Om stedets kraft

Silhuet af en dreng, der sparker en fodbold.

Here goes your text ... Select any part of your text to access the formatting toolbar.

“Du kan tage Zlatan ud af Rosengaard, men ikke Rosengaard ud af Zlatan.” Sådan står der på indgangen til boligområdet Rosengaarden i Malmö. Her er der selvfølgelig tale om den legendariske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic. Et andet statement om stedets kraft og betydning kommer fra oprindelige folk – fx Native Americans “The Place is everything!”  

Måske beskriver de to eksempler bedre end noget andet den dynamik, der er mellem steder og mennesker. Noget som vi ofte overser i en travl hverdag – selvom stedets kraft både kan bidrage positivt til vores liv og ledelse. 

I mit arbejde med den amerikanske professor David Boje, møder med oprindelige folk fra USA og New Zealand, samarbejde med Anders Valentiner-Branth om vandreture til Dolomitterne, Pyrenæerne og Vesterhavet samt mit arbejde med forskere fra Aalborg Universitet i projektet “Gaia Storytelling” er jeg blevet mere og mere begejstret for og overbevist om, at stedet indeholder et stort potentiale til at få succes i liv og ledelse. Ikke mindst som modvægt til den hvirvelvindstid, som vi lever i med digitalisering, informationsstrømme, corona, netflix, sociale medier, projekter og bølger af forandringer, der skyller ind over os.

Stedet og stedets kraft er også en modfortælling og modvægt til fortællingen om, at vi som mennesker er i centrum. Dette har vi har lært det gennem individuel psykologi og organisationspsykologi, som har fokus på relationer, men ikke på steder og natur.

Stedets kraft forbinder os til verden og giver ro

Steder giver os en oplevelse af ikke af være alene, men en del af en sammenhæng. At kunne lave den kobling mellem os og stedet giver en kropslighed og forankrer os i verden. Stedet giver os en fornemmelse af at være en del af en historie. Det sætter vores liv ind i et større perspektiv og trækker tempoet ud af kampen og livet – for nu at referere til Zlatan igen.

Forskning peger også på naturen og dermed steders helbredende kraft. Fx i forbindelse med stress. I kvantefysikken mener man, at alt består af samme stof, hvorfor mennesker og natur er indlejret i hinanden. Oprindelige folk opfatter livet på samme måde. At alt har energi og er indlejret i hinanden. Se bl.a. bogen “Native Science” af Gregory Cajete. Sidstnævnte forståelse giver også et helt nyt perspektiv på begrebet bæredygtighed og respekt for naturen. Dette er aktuelt for dem, der arbejder med at implementere FN’s verdensmål i private og offentlige organisationer. 

Kilde til kreativitet og innovation 

Steder er måder at tilgå verden på. Fordi stedet rummer fortællinger om, hvordan stedet har udviklet sig; de mennesker der har været her før. Stedet er metafor for værdier og stemninger. Vesterhavet som omskifteligt og kraftfuldt. Menneskene, der har haft deres liv og arbejde ved og på havet. Vi taler tit om, at mennesker, der kommer fra bestemte steder, har en særlig karakter. Fx beskrives personer fra Island som vedholdende, eller San Francisco som et særligt kreativt område fra Summer of Love i 1967 til Silicon Valley. 

I mine tre bøger om dannelse og litteratur,  den første fra 2014, hvor jeg sammen med min ven Peter Christensen interviewer forfatterne Kim Fupz Aakeson, Helle Helle, Naja Marie Aidt, Caspar Eric, Theis Ørntoft og Jesper Wung Sung, er vores første spørgsmål: “Hvad betyder det sted, du er opvokset for din måde at skrive på?” Svarene er markante. Stedet betyder alt. Naja Marie Aidt beskriver bl.a., hvordan hendes opvækst på Grønland har været definerende for hendes måde at skrive på, hvor der ikke er tabuer, og hvor kroppen fylder meget. Spørgsmålet kunne oversættes til “Hvad betyder det sted, du er opvokset for din måde at lede og leve på?”

På vores ledelsesture til Pyrenæerne, Dolomitterne, Vesterhavet o.a.  arbejder vi med, hvordan vi som ledere og mennesker kan gøre “stedet” til en væsentlig del af vores ledelse og liv. Vi vil bruge ‘true storytelling’ og vandreture langs Vesterhavet, området ved Lønstrup, til at komme i kontakt med steder og reflektere over, hvad de gør ved os.