Her er seks bøger om mit yndlingsemne: forandringsledelse. Interesserer du dig – ligesom jeg – for at skabe forandringer i hverdagen, så vil jeg anbefale dig at tage en eller flere af bøgerne her fra listen med på din helt sikkert velfortjente vinterferie (eller læse dem, mens dine kolleger holder vinterferie):
Den overbliks-agtige:
John Hayes: The Theory and Practice of Change Management, Palgrave Macmillian.
Dette er lærebogen for dig, der gerne vil have et overblik over forandringsledelse. Den giver desuden en indføring fra a-z i de emner, der vedrører forandringsledelse. Som i andre lærebøger får du et overblik over teoridannelsen på hvert af de områder, som bogen dækker samt et væld af fire-felts-tabeller, case-studies, excercises og et summary efter hvert af de 25 kapitler, som bogen strækker sig over. For mig er det en drøm af en bog. Fordi den favner så at sige det hele. Den er super god at slå op i, når jeg har behov for et godt råd midt i en forandring, den har et utal af kildehenvisninger og den giver mig overblik. Samtidig er der en række øvelser undervejs i hvert kapitel, som hjælper dig til at kortlægge og arbejde med din egen forandring. Det er den perfekte bog for en forandringsledelses-nørd som mig.
Den konceptuelle:
Jeffrey Hiatt: ADKAR. A model for change in business, Government and our community, Prosci.
ADKAR modellen er virkelig god og brugbar for den aktive forandringsleder, fordi den hjælper med at rette opmærksomheden mod fem elementer eller tematikker, man skal have særligt fokus på, for at skabe forandring – både for den enkelte og for organisationen. De fem elementer danner tilsammen akronymet ADKAR: Awareness, Desire, Knowledge, Ability og Reinforcement. Som forandringsledere skal vi altså sørge for at skabe opmærksomhed mod forandringen, skabe lysten til at ville gå med forandringen, sørge for at folk har den viden og de evner, der skal til for at skabe forandringen og ikke mindst skal vi sørge for, at forandringen bliver forankret i kulturen. Bogen er kort, koncis og meget praktisk anlagt. Opbygget med meget korte kapitler som stringent går gennem modellen og ikke mindst, hvilke faktorer, der påvirker hvert af de fem elementer. På den måde er den både overordnet og konkret handleanvisende. Og er et rigtig godt sted at starte, når man skal planlægge sit forandringsprojekt.
Den tankevækkende:
Chris Argyris: Fælder i organisationer, Klim.
Chris Argyris har gennem nærmest en menneskealder forsket og arbejdet med at skabe organisatoriske forandringer og ikke mindst læring i organisationer. Det mærker man tydeligt i bogen, som på en og samme tid er en slags opsummering af hans forskning og samtidig er fuld af cases, som han gennem tiden har arbejdet med. Hans pointe er, at forandringer har meget vanskeligt ved at ske, fordi der i enhver organisation er en række mekanismer, som trækker mod status quo. Det er det, der er fælden. Konsekvensen er, at det er vanskeligt at udvikle den læring, som er nødvendig for at skabe fundamentale ændringer. Vi er fanget af adfærdsmønstre, der findes på alle niveauer i organisationer. Adfærdsmønstre, som bunder i bl.a., at vi skjuler vores reelle tanker og overvejelser i en given situation og at vi ikke selv kan se, at det er det vi gør. Argyris siger, at vi i stedet bør søge reel testbar information, før vi træffer beslutninger – og at vi skal være særligt opmærksomme på at opdage og korrigere fejl, når vi træffer beslutninger. På den måde lægger han sig op af Kahnemans pointe om, som du kan læse om under kategorien ”den nobelprisvindende”.
Læs i øvrigt denne blog, som nærmere beskriver mekanismerne hos Argyris.
Den komplekse:
Karina Solsø og Pernille Thorup: Ledelse i kompleksitet, Dansk Psykologisk forlag.
I mit praktiske arbejde som konsulent og som forandringsleder har jeg haft meget stor glæde af at være stødt på Ralph Stacey og hans forfatterskab. Denne bog er en dansk introduktion til forfatterskabet, som i et kort og præcist sprog forklarer det komplekse, så det er til at forstå. Fascinationen af Ralph Stacey ligger ikke i at han giver mig meget konkrete handleanvisninger på, hvordan jeg skal tilgå en forandring eller hvad jeg skal gøre i konkrete situationer. Tværtimod. Hans grundlæggende pointe er, at vi som ledere og forandringsledere ikke skal bruge så meget tid på at planlægge, for det virker ikke! I stedet skal vi tage vores erfaringer alvorligt. Det vi glemmer er helt konkret at gøre noget andet, end det vi plejer, når tingene ikke går, som vi har drømt om. Stacey er inspireret af kaosteori og hans pointe er, at da organisationer udgør summen af en masse menneskelige handlinger, er organisationers handlinger lige så (u)forudsigelige, som de mennesker der i dem. Organisationer udgøres af et samspil mellem mennesker, og når organisationer udvikler sig, så foregår det ikke på baggrund af forkromede forandringsstrategier. Men som et resultat af små iterative skridt som er resultatet af menneskelig interaktion. Denne interaktion udspiller sig hele tiden, når vi med vores forskellige dagsordener mødes med andre, som vi påvirker og som påvirker os tilbage
Den nobelprisvindende:
Daniel Kahneman: At tænke hurtigt og langsomt, Lindhardt og Ringhof.
Bogen har rykket mit personlige mindset – og her får man en meget grundig indføring i forskningen i spændingsfeltet mellem økonomi, psykologi, beslutningsteori og ledelse koblet med hjerneforskning. Vel et af tidens største emner. Kahneman har været en af pionererne inden for dette felt og bogen – som er meget tyk – giver en grundig indføring i forskningen og hele feltet. Den er opbygget i rigtig mange korte kapitler med en vis sammenhæng med uden den store samlende fortælling. Dog bygger den på en grundlæggende skelnen mellem to systemer i vores hjerne, som har hver sin funktion. System 1 er vores intuitive, genvejsbaserede tilgang til at finde det rigtige svar. Vi kigger, lidt forenklet, efter associationer, der muliggør en mønstergenkendelse i forhold til noget, vi allerede har oplevet, og hvor vi kender udfaldet. System 2 er omvendt langsommeligt, grundigt og velunderbygget. Dette system forsøger at danne sig et overblik over relevante, tilgængelige data og arbejder deduktivt på at identificere den rigtige, rationelle handlemåde i den pågældende situation. Det er som regel en langsommelig og energikrævende proces at tænke sig om. Hjernen aktiverer derfor kun system 2 med en vis modvilje. Bogen er smækfyldt med en utal af beskrivelser af konkrete forskning i hjerneforskning og beslutninger, og med en masse små meget tankevækkende eksempler på vores hjerners måde at fungere på. Et eksempel er: hvis et bat og en bold koster 110 kr. tilsammen og battet koster 100 kr. mere end bolden, hvad koster bolden så? Tænk lige over det……. Svaret er jo helt indlysende 5 kr. ik’….. hvis ikke det var dit første gæt, så er det fordi, din hjerne er doven – præcis som vores andres. Hvilke konsekvenser det har og hvad du kan gøre ved det, kan du læse om i bogen.
Den personlige:
Stephen Grosz: Det Granskede Liv, Gyldendal.
Hvis du tænker: På min i øvrigt tiltrængte ferie gider jeg sørme ikke læse faglitteratur. Og samtidig tænker: Er der ikke en bog, som i hvert af sine helt korte kapitler giver mig stof til mange timers eftertanke. Og samtidig indkapsler fortællinger om hverdagsliv ud fra tanken om, at vi alle er historiefortællere i eget og ikke mindst andres liv. Og at vi skaber historier for at finde mening i vores tilværelse. Men det er ikke tilstrækkeligt at fortælle. Der skal også være nogen til at lytte. Så er denne bog præcis bogen for dig. Forfatteren er praktiserende psykoanalytiker og bogen er små, tidløse historier fra hans over tredive års praksis om hverdagens levede liv. Forfatteren skriver selv i sit forord: ”Den (bogen) handler om vores behov for at tale, for at forstå og for at blive forstået. Den handler også om at lytte til hinanden, ikke kun til ordene men også til stilheden mellem dem”. For mig er det også essensen af enhver forandring – personlig eller på arbejde.
Rigtig god læselyst!