Psykologisk tryghed og gruppedynamik

Psykologisk tryghed og gruppedynamik

Udgivet:

Opdateret:

Hvorfor psykologisk tryghed og gruppedynamik er vigtigt for arbejdet

Regenerativ ledelse handler bl.a. om at genskabe og revitalisere de levende systemer, vi indgår i og skabe de mest optimale rammer og vilkår for dem. Et af formålene med at revitalisere systemerne, er at skabe muligheder for at frisætte ledere og medarbejderne og deres energier, så de kan handle. For at få organisationen og dens medlemmer til at handle på nye måder, er det nødvendigt, at de faktisk kaster sig ud i at gøre noget andet, end de plejer. En af de ting, der kan afholde dem fra det er, at de ikke tør. Hvis de har en bevidst eller ubevidst frygt for at komme til at lave fejl eller træde ved siden af. Det er her begrebet psykologisk tryghed kommer ind i billedet. Hvis ikke der er psykologisk tryghed nok til, at folk tør sige noget eller handle, så lader de være.

Psykologisk tryghed er en helt afgørende faktor for, hvor effektivt et teamsamarbejde er og dermed om arbejdet skaber resultater

Psykologisk tryghed bliver af den amerikanske professor i ledelse Amy Edmondson (2020) defineret som ”teammedlemmers fælles opfattelse af, at interpersonel risikotagning kan foregå trygt i teamet”. Risikotagning er fx frygten for at virke uvidende, svag, irriterende eller inkompetent i gruppens øjne. Det interessante ved begrebet psykologisk tryghed er altså, at det ikke beskriver en individuel tilstand (som typisk kaldes tillid). Derimod en gruppetilstand (det interpersonelle). At der i en gruppe, en afdeling eller hele organisationen, er en oplevelse af, at der er tryghed i gruppen.

Konkret beskriver hun psykologisk tryghed som et klima, hvor folk er trygge ved at udtrykke sig og være sig selv.

De kan kendes på, at de:

  • Deler, når de begår fejl
  • Beder om hjælp
  • Fortæller, når de er utilfredse eller har forbedringsforslag
  • Stiller spørgsmål, og deler nye idéer
  • Giver plads og imødekommer hinanden i de ovennævnte situationer.

Psykologisk tryghed er dermed ikke et spørgsmål om at være venlig eller at hygge sig. Det er nærmere udtryk for, at man tør sige sin mening uden omsvøb. Men psykologisk tryghed opstår ikke af sig selv i grupper. Tværtimod er vi mennesker som udgangspunkt mest tilbøjelige til at undgå den potentielle risiko, der kan være ved at give sin mening til kende. Det betyder, at det er afgørende, at vi arbejder bevidst med at skabe psykologisk tryghed.

For at starte en bevægelse mod at skabe psykologisk tryghed er det centralt, at man selv som leder eller leder af en gruppe/team går forrest. Dette gøres ved selv at vise sårbarhed og ved at invitere til, at andre også skal gøre det.

Her er nogle konkrete måder, hvorpå du kan arbejde med at etablere og opretholde psykologisk tryghed:

  • Vær en rollemodel: Ledere af gruppen har stor indflydelse på gruppens kultur. Vær en rollemodel ved at demonstrere åbenhed, ærlighed og respektfuld kommunikation. Vis, at du er villig til at lytte til andres ideer og acceptere feedback.
  • Skab klare forventninger: Gør det klart for dit team, at du forventer, at de deltager aktivt i at fremme psykologisk tryghed. Definér tydeligt, hvad det indebærer, og hvorfor det er vigtigt.
  • Opfordre til deling af ideer: Skab rum og lejligheder til at opmuntre medarbejdere til at dele deres ideer og perspektiver. Brug møder, brainstormingssessioner eller digitale platforme til at fremme diskussion og kreativ tænkning.
  • Sæt scenen: Rammesæt fx i italesættelse/reframing af fejl. Man ikke taler så meget om det negative ved at lave fejlen, men alt hvad man lærte af at lave den. Afstem forventninger til fejl og usikkerhed.
  • Inviter til deltagelse og brug sig selv: Fortæl om dine egne fejl og hvad du lærte af dem. Sørg for at holde korte møder, hvor I ikke bare deler resultater, men fokuserer på hvilken effekt, der kom ud af det i gjorde.
  • Reager konstruktivt: Udtryk anerkendelse og lyt, når nogen deler fejl. Afstigmatiser fejl ved at tale om det naturlige i at fejle, når man prøver noget nyt.

I en psykologisk tryg gruppe føler medlemmer, at de kan være sig selv, bidrage med deres input og være åbne omkring deres usikkerheder og mangler

Psykologisk trygge grupper fremmer en respektfuld kommunikationskultur. Her lytter medlemmer aktivt til hinanden og værdsætter andres perspektiver, uanset hvor forskellige de måtte være. Det har dokumenteret positive virkninger på arbejdsmiljøet, innovationsevnen, problemløsningen og samarbejdet.

Samtidig er det også flere opmærksomhedspunkter, når man arbejder med og i grupper. For det første er gruppedynamikker centrale at have blik for, og i forlængelse af det gruppers to mentale tilstande, som de veksler imellem. Endelig er der også den mulighed, at gruppen gennem dens egen dynamik kan gøre os dummere frem for mere innovative og klogere.

Vil du lære mere om den regenerative organisation? Så lyt med til dette afsnit af ‘Lyden af Promentum’.