Case: Når ledere mister kontakten til deres medarbejdere – og finder den igen

Udgivet:

Opdateret:

Baggrund

Et lederteam af kommunale institutionsledere oplevede en hverdag præget af højt tempo, mange samtidige opgaver og stigende kompleksitet.

Medarbejderne i deres institutioner var fagligt stærke og engagerede, men arbejdede under et vedvarende pres, hvor tiden til fordybelse og refleksion var begrænset. Det begyndte at sætte sig i både trivsel, kvalitet og oplevelsen af mening i arbejdet.

Samarbejdet fungerede, men relationerne blev i stigende grad funktionelle. Der manglede den forbindelse og opmærksomhed, der gør det muligt at være til stede som hele mennesker i arbejdet – og hvor medarbejdernes faglige og menneskelige potentiale kan træde frem og blive forløst.

Fraværet viste sig som en underliggende uro i hverdagen med begyndende tegn på stress og mistrivsel.

Lederteamet stod derfor med en fælles erkendelse: Udfordringen handlede ikke om flere initiativer eller bedre struktur, men om deres egen måde at være til stede som ledere i relation til medarbejderne.

Udfordring

Lederne oplevede, at de i en travl hverdag gradvist havde mistet kontakten til deres medarbejdere.

Relationerne i deres medarbejderteams var i høj grad blevet reduceret til koordinering og opgavefordeling, og det begrænsede både engagement, initiativ og kvalitet i opgaveløsningen.

Den centrale udfordring blev derfor: Hvordan tager vi som ledere aktivt ansvar for relationen til den enkelte medarbejder – og hvordan skaber vi en praksis, hvor nærvær, opmærksomhed og forbindelse igen bliver en del af vores ledelse?

Vores tilgang

Vi tog afsæt i en forståelse af ledelse som en relationel praksis, hvor lederens opmærksomhed og tilstedeværelse har direkte betydning for samarbejde, kvalitet og bevægelse i arbejdet.

Fokus var at udvikle ledernes evne til at se den enkelte medarbejder og tage ansvar i relationen – som en integreret del af deres ledelsesopgave.

Det var samtidig en erkendelse af, at når mennesker bliver set og mødt i deres faglighed og situation, skabes de betingelser, hvor både trivsel og deres fulde potentiale kan udfolde sig i opgaveløsningen.

Arbejdet tog udgangspunkt i:

  • at styrke ledernes evne til at se, møde og forstå den enkelte
  • at udvikle en praksis, hvor lederen tager aktivt ansvar for relationen
  • at arbejde bevidst med nærvær, opmærksomhed og den stemning, der opstår i hverdagen
  • at skabe en fælles forståelse af, hvordan social energi opstår og påvirker opgaveløsningen

Lederteamet blev samtidig udviklet som et fælles læringsrum, hvor de kunne spejle sig i hinanden og udvikle deres praksis i fællesskab.

Det konkrete arbejde

Arbejdet blev gennemført som et kombineret individuelt og fælles lederudviklingsforløb.

Forløbet bestod af:

  • Individuelle samtaler med hver leder med fokus på deres konkrete relationer til medarbejdere og deres egen ledelsespraksis
  • Grupperefleksion og supervision, hvor lederne arbejdede med konkrete situationer fra deres hverdag
  • Løbende erfaringsudveksling i lederteamet om, hvad der styrker og svækker relationer i deres medarbejderteams

Fokus var konsekvent rettet mod konkrete situationer: møder, samtaler og samarbejde i hverdagen.

Lederne arbejdede med at være mere opmærksomme og til stede i relationen til medarbejderne – og med aktivt at tage ansvar for den forbindelse, der opstår.

Undervejs begyndte ændringer i ledernes praksis at påvirke deres institutioner. Medarbejdere reagerede på den øgede opmærksomhed, og der opstod gradvist en anden kvalitet i samarbejdet.

Udbytte

Der opstod en tydelig ændring i den sociale energi og kvaliteten af samarbejdet i ledernes medarbejderteams.

Medarbejdere oplevede i højere grad at blive set, mødt og værdsat for det, de hver især bidrager med. Det skabte øget tryghed, trivsel og engagement i arbejdet.

Samtidig begyndte medarbejdernes faglige og menneskelige potentiale i højere grad at træde frem. De tog mere initiativ, bidrog mere aktivt i samarbejdet og engagerede sig tydeligere i opgaveløsningen.

Samarbejdet blev mere levende og retningsskabende, og der opstod større fremdrift og kvalitet i arbejdet.

Lederteamet udviklede samtidig en fælles praksis, hvor det at se den enkelte og tage ansvar i relationen er en naturlig del af deres ledelse – og et aktivt grundlag for både trivsel og opgaveløsning.

Har du eller din organisation en lignende udfordring?

Så er du velkommen til at kontakte Mikkel Flod Storgaard – der tilbyder en uforpligtende sparringssamtale, hvor I kan vende dine/din organisations udfordringer.

Baggrund En dansk kommune ønskede at forløse potentialet i kunstig intelligens (AI) i sin opgaveløsning. Ambitionen var at styrke kvaliteten i arbejdet og frigøre tid
Baggrund En større dansk kommune oplevede stigende kompleksitet i opgaveløsningen. Flere forvaltninger var involveret i de samme borgerforløb, og der var et ønske om at