Viden

fra os til dig

Er dit oplæg en FEST eller bare fesent?

Henrik Skovdal / hs@promentum.dk

Nogle oplægsholdere elsker rampelyset og er komfortable i deres rolle. De har ingen bævende læber og klamme håndflader. De gør det godt, men ikke fantastisk. Det er ærgerligt.

Men med ganske få tips og tricks kan disse oplæg gå fra at være lidt fesne til at være en FEST. Det er nemlig typisk fordi, oplægsholderen sjusker med strukturen og forberedelsen. Derfor bliver lytternes engagement og opmærksomhed til tider dræbt med kedelige PowerPoints og oplæsning af C.V.

FEST som i:

Følelser
Enkelthed
Struktur
Træning

Tal til følelserne

Der er gode tips og tricks at hente fra hjerneforskningen i forhold til at forstå, hvordan vi bliver bedre til at kommunikere, fastholde fokus og motivere vores tilhørere.

Det handler om opfattelse og opmærksomhed. Som formidler er det vigtigt at vide noget om, hvordan oplevelser gemmes i vores hukommelse. Netop opmærksomheden er en meget flygtig og sparsom ressource i vores hjerner. Og det faktum stiller særlige krav til din evne til at kommunikere og fastholde fokus hos lytterne.

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har engang sagt:

“I’ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel”.

Og hjerneforskningen giver hende god opbakning. Jo mere du formår at vække dine tilhøreres følelser, des bedre husker de dine budskaber – og du har nemmere ved at fastholde deres opmærksomhed undervejs i dit oplæg.

Så klæd dine budskaber på med historier, eksempler og anekdoter, der giver dit indhold liv. Der skal kød og blod i indholdet. Mennesker interesserer sig for mennesker.

Hvis du vil se en oplægsholder, der mestrer dette, kan du tjekke Ken Robinson på ted.com. Bemærk hvordan han skaber en masse billeder og små historier undervejs, der blot understøtter og gør budskabet levende. Selve budskabet kunne leveres på to minutter.

Keep it simple

Dit oplæg skal være som svensk hockeyhår: kort fortil og fornemmelsen af noget mere under hjelmen. Mange oplægsholdere forfalder til at udfolde den store komplekse viden, de besidder på deres fagområde. Det bliver til alt for mange ligegyldige detaljer, der primært har til formål at få oplægsholderen til at virke ualmindeligt kløgtig. Nøgleordet er enkelthed. Men det kan være meget svært at skære ind til benet og gøre tingene simple og enkle, når man nu har en så omfattende viden. Men begræns dig voldsomt. Gerne til kun 3-4 hovedpointer. Vis kun pandehåret. Kill your darlings. Folk kan ikke kapere alt for store mængder af information. Du bør nøjes med at antyde, at der er masser af hår på baghovedet.

Og tjek lige her, hvordan den svenske statistiker Hans Rosling på kløgtig vis præsenterer statistik om overbefolkning med en eksemplarisk klarhed og enkelhed:

Struktur – start og landing

Gør dig 100 procent klart, hvordan du vil starte og slutte dit oplæg. Undersøgelser viser, at folk oftest bedst husker det, du siger i starten og i slutningen af et oplæg. Men desværre fokuserer de fleste oplægsholdere sig om det i midten. Selve indholdet. Brug i stedet din tid på at servere og afslutte indholdet.

Gå lige til biddet i starten. Folk er ikke interesseret i at høre om dit CV eller om dit projekts start helt tilbage fra Adam og Eva. De vil vide, hvad du har at komme med. Fedt derfor ikke med dit budskab i starten. Fortæl tydeligt i starten, hvad meningen og formålet med dit oplæg er. Gerne favnet i en enkelt eller to sætninger. Mit yndlingseksempel er filminstruktøren Ridley Scott, der pitchede sin idé til filmen ”Aliens” for en gruppe producenter med sætningen: ”Jeg vil gerne lave ”Dødens gab” – bare ude i rummet”.

Lav en klar struktur og dramaturgi for dit oplæg. Folk vil gerne guides igennem dit oplæg, så de ved, hvad de kan forvente. Lad dig eventuelt inspirere af Nancy Duartes:

Husk, at afsætte tid til en præcis landing. Det er aldeles skrækligt at høre oplæg, der slutter med: ”Ja, så er der desværre ikke mere tid. Jeg springer lige det her over. Det må I få en anden gang. Det var alt fra mig”. Det efterlader tilhørerne med en fornemmelse af, at man er blevet snydt for noget.

Slut af med en klar perspektivering. Hvad vil du gerne, at folk har fået ud af dit oplæg? Hvilken relevans har det for dem og deres liv? Hvilke ændringer i folks adfærd vil du gerne have, at dit oplæg bidrager til? Hvad vil du gerne have dem til at tænke på, når de går ud af døren? Hvordan lyder den ene, skarpe sætning, som gerne må runge i deres hoved?

Træning

Hovedårsagen til elendige oplæg er manglende træning. Det nytter ikke noget, at man blot får lavet sine PowerPoints og udelukkende gør sig nogle tanker om, hvad man skal sige og hvornår det skal siges. Det SKAL afprøves. Du ved først, om timingen er på plads, og om der et ordentligt flow i dit oplæg, når du har prøvet at gennemføre oplægget i virkeligheden. Og gerne for et publikum, fordi så prøver du, hvordan det er at levere det med sommerfugle i maven. Og jo bedre du har trænet dit stof, des lettere er det at håndtere en eventuel usikkerhed eller begyndende sceneskræk. Det er bedre at have sit oplæg på rygraden end på computeren.

Som min gamle underviser på universitetet havde stående på sin T-shirt op til eksamensperioden: ”Forberedelse betragtes ikke som snyd”.

Fra god til fantastisk

Hvis man begynder at fokusere mere på følelser, enkelthed, struktur og træning, så får man skarphed i sine præsentationer. Så bevæger man sig fra god til fantastisk, fra fesen til FEST.

Vil du have flere tricks og træning i, hvordan du kan levere dine budskaber, så de gør varigt indtryk på dine tilhørere, så deltag i min Bootcamp for formidlere.

Læs om kurset: Bliv professionel formidler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Taler står på en kasse