Nye biologiske indsigter ændrer vores livsforståelse

af Promentum A/S | mar 7, 2023 | Artikel

Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del III: Kap. 2. 

Nye biologiske indsigter

I læsningen af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence” er vi nået til introduktion af nogle af de banebrydende og livsgrundlæggende nye biologiske indsigter, som Gorissen har fortalt, at biologerne har beriget os med de seneste år. Disse nye biologiske indsigter tvinger os til at gentænke store dele af den måde, vi forstår liv på. I forlængelse heraf gentænkes store, hvis ikke alle, dele af vores samfundsopbygning. Nemlig vores placering i og relation til verden, de forståelser og parametre, vi bygger nyt ud fra og meget mere.

Gorissen introducerer i dette kapitel nye biologiske indsigter af flere under nedenstående overskrifter. Her vil vi dykke særligt ned i de tre første og kort opsummere hovedpointer fra de tre sidste: 

  1. Livet er et netværk. Du er et samfund
  2. Det er ikke mutationer, der opfinder nye ting. Det er genetisk læring, der driver evolution.
  3. Glem kampen, ’the struggle’. Langtidsholdbar evolutionær succes er mere afhængig af kram, ’the snuggle’, for overlevelse.
  4. Beviset er i mønstrene. Mønstre på makroniveau spejles i mikroniveau og modsat
  5. Mennesker tæmmede ikke ulve, ulve tæmmede sig selv. Det er de mest venlige, der har størst overlevelsesfordele.
  6. Blæksprutter og lianer hacker og reprogrammerer egne gener. Naturen kan skyde genvej i evolutionær forandring.

 

Livet er et netværk – du er et samfund 

Det bliver mere tydeligt, at naturens basis-enhed ikke er enkelte planter eller dyr, men netværket. David George Haskel, biologiprofessor og Pulitzer Prize finalist, siger for eksempel: “Individuality is nothing more than the temporary manifestation of relationship. The self in itself, is a society.” Han underbygger denne pointe med en række banebrydende biologiske indsigter fra forskningen. Han sammenfatter samtidig dette med illustrationen af et blad fra et træ. Et blad fra et træ består af meget mere end planteceller. Et blad indeholder millioner af celler fra mange andre domæner og arter, der tilsammen arbejder for at lave sollys om til sukker.

Det er et samfund af alger, svampesporer, bakterier, protister, nematoder og planteceller. DNA-studier afslører hundredevis af arter i hvert eneste blad. Et blad er altså et flerartet samfund, der er bygget af relationer/netværk. Hvilket på sin vis også gengives i dets fremtoning. Når man går tæt på bladet, kan man se, at bladet i sig selv har en træstruktur. Det består af få store grene, der fordeler sig til mindre og mindre ’kviste’ og elementer. Bladet er altså ikke bare en i sig selv bestående ting, men toner frem som en enhed. En enhed etableret af netværk af mange dele og arter.  

Den menneskelige krop er ligesom bladet et flerartet samfund. Ifølge nyeste estimater overstiger ikke-menneskelige celler de menneskelige celler med omkring 8 trillioner. Samarbejdet mellem menneskelige og mikrobielle celler inden i vores krop hjælper os med at nedbryde mad og holder os raske. Den menneskelige krop er på den måde, ligesom bladet, ikke bare en enkeltstående enhed, men et samfund. Vi er altså selv strålende eksempler på, hvordan relationer er afgørende for liv. 

Alt er forbundet

Det samme gælder for store økosystemer. Et eksempel her er de gensidigt givende forbindelser, der er mellem træer og svampe. De giver skoven mulighed for at producere føde til et helt økosystem af organismer. Det netværkssystem, som skove består af, betyder, at de kan interagere med og ændre de kemiske og fysiske karakteristika ved deres habitat. Alliancen mellem svampe og træer kalder biologer for mychorrhiza eller Wood Wide Web. Dette underjordiske internet blev etableret for mere en 400 millioner år siden. Det er måske verdens første brancheforening af partnere med adgang til forskellige ressourcer.

Gorissen kalder i denne relation træerne for ’sugar daddies’. De laver sukker ud af kulstof, sollys og vand – og producerer ilt som et biprodukt. Svampe har svært ved at komme i nærheden af sukker. Til gengæld har de adgang til en stor variation af jordbundne næringsstoffer og mineraler som fosfor, nitrogen, kobber, jern og magnesium, der er essentielle for planternes vækst.

Svampene udveksler altså jordbundne næringsstoffer med sukker fra træerne – og producerer ernæringsrige svampe som biprodukt. Alliancen mellem svampe og træer betyder, at de hver især har adgang til langt flere næringsstoffer. Deres symbiose betyder desuden, at hele økosystemet fungerer bedre. Det er bedre rustet til at vokse og udvide til nye territorier. Dertil at de biprodukter, der etableres i et netværk, bliver essentielle for andre livsnetværk og evolutioner. 

Alt dette viser os, at verden er mere end bare transaktioner. Liv er netværk og udvikles gennem netværk. Alt er forbundet til alt andet. Ingen organisme kan overleve på egen hånd. Livets net er den lim, der holder liv på jorden sammen. Gennem disse indbyrdes afhængige netværk etablerer arter habitater for hinanden, forbedrer deres miljøer og trives som resultat. 

Det er ikke mutationer, der opfinder nye ting det er genetisk læring, der driver evolution 

Evolution er heller ikke den tilfældige proces, vi tidligere har troet. Adi Livnat fra University of Haifa’s Institute of Evolutions har vist, at nye former etableres via netværksforandringer, der hverken er tilfældige eller utilsigtede. Han fastslår, at elementernes indbyggede evner til at forenes til relevante nye og mere avancerede forbindelser er kilden til innovation gennem evolution. Dette kalder han ”interaction-based evolution”. Derudover viser Livnat også, at evolution er drevet af læring på genetisk niveau. Dette er den diametrale modsætning til biologers tidligere forståelse, at mutation og forandring opstår tilfældigt.

Han eksemplificerer denne betragtning med ’pointer dogs’. En type jagthunde, der har tillært sig at afsløre, hvor et jagtbytte befinder sig. Det gør de ved at finde det, stille sig ved siden af byttet og pege med snuden mod byttet fremfor at jage det. Denne evne er, som Gorissen og Livnat forklarer, gennem generationer tillært. Den er gradvist indbygget i pointer dogs genomer, indtil det blev medfødt. Nogle pointer dogs kan altså i dag markere et bytte uden forudgående læring som en naturlig ageren.

Livnat pointerer, at man ikke kan identificere nogen gener hos pointer dogs, der er dedikeret til at kunne byttemarkere. Byttemarkering er et resultat af forandring på netværksniveau. Det er altså ikke mutationer, der opfinder nye former. Det er læring på netværksniveau, der optager mening fra konteksten. Dette sætter gang i ny evolution. Sagt på en anden måde. Læring og evolution er forbundne og netværket er central i evolutionen af innovation. 

Glem kampen, ’the struggle’ langtidsholdbar evolutionær succes er mere afhængig af kram, ’the snuggle’, for overlevelse 

Skoven kan bruges som eksempel på endnu en af Leen Gorissens pointer, for skoven er ikke bare et eksempel på netværk på tværs af arter – som vi så mellem træer og svampe – men et af de mest synlige træk ved skoven er, at den består af en samling af træer. Styrken ved skoven er netop samlingen eller rettere relationen mellem træerne. Skoven skal ikke bare forstås som en mængde enkeltstående træer, der hver især kæmper om at komme først og bedst op og fylde.

Det stærke ved skoven er netop, at træerne samlet set er stærkere sammen end de ville være hver for sig. Træernes rødder vikler sig for eksempel ofte ind i hinanden, hvilket gør dem mere modstandsdygtige over for vejr og vind. Men ikke nok med det deler de også mad mellem hinanden. Et nyligt studie udgivet i Science viste, at 40% af det kulstof, som en 40 meter høj gran absorberede, blev distribueret videre til bøgetræer, lærketræer og grantræer i nærheden. De konkurrerer altså ikke bare med hinanden, de deler og støtter hinanden – fordi den bedste måde for et træ at sikre eget helbred er at sørge for helbredet hos andre (nærtstående) træer.

Og de deler ikke bare mad, de deler også sundhedssystem:

Hvis et træ bliver angrebet af et særligt insekt eller småkryb, deler det angrebne træ denne information via Wood Wide Web, og de nærtliggende træer øger derfor deres beskyttelsesmekanisme mod denne eller disse ubudne gæster. De sender simpelthen særlige kemiske signaler ud i omgivelserne, der tiltrækker angriberens fjender, og når flere træer i et område sender samme kemiske signal, så er chancen for at tiltrække fjendens fjender så meget desto større. 

Skove er altså sofistikerede sociale systemer, der styres af langt mere end kamp (’struggle’) for overlevelse. At have fokus på og omsorg for fællesskab er derfor ikke kun et menneskeligt fænomen. Selvom der er mange eksempler på konkurrence i naturen, så er det mest fremherskende træk samarbejde: ”Long-term evolutionary success is much more about the snuggle for survival. You have my back and I have yours”, som Gorissen skriver. Hvilket man kunne sammenfatte til en konklusion, der er nem at huske og god at have med sig: ”Snuggle over struggle”. 

Havde Darwin ret?

Men, kunne man spørge, går det ikke imod vores børnelærdom og Charles Darwins berømte citat om ”survival of the fittest”, der i økonomiske terminologier er blevet oversat til, at det er den klogeste, stærkeste eller mest brutale, der har de evolutionære fordele over andre? I almen forståelse har vi forstået det sådan, at konkurrence er drivkraften bag innovation. Men selvom vores børnelærdom i denne udlægning nok skal revurderes, så er det faktisk ikke fordi Darwin var forkert på den – kun at vores forståelse og udlægning af Darwin har været forkert.

Den rette forståelse af Darwins citat er ikke, at ’den stærkeste vinder’, men netop, at den, der kan tilpasse (engelsk: to fit) sig bedst sine omgivelser, er vinderen. Darwin skrev endda, at det vigtigste element i evolutionær forandring er, hvordan organismer relaterer sig til hinanden, hvilket både kan ske ”by the improvement or the extermination of others”. Det hidtidige primære fokus har været på sidste del af den sætning og langt mindre på første del, der handler om samarbejde.

Dayna Baumeister, professor og co-founder af Biomimicry3.8 konsulenthuset, fortæller også, at konkurrence i naturen faktisk er meget sjælden, fordi direkte aggressiv konfrontation både er fuld af risici og store omkostninger, og derfor prøver levende organismer så vidt muligt at undgå dem. Uoverensstemmelser over f.eks. adgang til mad eller partnere afgøres derfor ofte med langt mindre aggressive midler såsom visuel vurdering af styrke, stirren eller knurren. Samarbejde og ikke konkurrence er altså det, der underbygger innovation i naturen, hvilket også burde være inspiration til den måde vi som mennesker/samfund forstår og udmønter forretning og innovation på! 

Gorissen gennemgår endnu tre nye biologiske indsigter i dette kapitel, deriblandt:   

  1. hvordan mønstre på makroniveau er spejlet på mikroniveau og vice versa – ligesom mønstre på ydersiden er spejlet af indersiden og modsat;
  2. hvordan det – med ulve som eksempel – kan påvises, at det er den mest venlige og ikke den mest aggressive, der har størst overlevelseschance, og at det er ulvene, der har søgt menneskeligt samvær. Ikke menneskene, der har underlagt sig og afrettet ulvene til husdyr som hunde; samt 
  3. hvordan nogle arter – her eksemplificeret med blæksprutter – har udviklet en genvej til evolution, en måde, hvorpå de kan omgå evolutionens langsommelighed og speede en hensigtsmæssig udvikling af dem selv op ved at gå uden om DNA-strukturen og direkte til RNA, der normalt er det element, der oversætter DNA til proteiner. 

Snuggle over struggle 

På tværs af en række forskelligartede nye biologiske indsigter anes altså en gennemgående rød tråd om samarbejde frem for konkurrence – snuggle over struggle, der underbygges af forståelsen af, at det er netværket, der er livets grundsten, og ikke det enkelte individ, da ethvert individ i forvejen er et netværk, og at det derfor også er den mest venlige, tilgængelige for samarbejde og ikke den mest brutale med fokus på konkurrencen, der har størst overlevelsesevne. Netværksforståelsen bliver samtidig understreget af, at netværk/mønstre spejler sig i hinanden, mikro med makro og indre med ydre etc. Derfor er hverken hierarkiet eller tilfældigheden heller ikke innovationens organisering.

I netværkets ikke-hierarkiske magtfordeling skal man give plads til innovationens naturlige etablering – ikke som et dekret fra magtens tinder, men at læring og innovation er knyttet til hinanden og bliver udviklet der, hvor innovationen er efterspurgt, og kreativiteten bobler. Nogle arter har endda knækket koden til, via genvej og gentagen handling, at være med til at etablere nye muligheder og på sigt ændre de mere langsomme grundstrukturer – DNA eller organisationsformer.  

De nye biologiske indsigter peger altså mod nye grundlæggende logikker for liv, som Gorissen tegner tydeligere for os i det næste kapitel. Det er med disse logikker in mente, at vi kan skabe livsfremmende organisationer og innovation frem for de livsødelæggende, vi desværre har præsteret indtil nu. Rejsen mod ny læring og forståelse fortsætter – husk at indløse billet! 

Mere viden?

Hvis du vil lære mere om rejsen mod det regenerative, så kan du tjekke Den Regenerative Almanak ud lige her på Praksiz.dk!