Viden

fra os til dig

Stop med at forebygge, hvis du vil skabe mere mental sundhed på din arbejdsplads 

Rune Erlangsen / [email protected]

Om salutogenese, mental sundhedsfremme og hvorfor gammel vin på nye flasker faktisk gør en forskel. 

Ja, overskriften er måske lidt poppet og lidt kontroversiel, men ikke desto mindre understreger den en vigtig pointe: nemlig at vi misser et potentielt produktionsløft, hvis vi ikke går lidt anderledes til værks med mental sundhed og nedbringelsen af sygefravær.   

Formålet med denne blog er derfor at udfolde begrebet mental sundhedsfremme samt at gøre det forståeligt i en organisationskontekst. Om det bliver en jordnær en af slagsen, kan jeg ikke love, men jeg kan love, at det kommer til at være et overflødighedshorn af lækre terminologier og definitioner, og at man skal holde tungen lige i munden, når man begiver sig ned i kaninhullet af begrebsafklaringer.  

Jeg lover dog at gøre, hvad jeg kan for at bryde begreberne ned således, at tankerne bag kan omsættes til praksis.  

Forskellige syn på, hvad sundhed er 

Emnet er mental sundhedsfremme og jeg vil derfor starte med at lave en distinktion mellem det fysiske og det mentale spektrum. 

Forenklet kan vi sige, at det mentale omhandler psykiske lidelser, trivsel og vores oplevelse af, hvordan vi har det. Godt nok. Men hvad betyder så sundhed? Det er nemt nok, tænker du sikkert, for sundhed er jo… Her vil de fleste nok alligevel opleve en vis usikkerhed på terminologien. Dels fordi sundhed, og hvad der skaber eller skader den, er folkeeje, og dels fordi dem der arbejder med det professionelt, også er lidt uenige. 

Der er mange måder at anskue sundhed på, og der er mange forskellige perspektiver. Fx er der forskel på, hvordan en læge og en fysisk træner vil definere det. Og en ting er, hvordan en fagprofessionel vil gå til det – en anden ting er, hvordan sundhed som begreb bliver konstrueret i forhold til sociale interaktioner og subjektive vurderinger.  

Her kan vi bare tage et hurtigt kig på Instagram. Ikke fordi jeg nu vil kaste mig ud i en fordømmelse af de sociale medier og deres determinering af, hvordan livet bør leves; de understreger nemlig bare den pointe, at de fleste definitioner om sundhed bygger på tanken om, hvad det gode liv er og hvordan man opnår det.  

Sundhed over for helbred 

En anden interessant distinktion finder vi mellem begreberne sundhed og helbred, for her gemmer der sig to vidt forskellige verdensopfattelser. 

Går vi etymologisk til værks – hvilket man jo altid bør gøre for at lyde klog -, så har sundhed rod i oldgermansk og henviser til styrke eller kraft. Tager man i stedet fat på ordret heldbred, som på oldnordisk henviser til at være hel og uden skavanker, så får vi mulighed for endnu en dejlig opdeling. Et godt helbred kan således beskrive os som fri for sygdom, hvorimod sundhed beskriver noget positivt man indeholder.  

Allerede nu må du godt begynde at undre dig lidt over, at vi kalder det for sundhedsvæsenet, sundhed.dk osv., for reelt set er sundhedsvæsenets fokusområde helbredet (altså hvordan man holder sig fri for sygdom) og knapt så meget sundhed (hvordan man får mere af det positive, man allerede indeholder). 

Da sundhed har denne positive fundering, så vil jeg resten af artiklen anvende sundhed som et begreb for noget, vi kan øge og ikke noget vi opnår ved at fjerne og undgå noget. 

Læren om sygdoms og sundheds opståen 

Så langt, så godt – jeg håber ikke forvirringen er total, for her kommer der to nye begreber: patogenese og salutogenese 

Patogenese er læren om sygdommes opståen og udvikling. Det er dette fokus, der er er herskende her i Vesten, og det er denne logik, der forholder os til, at hvis vi ikke er syge, så er alt godt. Salutogenese derimod er læren om sundhedens opståen og udvikling. Og så er vi lidt tilbage til sundhed vs. helbred, men den lader vi lige ligge et øjeblik. 

Det var den medicinske sociolog Aaron Antonovsky (1923-1994), der konceptualiserede begrebet salutogenese ud fra spørgsmålet ”hvad skaber sundhed”?. Grunden, til at han gjorde det, var, at han i en af sine undersøgelser blev opmærksom på en gruppe kvinder, der under 2. verdenskrig havde sidde i koncentrationslejer.   

Det specielle ved dem var, at de gav udtryk for at have det godt, de havde tillid til andre og de havde ingen psykiske problemer. Det lyder måske simpelt nok, men det er en helt igennem monumental opdagelse, for hvordan kan en gruppe mennesker, der har været igennem et helvede som holocaust, efterfølgende være i stand til at leve et liv med kærlighed og hverdagsgøremål, når andre holocaust-overlevere ikke kunne?!  

Hvad skaber så sundhed? 

For at blive klogere flyttede Antonovsky fokusset væk fra, hvad der skaber sygdom til, hvad der skaber sundhed. Her kom han frem til, at mennesker der klarer sig godt i livet – både mentalt og fysisk – oplever, hvad han kaldte ’sense of coherence’ eller på dansk ’følelsen af sammenhæng’. 

Mental sundhed er mere end fraværet af sygdom

Mennesker der har en høj mental sundhed er i stand til at håndtere livets udfordringer uden at blive mentalt belastede af det. Følelsen af sammenhæng kommer til udtryk gennem en livslang læreproces bundet op på følelserne af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.  

Følelsen af meningsfuldhed er et fundament for sundhed og trivsel. Og som en anden Holocaust-overlever, den østrigske psykiater Viktor Frankl, skriver: ”menneskets søgen efter mening er en primær kraft i dets liv, ikke en sekundær rationalisering af instinktmæssige impulser”. Det at have noget at stå op til om morgen, at føle sig som en del af noget større, et fællesskab og et formål er centralt i opbygningen af mental sundhed.  

Følelsen af begribelighed omhandler det at kunne forstå hændelser i livet samt, at man nogenlunde kan forudsige fremtiden. Det handler også om at begribe, hvilke ressourcer vi har hos os selv og omkring os, som vi kan bruge til at påvirke vores livssituation.  

Håndterbarhed handler om oplevelsen af at have ressourcer, støtte, muligheden og evnerne til at kunne håndtere krav og situationer i livet. I tillæg her til skriver Vibeke Koushede: ”For at være et sundt menneske skal man først og fremmest have lyst til at handle (meningsfuldhed er den motiverende drivkraft). Dernæst skal man vide, hvad man skal gøre, og forstå hvorfor (begribelighed), og endeligt skal man være i stand til at gøre det (håndterbarhed). 

Et par definitioner 

Godt så! Nu har du været igennem en opdeling af det fysiske og mentale, et potpourri af ord om sundhed vs. helbred, salutogenese og patogenese, og inden vi går videre så får du lige, som lidt ekstra flødeskum på toppen, en definition af mental sundhed fra WHO: ”Mental health is a state of well-being in which an individual realizes his or her own abilities, can cope with the normal stresses of life, can work productively and is able to make a contribution to his or her community” 

Mental sundhed er mere end fraværet af sygdom, og således nærmer vi os, hvordan man fremmer den samt en forklaring på artiklens overskrift! 

For forebyggende indsatser bygger på den patogensiske tanke og defineres af sundhedsstyrelsen som: ”Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden”. Og ja du læser rigtigt! Der står at det fremmer folkesundheden?! Den vender vi lige tilbage til senere.  

I modsætning til forebyggelse så bygger sundhedsfremme på det salutogenetiske perspektiv og defineres af sundhedsstyrelsen som: ”Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence 

Endvidere skriver sundhedsstyrelsen: ”Hvor forebyggelse kunne siges at handle om at undgå uønskværdige tilstande og processer, kan sundhedsfremme siges at handle om at opnå ønskværdige tilstande og processer”. Sagt lidt mere simpelt så søger forebyggelse at undgå det forventede ubehagelige, og sundhedsfremme søger at skabe mere af det, der er godt.

Forskel på at forebygge og fremme 

”Men hey!” tænker du måske, ”er det ikke bare gammel vin på nye flasker?” Jo, det er det måske, men lad os lige forholde os til, at vinbeholderen har ændret sig en del siden det gamle Rom, og at opfindelsen af boksvin og skruelåg har haft en effekt på indholdet og holdbarheden.  

Pointen er, at der er kæmpe forskel på at gå forebyggende og fremmende til værks. Man kunne fristes til at tro, at det kun er aktiviteten i sig selv, der giver resultatet, men her glemmer man at måden, hvorpå vi italesætter, igangsætter og eksekverer en indsats, også har en effekt på resultatet.

Virksomheder i dag har en forpligtelse til at forlænge deres medarbejderes liv – ikke forkorte det. – Henrik Stenmann

Forebyggelse i en organisation vil betyde: at sikre (forebyggelse), at man opretholder den givende produktivitet og forhåbentligt sikrer, at den ikke falder i fremtiden fx pga. sygefravær eller dysfunktionelle teams. Sundhedsfremme har som tillæg her til potentialet til at øge den eksisterende produktivitet samtidigt med, at den mindsker sandsynligheden for, at den vil falde i fremtiden. 

Og for mig at se, er det en stor forskel. Jeg tror, at grunden til, at de to begreber bliver mudret rundt skyldes den ovenstående definition af forebyggelse, hvor ordret ’fremme’ har sneget sig ind. For det har intet at gøre der!  

Mental sundhed – et produkt af gode arbejdsformer 

Og hvad betyder så alt det her i praksis? Jo det handler om at ændre sit perspektiv på, hvordan I taler om og går til mental sundhed på. Og det gør I ved at starte med, ikke kun at forebygge det onde i vente, men også at opbygge og forstærke det eksisterende gode i en positiv retning. Undersøg, hvad der giver jer glæde og flow i arbejdslivet, undersøg de gode samarbejdsrelationer og undersøg de organisatoriske strukturerer, der skaber fællesorienteret interaktion, og hvor I lykkes med kerneopgaven.   

Husk ligeledes på, at mental sundhed skal være et produkt af gode arbejdsformer og ikke blot være bundet op på trivselsdage og forebyggelsesindsatser – det er meget mere end det. Det handler om, hvordan vi går til arbejdslivet på, for som direktøren i IIH Nordic Henrik Stenmann siger: virksomheder i dag har en forpligtelse til at forlænge deres medarbejderes liv – ikke forkorte det.

Vi skal fremme den mentale sundhed! Både fordi det er godt, pragmatisk og klogt for en organisation, men mest af alt fordi det er godt i sig selv – det er godt at trives, fordi det er godt at trives, punktum!

Lyt til vores podcastafsnit om mental sundhed. Du finder det her 👇

Spotify: https://lnkd.in/gnHjdcu8
Apple podcast: https://lnkd.in/g-paGzHi
Direkte link: https://lnkd.in/gGsxrMzz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Om mental sundhedsfremme