Det regenerative paradigme – blog nr. 10/12
Velkommen til vores blogserie om Det Regenerative Paradigme. Her inviterer vi dig som læser med på den regenerative rejse, som vi i Promentum er på. Vi har ikke svar på alt, men tilbyder tankeredskaber og mulige eksempler.
Vi forsøger at koble den del af vores fortid og erfaringer, der allerede har haft elementer af regenerative praksisser, med nutidige og fremtidige svar. Hertil forsøger vi, i samarbejde med jer og inspireret af teori og liv, at frembringe nye lokale regenerative praksisser, der kan skabe bedre verdener.
I oktober har vi præsenteret 4 posts på LinkedIn med følgende begreber:
- Uge 40: Bio-diversitet
- Uge 41: Bio-logisk
- Uge 42: Bio-fabrikation
- Uge 43: Bio-fili
Denne blog opsamler oktober måneds 4 begreber og søger at gøre disse begreber mere praksisrettede og brugbare.
* * *
Bloggen inviterer dig med ind på et spændende site, hvis titel også findes i overskriften på denne måneds blog: “Spørg Naturen”.
Vi begynder dog med et par hammerslag, der rammer os alle. Og med et par buler i panden er det så meningen, at vi skal søge hjælp andetsteds end vi plejer: Nemlig løsninger der er guidet af naturens og levende systemers egne vidundere.
Men først hammerslagene.
Nogle slag med hammeren
Når du trækker vejret, så overvej, om den luft du indånder, er forurenet. Når du spiser, så overvej, om den mad du tygger og synker er fyldt med pesticid og kræftfremkaldende stoffer fra industrien. Når du drikker, så overvej, om den væske du indtager, er fyldt med rester fra petro-kemiske produktionsprocesser. Når du spiser kød, så overvej, om det dyr, der er blevet slået ihjel, nogensinde har set solen og mærket græsset på engen. Når du køber tøj, så overvej, hvor mange tusinde liter vand, der er brugt i produktionsprocessen, om farvningen af bomulden er foregået ved, at børn har trampet i giftige kar i Bangladesh, og om giftresterne har ført til stenlunger helt ned til 5-års alderen.
Ovenstående er et dilemma. For vi skaber ikke en bæredygtig og regenerativ verden gennem skammens, skyldens og den dårlige samvittigheds mørke stier. Men så lad os se videnskabeligt på det og acceptere ideen om, at videnskaben er objektiv. Læs igen ovenstående som et videnskabeligt faktum. Der fører til en indsigt og langt hen ad vejen også til et etisk valg, hver gang vi gør noget.
Når vi skriver, som vi gør, og bruger stærke vendinger, er det fordi videnskaben inden for klimaforandringer, miljøbelastninger, tab af biodiversitet etc., som den kommer til udtryk gennem alle væsentlige internationale vidensmiljøer, ikke er i tvivl.
Og selvom tvivlen er en vigtig ingrediens, når vi skaber viden, fordi den fordrer, at vi gør os umage med kritisk refleksion og åbenhed over for det, vi ikke kender eller ikke er vidende om, så er de videnskabelige resultater inden for verdens bæredygtige tilstand alarmerende. Kun konspirationsteoretikere og folk, der nægter at se dokumenterede realiteter i øjnene afviser den økologiske krisetilstand, verden er i.
Og nu nysgerrigheden: spørg naturen – www.asknature.org
Det var hammeren. Og ja, den er normativ.
Vågn op!
Og det gælder også forfatteren til denne blog. Ingen er udenfor industrialiseringens lange skygger. Se på det tøj vi går i, den mad vi spiser, de møbler vi køber, den lampe, vi er nødt til at have over spisebordet, den shampoo vi bruger, de rengøringsmidler, vi anvender, det affald vi ikke får sorteret, det merforbrug, vi godt kunne undvære, og det fly til den vigtige konference, vi alligevel tager, fordi det er for besværligt at sejle til New York, eller rejse med tog til Paris eller for trist kun at være på online.
DET var hammeren. Og den giver os buler i hovedet. Og det er svært at ændre verden med en dundrende hovedpine. Lad os derfor se på de værktøjer, vi kan bruge for at rette bulerne ud og få det gode og opløftende humør igen. Eller rettere, se på ét af de værktøjer, som kun ligger et enkelt klik eller to fra vores fingre (når vi alligevel er så meget på nettet). Nemlig sitet: www.asknature.org
Gå gerne ind nu og klik på sitet. Og læg mærke til det smukke eksempel på naturens egen ingeniørkunst, der toner frem, som det første du ser.
Månedens fire begreber kan alle kobles til dette site, der i øvrigt også kan kobles til feltet Natural Intelligence;
- Bio-diversitet
- Bio-logisk
- Bio-fabrikation
- Bio-fili
Og til det forhold at naturen, naturens liv, levende systemer, etc. er en verden, der kommer til at få stadig mere betydning for den måde, vi ønsker at leve og producere på, når vi alle kommer til at gå gennem en grundig transformation, hvor vi tager fat i og siger goddag til en verden, der er regenerativ og farvel til en verden, der har skubbet livet på planeten ud i en aktuel 6. massedød. Ifølge videnskaben.
Det er ikke en stille forandring, der her venter, og som i øvrigt allerede er i gang. Den er heller ikke lineær. Den kræver mod, indsigt, viden og vedholdenhed.
Og det er en transformation, vi kun kan gennemføre kollektivt. Og logisk set skal du og vi ikke til at ændre hele verden. Hvis vi alle ændrer vores del af verden, så vil der ske et utal af lokale forandringer, hvilket i sagens natur vil ske mange steder. Tilsammen et gennembrud. Der vil ændre verden. Polemisk sagt; tænk globalt, skab lokalt og bio-regionalt.
Godt så. Sitet www.asknature.org er et godt sted at lade sig inspirere. Lad os lægge hammeren væk og gå nænsomt og nysgerrigt til værks. Og komme omkring et enkelt eksempel med edderkoppen som hovedaktør.
Sitet er en udspringer af www.biomimicry.net (Biomimicry Institute 3.8), der af mange betragtes som en globalt ledende videnshub for bio-inspireret rådgivning, uddannelse, træning og formidling.
På www.asknature.org står der:
“A portal to the wisdom nature holds. When we ask nature, first we quiet our human cleverness. Then we ask, and then we listen. The answer is the echo that bounces off of the land herself. With the solution in hand, we always end the circle by saying thank you.” (Janine Benyus)
Og videre spørges der: “Why ask Nature?”.
Svaret er:
“Because we can’t afford not to. We have the innate potential to create a world that is harmonious, regenerative, and supports the well-being of all Life. As a young species, we are fortunate enough to have guidance to help us rise to this challenge. Our planet-mates, the fantastic meshwork of plants, animals, and microbes, have done billions of years of research and development. The time is now to collaborate globally to design this world for the future of all species. It begins by Asking Nature.”
Site-seeing
Hvad møder vi så, når vi bevæger os rundt på sitet? En række centrale underspørgsmål hjælper os på vej:
- “Hvordan skaber naturen farver?”
- “Hvordan kommunikerer naturen?”
- “Hvordan beskytter naturen mod ødelæggelser?”
- “Hvordan processer naturen information?”
- “Hvordan distribuerer naturen ressourcer?”
- “Hvordan beskytter naturen mod patogener?”
- “Hvordan regulerer naturen klimaet?”
- “Hvordan leder naturen gennem forstyrrelser?”
- “Hvordan konserverer naturen vand?”
- “Hvordan skaber naturen fællesskaber?”
Indrømmet. Vi er på ingen måde velbevandret i svarene. Vi er novicer, nybegyndere. Vi er en ung art, del af Homo Sapiens. Mange af de strategier, cases, konkrete aktiviteter, etc. som sitet præsenterer er nogle vi pt. studerer, læser, forsøger at gøre os fortrolige med. For vi har vænnet os til at se på de kendte teknologier, når vi skal løse verdens, også vores egen verdens, udfordringer. Menneskeskabte teknologier. Skal vi eks. bygge fundamenter til huse, foregår det altovervejende med beton og stål. Materialer der er frembragt gennem et ekstremt tryk og ekstrem varme.
Edderkoppens spind: et eksempel
Sagen er dog, at naturens egne levende systemer så at sige er del af produktionsprocessen. Derfor kan de ikke tåle en så ekstrem grad af tryk og ditto varme. De vil simpelthen dø undervejs.
Intet levende væsen (?) kan tåle et tryk på mange tons eller at blive varmet op til mange hundrede grader celcius. En edderkop laver et spin, der relativt set er mange gange stærkere end de stærkeste fibre en menneskeskabt teknologi kan præstere. Og edderkoppen laver sit spin under almindelige temperaturer af døde fluer og spyt.
Firmaet Spintex (www.spintex.co.uk) har efterlignet edderkoppens teknologiske bedrift og laver silkefibre, der er 1000x (!) mere energi-effektive i produktionsprocessen end syntetisk og petro-kemisk producerede fibre som eks. polyester, rayon og lycra. Spintex’ fibre indeholder ingen giftige kemikalier. Og vand, H20, er eneste biprodukt.
Tjek deres produktionsproces, samt hvordan de – og køberne af deres fibre – gavner klimaet på https://m.youtube.com/watch?v=cTF3Hy5w8Io
Spintex er blot et ud af et utal af eksempler på, hvordan “Spørg Naturen” kan skabe en kommerciel succes.
Zoomer vi ud fra dette ene eksempel så indeholder sitet et overflødighedshorn af andre cases og strategier. Herunder hvordan vi mennesker (naturligvis!) selv er del af naturens levende systemer og selv oplever at blive revitaliseret, når vi forbedrer og revitaliserer den økologi, der understøtter vores egen eksistens.
Det er således ikke viden, der mangler. Og det er ikke eksempler på hvordan naturen producerer materialer, der mangler. Eller eksempler på, hvordan vi styrker vores egen eksistens som mennesker gennem at styrke de ‘life-support systems’, der udgør vores eget eksistentielle fundament, der mangler.
Sitet er en tour-de-force ind i cases, strategier, innovation til kommercielt brug, uddannelsesmæssig inspiration og almen viden og formidling om naturens virkelige ingeniørvidundere og vores indlejrede relationer til dem og det.
Et sidste eksempel: farver
Et sidste eksempel er, hvordan naturen skaber farve. Den dypper ikke sig selv og sine egne levende systemer i en malerbøtte. Farver kommer blandt andet til udtryk gennem den måde, levende systemers (= eks. fugle og biller) overflade er struktureret og sammensat på.
Se her hvordan, virksomheder skaber kommerciel succes ved alene at arbejde med overflader som farveskabende og dermed gavner livet på jorden og vores eget helbred, idet farvning af eksempelvis et utal af de mad- og drikkevarer vi indoptager indeholder giftige og ikke sjældent kræftfremkaldende stoffer. Med mindre man altså kan producere farve alene ved at arbejde med overflader (!): https://asknature.org/?s=color&page=0&is_v=1
At studere, gøre sig fortrolig med og lidt efter lidt begynde at formidle og inspirere andre med et site som www.asknature.org er som at smage på den bevægelse, der dufter af et system-gennembrud, der allerede er i gang.
Og som vil – er vores lønlige håb og ambition – forandre verden i en (mere) regenerativ retning.
Vi er vågnet op. Lad os tage fat for alvor!