedes de i sådan en grad, at denne type muld, der kaldes Amazonian Dark Earth, er langt mere fertil end de områder, der vedblev som ubehandlet jord i Amazonas. Selvom disse oprindelige fællesskaber har været væk i tusinder af år, så er de steder, de boede og arbejdede på, stadig de mest frugtbare områder af Amazonas. Det viser ikke bare, at landbrug og naturbevarelse kan gå hånd i hånd. Det viser også, at mennesker kan spille en positiv rolle i økosystemet, og at regenerative systemer kan bestå i tusinder af år. Faktisk er det det bedste eksempel på, at permakultur-landbrug fungerer.
Bygninger og byer
Naturen bygger med lokale og tilgængelige ressourcer i et temperaturniveau, der passer til omgivelserne og uden skadelige emissioner til jord, vand eller luft. Se bare muslinger og koraller som eksempel. De er små beskyttende ly lavet af levende organismer som bløddyr, krebsdyr og polypper. Disse hav-organismer gror deres ekso-skeletter ved at udvinde kulstof, magnesium og kalk fra havvand. Efter deres død synker disse ekso-skeletter til bunds og bliver assimileret med havbunden. Over tid bliver disse små huse omdannet til gigantiske stenlag af marmor, kalksten og kalk, der altså er sten lavet af liv. Og disse sten er meget vigtige for nutidens urbane udvikling, da vi udvinder dem til produktion af cement – verdens mest brugte byggemateriale i dag.
Den menneskelige produktionsproces af cement involverer dog på sin side tungt udstyr, eksplosiver, fossile brændstoffer og kræver opvarmning af kalksten til mere end 1400 grader Celsius. For hvert enkelt tons produceret cement udleder vi derfor et ton kulstof dioxid til atmosfæren, hvilket ikke mindst er problematisk, da vi producerer omkring 15 trilliarder tons cement hvert eneste år. Naturen bruger i stedet kulstof som byggesten til at skabe mineralske strukturer, der absorberer fremfor udleder kulstof i produktionen. Det er en kulstof-indfangningsteknologi, der har fungeret med succes i omkring 450 millioner år i modsætning til vores produktionsform, der udleder flere varmeophobende gasser til atmosfæren og dermed gør byggeindustrien til en af de største bidragsydere til den globale opvarmning. Men det behøver ikke at være sådan. Naturen viser os, at problemet er løsningen. Ved at efterligne naturens produktionsproces kan cementindustrien omlægge udledning til sekvestrering og på den måde blive en af de mest effektive, menneskeskabte kulstofnegative teknologier.
Heldigvis findes der allerede virksomheder, der har spottet og forstået dette potentiale. Virksomheden Blue Planet fra Californien, USA, benytter sig af mineraliseringsprocesser, der efterligner havets økosystem til at skabe kulstofnegative byggematerialer til private eller kommercielle bygninger. De påstår, at deres teknologi er mere effektiv og omkostningseffektiv end traditionel kulstofindfangning. Blue Planets bio-inspirerede produkter er blandt andet blevet anvendt og testet i San Franciscos Internationale Lufthavn.
Grøn kemi
Problematikkerne ved vores nuværende brug af kemikalier og potentialerne ved at lade sig inspirere af naturens grønne kemi blev beskrevet i det forrige blogkapitel. Jeg vil bare i denne sammenhæng helt kort nævne nogle af de virksomheder og produkter, der forsøger at skabe alternative kemiske løsninger inspireret af naturen. Som f.eks. Columbia Forest Products, der er den største forhandler af krydsfiner og finer af ædeltræ i Nordamerika, der har udviklet et alternativ til formaldehyd i krydsfiner inspireret af muslinger, som de kalder Purebond® Technology. The Wyss Institute for Biologically Inspired Engineering på Harvard University har udviklet en ny type bio-opløselig plastik, der kaldes ”Shrilk” og består af chitosan, som man finder i rejeskaller, samt fibroin-protein, der også findes i silke og er sammensat på en måde, der imiterer ekso-skeletter. Shrilk kan, i modsætning til de hidtil udviklede bioplast-former, også bruges til at støbe komplekse 3D-former. Og ingeniører fra McGill University i Canada har med inspiration fra Abalone muslingeskaller udviklet glas, der er 200 gange mere holdbart og formbart end traditionelt glas.
HR og organisatorisk udvikling
Inden for HR og organisatorisk udvikling er det især de sociale insekters gruppeintelligens, såsom myrer, bier og termitter, der kan løse problemer og udvikle ingeniørløsninger, der langt overgår vores – uden en stor hjerne og uden central kommando. Vi har brug for en ny tilgang til HR i vores organisationer, fordi den teknologiske innovation er ekstrem hurtig og ændrer sig eksponentielt, mens social innovation er langsom og kun ændrer sig logaritmisk. Teknologisk innovation ændrer sig altså hurtigere end organisationer kan forholde sig til, hvilket har været fremlagt som et af vor tids største ledelsesudfordringer. Det er efterhånden blevet mere og mere klart, at i disse VUCA-tider (Volatile, Uncertain, Complex and Ambiguous) er traditionel ledelse af en virksomhed ikke længere effektiv. Gorissen udfolder en mængde forskellige eksempler på virksomheder, der har taget denne indsigt til sig og derfor ændret deres ledelses- og organisationstilgang, såsom det californiske Waggl Inc., indiske HCL Technologies, franske FAVI, amerikanske Regenesis, der har hjulpet mexikanske Playa Viva, det globale VISA og det hollandske Buurtzorg. Buurtzorg, et hollandsk hjemmehjælpsfirma, er et kendt eksempel i den regenerative litteratur. Buurtzorgs slogan er ”Humanity over Bureaucracy” og de omkring 10.000 ansatte sygeplejersker er fordelt i selvledede teams af omkring 10-12 ansatte, hvor førsteprioriteten for alle sygeplejersker er at lære patienten og hans/hendes miljø at kende, hvilket ikke sker gennem spørgelister eller andre formelle tilgange, men ved, at patient og sygeplejerske drikker kaffe sammen. Resultatet for Buurtzorg er, at patienterne behøver mindre tid til pleje, genvinder autonomi hurtigere, har færre akutte hospitalsindlæggelser og kortere indlæggelsesperioder. Derudover har Buurtzorg lavere overhead-omkostninger end nogen anden hjemmehjælpsudbyder (8% frem for det normale niveau på 25%) og halvt så mange langtidssygemeldinger blandt personalet, ligesom personaleomsætning også er halveret. Men hvordan kan selvorganisering fungere så effektivt, tænker man så. Nøglen til succes er at finde et sæt af simple og effektive regler, der kan guide de ansatte i deres beslutningsproces. Et par af Buurtzorgs centrale principper er:
- Opmærksomhedsaktiviteter har ikke brug for automatisering
- Uopmærksomme aktiviteter, såsom administrative opgaver, bør ikke betragtes som særligt vigtige
- Alle beslutninger afstemmes med hele teamet
- Løsninger indarbejdes så længe alle i teamet er enige, og hvis en bedre idé opstår, ændres den eksisterende løsning.
Det handler altså om at sætte udvikling frem for funktionalitet i centrum. Det handler om at udvikle nye roller og kapaciteter, hvilket er en meget vital måde at ændre fra noget, der er og til, hvad det kan blive.
Rundt om i verden og i alle mulige sektorer og funktioner er der virksomheder og organisationer, der ændrer de traditionelle tilgange med inspiration fra naturens fantastiske kreationer og innovationer til produkter og processer, der er i samklang og i samarbejde med naturen. Det er disse virksomheder, vi skal lade os inspirere af til at gå på opdagelse i nye fantastiske innovationer på hvert vores felt, der på samme måde er med til at opbygge vores fælles planet og livsvilkår fremfor som nu at fortsætte vejen mod afgrunden med vores livsnedbrydende metoder. Rigtig god fornøjelse på din og jeres vej mod nye naturinspirerede og naturvenlige opdagelser!