Case: Når AI skal skabe værdi i praksis i en kommune

Udgivet:

Opdateret:

Baggrund

En dansk kommune ønskede at forløse potentialet i kunstig intelligens (AI) i sin opgaveløsning. Ambitionen var at styrke kvaliteten i arbejdet og frigøre tid til kerneopgaven gennem brug af ny teknologi.

Kommunen havde allerede igangsat flere initiativer, men oplevede, at arbejdet med AI hurtigt blev komplekst og vanskeligt at omsætte til meningsfuld praksis i organisationen.

Udfordring

Kommunen stod over for en grundlæggende udfordring: AI lod sig ikke håndtere som et klassisk implementeringsprojekt.

Teknologien udviklede sig hurtigt, og centrale løsninger havde svært ved at skabe reel værdi i den konkrete opgaveløsning. Samtidig opstod der usikkerhed blandt ledere og medarbejdere om, hvor AI gav mening, og hvordan det kunne anvendes ansvarligt i praksis.

Arbejdet med AI manglede en form, hvor teknologi, faglighed og opgaveløsning kunne udvikle sig sammen.

Vores tilgang

Vi tog afsæt i en forståelse af AI som praksisudvikling – ikke som implementering af færdige løsninger.

Fokus var at skabe en levende organisatorisk proces, hvor AI kunne vokse frem gennem samspillet mellem faglig dømmekraft og teknologi i den konkrete opgaveløsning.

Arbejdet tog udgangspunkt i to centrale principper:

For det første, at det er fagpersonerne – tæt på opgaven – der skal afprøve og udvikle anvendelsen af AI. Det er i mødet mellem deres faglige viden og teknologien, at meningsfulde anvendelser opstår.

For det andet, at organisationen skal opbygge en intern kapacitet til at facilitere denne udvikling. Udvalgte ledere og udviklingskonsulenter blev derfor uddannet til organisatoriske facilitatorer med ansvar for at skabe, understøtte og nære en levende AI-proces i organisationen.

Samtidig blev der arbejdet med at skabe de nødvendige rammer: et tydeligt ledelsesmæssigt fundament, teknisk tryghed og en organisering, der understøtter løbende afprøvning, læring og justering.

Det konkrete arbejde

Arbejdet blev tilrettelagt som en levende udviklingsproces, hvor der først blev skabt et tydeligt fundament – og derefter åbnet for lokale, praksisnære afprøvninger.

Vi indledte med en proces med den øverste ledelse, hvor der blev skabt klarhed om de etiske, faglige og organisatoriske rammer for brugen af AI. Her blev der arbejdet med muligheder, begrænsninger og datasikkerhed, hvilket etablerede et fælles og ansvarligt udgangspunkt for arbejdet.

Parallelt blev der etableret en teknisk sandkasse – et trygt og afgrænset læringsrum, hvor medarbejdere kunne eksperimentere med AI risikofrit i relation til deres egne opgaver.

Herefter blev en gruppe motiverede ledere og udviklingskonsulenter uddannet til organisatoriske facilitatorer. De fik til opgave at drive og understøtte den levende AI-proces i organisationen.

De gennemførte et internt uddannelsesforløb med fokus på:

  • Kort introduktion til AI og dets anvendelsesmuligheder i kommunens kontekst
  • Gennemgang af den etablerede tekniske platform
  • Et længere undervisningsforløb i, hvordan man arbejder med levende afprøvninger i egen praksis

Tyngden lå i arbejdet med at skabe praksisnære eksperimenter, hvor fagpersoner afprøvede AI direkte i deres opgaveløsning. Her blev der arbejdet med løbende læringssløjfer, hvor erfaringer blev omsat til justeringer og nye handlinger.

Fokus var at udvikle en modig, eksperimenterende og ansvarlig praksis, hvor organisationen kunne aflæse, hvad der skabte værdi, og handle på det i takt med, at erfaringerne opstod.

Samtidig blev der etableret et tværgående netværk for videns- og erfaringsdeling, hvor indsigter og konkrete anvendelser blev delt på tværs af afdelinger og forvaltninger. Det understøttede, at læring kunne sprede sig organisk og inspirere andre – uden at blive standardiseret for tidligt.

Udbytte

Kommunen oplevede, at arbejdet med AI i stigende grad blev forankret i den konkrete opgaveløsning.

Fagpersoner begyndte selv at identificere og afprøve relevante anvendelser af AI i deres arbejde, og teknologien blev integreret som en naturlig del af praksis.

Samtidig opstod der en større tryghed i organisationen, fordi arbejdet med AI blev båret af tydelige rammer, faglig dømmekraft og løbende læring.

Organisationen udviklede en styrket evne til at arbejde med ny teknologi som en levende praksis – og til selv at aflæse, hvor den skaber værdi, og hvordan den bedst anvendes.

Har du eller din organisation en lignende udfordring?

Så er du velkommen til at kontakte Mikkel Flod Storgaard – der tilbyder en uforpligtende sparringssamtale, hvor I kan vende dine/din organisations udfordringer.

Baggrund Et lederteam af kommunale institutionsledere oplevede en hverdag præget af højt tempo, mange samtidige opgaver og stigende kompleksitet. Medarbejderne i deres institutioner var fagligt
Baggrund En større dansk kommune oplevede stigende kompleksitet i opgaveløsningen. Flere forvaltninger var involveret i de samme borgerforløb, og der var et ønske om at