– 11. læringspointe fra Promentums arbejde med at skabe frisættende, regenerative organisationer.
Hver torsdag i 11 uger giver Mikkel Flod Storgaard dig én af 11 læringspointer fra Promentums arbejde med at udvikle og implementere frisættende organisationer hos vores kunder. I dag kommer 11. og sidste pointe. At frisættelse af fagligheden og medarbejderne kun lykkes, hvis organisationen har en konstruktiv fejlkultur. Og at det er afgørende for udviklingen af fremtidens organisationer.
Ansvaret for de faglige beslutninger ligger i fremtiden hos fagmedarbejderne – dem, der har den faglige ekspertise.
Det er nødvendigt for at håndtere videnskompleksiteten og tage kloge fagbeslutninger. Meget få ledere har fagligheden til at tage disse fagbeslutninger – og det skal de heller ikke have.
Det skal fagmedarbejderne.
Fra Promentums udviklingsforløb ved vi, at det er svært at lykkes med at uddelegere fagbeslutningerne til fagmedarbejderne, hvis organisationen har en uhensigtsmæssig fejlkultur.
Fagmedarbejdere ønsker ikke at påtage sig ansvaret, hvis de bliver hængt ud, når de begår fejl. Naturligt nok. Derfor er det i udviklingen af en frisættende organisation vigtigt, at I arbejder målrettet med organisationens fejlkultur.
Konstruktiv fejlkultur – hvordan?
Kort fortalt handler en konstruktiv fejlkultur om at skabe en kultur, hvor det er ok at fejle. Og at organisationen, lederne og medarbejderne ikke reagerer uhensigtsmæssigt negativt ved fejl, men at der derimod opbygges en kultur, hvor fejl ses som en naturlig del af udvikling og af hverdagen.
Hvor fejl bruges konstruktivt til læring – og hvor man herigennem rent faktisk formår at begrænse antallet af fejl.
Det er vores erfaring, at det er lettere sagt end gjort.
Det er typisk nemt nok for organisationerne at blive enige om, at man ønsker en konstruktiv fejlkultur, men der er desværre mange underliggende kulturelle og interpersonelle faktorer, der risikerer at fastholde organisationen i en uheldig fejlkultur.
Det er desuden vores erfaring, at særligt mange offentlige organisationer er ekstra udfordrede ift. deres fejlkultur. Her er tit en ret massiv og fastgroet nulfejlskultur – hvilket der også er mange oplagte grunde til, bl.a. at de meget hurtigt risikerer at ende i medierne, hvis de laver fejl i et borger-/patientforløb.
På trods af en stor forståelse for nulfejlskulturens triggere og de svære præmisser, er den gift for den faglige frisættelse, og det er derfor super vigtigt, at organisationerne arbejder målrettet med at gøre kulturen lærende og åben.
I udviklingen af en konstruktiv fejlkultur arbejder vi typisk med temaer som:
🔹Etablering af en lærende organisation – og implementering af begreber som eksperiment, afprøvning, sprint, standup-møder og evalueringsmøder
🔹Etablering af dynamiske ad hoc-faglige netværk
🔹Påvirkning af organisationens generelle syn på fejl og at fejle
🔹Ledernes håndtering og reaktion, når der sker fejl
🔹Træning i at italesætte fejl anderledes og mere positivt – verbalt og kropsligt.
