Psykologisk tryghed og gruppedynamik: I grupper er vi forbundne

af Andreas Lindemann | jan 3, 2024 | Artikel

I regenerativ organisationsudvikling stræber man ofte mod at etablere og understøtte frisættende ledelse. Bl.a. gennem organisering i såkaldte holakratier, som er et system af selvorganiserende teams, hvor man overlader de fleste beslutninger til teamet selv. Her har ledelsen en mere ramme- og frisættende rolle. Det betyder, at det er centralt at fokusere på at skabe psykologisk tryghed i gruppen, som jeg var inde på i forrige blog. Det gør det også relevant at undersøge den gruppedynamik, der gør sig gældende.

Gruppedynamik er en ofte overset drivkraft i organisationer. Vi er sociale væsner og er derfor præget af, hvad andre gør. Der kan også opstå stemninger og følelser i grupper, som er mere end summen af enkeltindividers stemninger og følelser. Hvem har ikke oplevet den berusende følelse af samhørighed og nogen gange grandiositet, der kan opstå til en koncert, en sportsbegivenhed eller anden større forsamling. Når vi er samlet i en gruppe, foregår gruppedynamik på to niveauer, som gensidigt påvirker hinanden. Noget er synligt og bevidst (over overfladen), andet ikke-synligt og ofte ubevidst (under overfladen). Som leder af enhver form for gruppe er det derfor centralt at have kendskab til begge niveauer. På den måde kan man forstå og arbejde med begge niveauer, for at skabe resultater sammen med gruppen.

På det synlige niveau 

Her er gruppen sammen om hovedopgaven, gruppens formål. Denne stiller krav til gruppen både til resultat og til de funktioner og roller, der skal udfylde. Fx ledelse af gruppen, leverance af delopgaver osv. Adfærd og kommunikation er derfor ofte saglig, faglig og rationel og retter sig mod den opgave, gruppen har til formål at løse. Som ledergruppe er det fx at løse tværgående problematikker i en forandring, som ikke kan løses af den enkelte leder.

På det ikke-synlige niveau

Her foregår der samtidig, og i samspil med den synlige og bevidste proces, en gruppedynamisk proces. Denne retter sig mod de indbyrdes relationer i gruppen, og som hvert enkelt gruppemedlem uforvarende bidrager til. Gruppen har sin egen ”mentalitet”. Et udtryk for et fælles kommunikationsmønster, der er med til at sikre gruppens liv, men som samtidig er med til at ensrette gruppemedlemmerne. Det kan være i det små ved, at man begynder at bruge de samme ord og vendinger, som dem, man arbejder sammen med, og måske også begynder at tænke mere eller mindre ens.

Gruppens medlemmer spejler sig altså i gruppen og i hinanden og reagerer på hinanden. Vi bringer hver især forhåbninger, ønsker, frygt og andre tanker og følelser – bevidste og ubevidste – med ind i gruppens arbejde med opgaven. Der er ofte mange følelser forbundet med at samarbejde, i det hele taget af samarbejde med (måske bestemte?) andre, om at løse opgaver og at udfolde sine faglige og personlige kompetencer. Gruppedynamik smitter af på gruppens mentale tilstand, som jeg vil komme ind på i næste blog.

Nysgerrig på mere viden om den frisatte organisation? Så lyt til dette afsnit af ‘Lyden af Promentum’.