Grupper kan også gøre os dummere
At arbejde regenerativt med holaktarier – systemer af selvorganiserende teams, hvor man overlader de fleste beslutninger til teamet selv, kan virke besnærende. Dette er fordi grupperne får mere energi og ejerskab og samtidig bliver gruppens arbejde ofte både bedre og klogere af, at flere arbejder sammen. Men der er også faldgruber, som man skal være opmærksom på. Der er mange eksempler på, at grupper kan gøre os dummere. Vi bliver indfanget af en gruppes logik, hvor vi søger bekræftelse hos hinanden i. Er det vi siger og gør, det rigtige? Da vi netop bekræfter hinanden, søger vi ikke informationer, der kan modsige os. Det er et ret veldokumenteret psykologisk gruppefænomen i organisationer. Det fører til dårlige, forkerte eller ligefrem fatale beslutninger.
Grundlæggende handler det om, at gruppen og lederen skaber et psykologisk pres på det enkelte medlem. Man tilpasser sig og sine synspunkter, så de stemmer overens med gruppens og lederens opfattelse af en given situation. Det kaldes gruppetænkning og er en tilstand, hvor grupper har en tendens til at acceptere et synspunkt, der repræsenterer en opfattet konsensus i gruppen. Uanset om det enkelte medlem af gruppen anser synspunktet for at være gyldigt, korrekt, eller optimalt. Konsekvensen kan være et gruppepres præget af psykologisk utryghed. Gruppetænkningsteorien er blevet anvendt til at forklare forskellige beslutninger, som har vist sig endog meget uigennemtænkte. Fx fortolkningen af efterretningsoplysninger om masseødelæggelsesvåben i 2002 før Irak-krigen. Også Mink-sagen i Danmark i 2020 blevet fortolket i retning af, at der opstod gruppetænkning i inderkredsen. Beslutningen om aflivningen af alle mink, hvorfor det manglende hjemmelsgrundlag kunne ske.
Man skal særligt være opmærksom på tre hovedtyper af symptomer på gruppetænkning:
- Gruppens magt og moral overvurderes. Der opstår en illusion om usårlighed, som opmuntrer til at tage store chancer, og der er en stærk tro på en indbygget moral i gruppen.
- Tænkningen er fastlåst. Gruppen forsøger at rationalisere beslutningsprocesserne for at nedtone advarsler eller andre informationer, som vil kunne få medlemmerne til at genoverveje antagelserne bag beslutningerne.
- Der er et pres for ensformighed blandt deltagerne. Har nogen en anden holdning end den, der udtrykkes i gruppekonsensus, vil de have tendens til selvcensur for at minimere betydningen af egen tvivl. Der opstår en fælles illusion om enstemmighed – og der kan opstå selvudpegede ”tankevogtere”, der sørger for, at enstemmigheden opretholdes.
Konsekvensen af gruppetænkning er, at gruppens egentlige opgave mistes af syne, og målet bliver i stedet enigheden i sig selv. Det betyder, at beslutningerne bliver dårlige. Det skyldes særligt, at alternativer ikke undersøges, ligesom det ikke vurderes, hvilke betingelser der skal være til stede for at beslutningen er den rigtige. Desuden spiller mangel på analyse af risici ind. Der sker i stedet en selektiv informationsindsamling, hvor man hæfter sig ved data som understøtter den valgte beslutning og ikke diskuterer alternative beslutninger. Konsekvensen er manglende fokus på helheden og den videre proces, som skal gøre beslutningen levedygtig.
Nysgerrig på mere viden om den regenerative organisation? Så lyt til dette afsnit af ‘Lyden af Promentum’.
