Viden

fra os til dig

Organisationer, adfærd og praksisser, der inspireres af liv

Jakob Nørlem / [email protected]
Tim Struck / [email protected]

Det regenerative paradigme – blog nr. 1/12

 

“The mystery of life is not a problem to be solved, but a reality to experience.
A process that cannot be understood by stopping it.
We must move with the flow of the process.
We must join it”
– Frank Herbert, Dune (1965)

Velkommen til vores blogserie om Det Regenerative Paradigme. Her inviterer vi dig som læser med på den regenerative rejse, som vi i Promentum er på. Vi har ikke svar på alt, men tilbyder tankeredskaber og mulige eksempler. Vi forsøger både at koble den del af vores fortid og erfaringer, der allerede har haft elementer af regenerative praksisser, med nutidige og fremtidige svar. Hertil forsøger vi, i samarbejde med jer og inspireret af teori og liv, at frembringe nye lokale regenerative praksisser, der kan skabe bedre verdener.

Denne blog opsamler januars 4 teoretiske begreber, der er centrale i det regenerative paradigme, og søger at gøre disse begreber mere praksisrettede og brugbare.

I januar har vi præsenteret 4 posts på LinkedIn med følgende begreber:

  • Livets logik I. Evigt under forandring og responsivt
  • Livets logik II. Regenerative mønstre og relationer
  • Livets logik III. Fra del til helhed
  • Livets logik IV. Emergens

Du kan genfinde dem på vores LinkedInside her.

Vi har præsenteret disse 4 principper, med det det overordnede tema ’livets logik’, da inspirationen fra naturens orden og logikker er centralt i det regenerative paradigme. Dette kaldes også biomimicry, hvilket dækker over det fænomen at spejle og lade sig inspirere af naturens og livets erfaringer, som er blevet opbygget igennem millioner af år. Alle posts i denne serie er forbundne og kan både læses som del og i helhed.

Konstant i bevægelse

Konkret i hverdagen kan vi oversætte de 4 logikker til en måde at se verden på. En bevidsthedsændring, der ikke forkaster det, vi allerede står på, men strækker os til at se forbindelser, bevægelser, forandringer, helheder og det emergente i hverdagen.

Hvis vi lykkes med dette perspektivskifte i hverdagen, kan vi f.eks. ikke længere tale om, at medarbejdere og organisationer ikke udvikler sig. Alle er altid i bevægelse, og hvis ikke vi kan se det, må vi kigge indad og erkende, at vi ikke orienterer os det rigtige sted. Vi er blevet blinde for deres udvikling, eller også udvikler de sig i en retning, der ikke er hjælpsom for organisationen; men de er alligevel altid i udvikling.

Det kan også konkret betyde, at hvis vi f.eks. søger at forstå mere af en problemstilling (større sammenhænge og helheder), så må vi invitere andre perspektiver ind, før vi tager beslutninger ift. problemløsning, strategiske valg m.m.

At forstå mere kan være at undersøge en yngre/ældre kollega/medarbejders perspektiv på en problemstilling eller en borgers, en underleverandørs perspektiv osv. Det kan også være at spørge: ”hvordan vil naturen svare på dette problem?”

Biomimicry

Svarene vi søger, finder vi bl.a. via biomimicry (se model). Ved f.eks. at undersøge, hvad det er ved hajens ydre, der gør, at bakterier ikke sætter sig fast, kan vi opdage strukturer i naturen, som vi kan bruge i vores teknologiske udvikling. I eksemplet med hajen er det oplagt at bruge den struktur til at udvikle bakterieafvisende håndtag på f.eks. hospitaler.

Et andet eksempel finder vi ved at observere fænomenet ’sort sol’, hvor stærene skiftes til at tage lederrollen gennem foranderlige organiseringer, der er tidssvarende, hjælpsomme og nødvendige i nuet. Hvis vi overfører det til vores virksomheder og organisationer, ser vi, både private og offentlige organisationer teame op i midlertidige tværfaglige og tværkontekstuelle organiseringer, for at løse et komplekst problem. Når problemet er løst, opløses organiseringen, og deltagerne bevæger sig over i andre konstellationer. Her kommer begrebet ”teaming” i spil, der er inspireret af organisationsteoretikeren Karl Weick.

Ovenstående er eksempler på biomimicry, og det ledelsesperspektiv, der bruges til at orientere sig ift. natur, processer og helheder, er regenerativ ledelse i hverdagens produktudvikling, procesudvikling, samarbejde og organiseringer.

To spørgsmål til overvejelse:

  1. Hvornår lykkes jeg mest med at lade mig inspirere af naturen? I hvilke situationer? I hvilke processer og hvilke produkter?
  2. Hvad kan jeg begynde at gøre for at udfordre den del af mit mindset, der er mest traditionelt? Opdeler jeg verden i enkeltdele? Har jeg et overforbrug af materielle ting og menneskelige ressourcer – både egne og andres? Osv.

Et case-eksempel: Tiltrækning af nyuddannede

Hvis vi forsøger at fortsætte dialogen om livets logikker ud i en social hverdagspraksis, kan nedenstående case måske bekræfte det, du allerede gør godt, eller hjælpe dig til at tænke nyt.

En kommune i Jylland havde en stor udfordring med at tiltrække nyuddannede til kommunen. Både ift. tilflytning og til kommunen som arbejdsplads.

Kommunen inviterede 40 studerende med forskellige baggrunde til en bootcamp på to dage. Her bød borgmesteren og kommunaldirektøren velkommen, og forskellige direktører præsenterede 6 reelle komplekse og tværkontekstuelle problemstillinger, som kommunen stod overfor. De studerende blev placeret i grupper på tværs af baggrunde og arbejdede på dag 1 med vilde, skæve, sjove, dyre, enkle osv. løsninger på de strategiske udfordringer.

På dag 2 blev der tilknyttet medarbejdere, der dels tryktestede deres forslag og dels gik i dialog med de studerende om nye organiseringer, inddragelse af andre fagligheder, frivillige i løsningerne osv.

De færdige bidrag blev præsenteret for borgmesteren, kommunaldirektøren og forskellige direktører samt problemejere blandt ansatte medarbejdere.

De regenerative resultater

Det regenerative potentiale i denne case er mangfoldigt:

  1. Kommunen kunne bruge 3 af 6 løsninger ift. deres udfordringer, og de er implementeret i dag.
  2. Kommunen fik en stærk indsigt i, hvordan nye generationer tænker, hvordan de udtrykker sig og hvordan de arbejder. Dette brugte kommunen efterfølgende til at justere deres jobopslag målrettet nyuddannede.
  3. Kommunen fik øjnene op for, hvor stærkt det tværfaglige perspektiv og organisering var, når det bidrog til fælles problemløsninger.
  4. Ved at de studerende blev en del af den midlertidige organisering (ligesom med sort sol) oplevede de, at de reelt bidrog til at udvikle kommunen, både ift. ydelser på forskellige områder og som arbejdsplads via nye organiseringer og interne rutiner.
  5. De oplevede, at de allerede havde meget at byde på, og at det blev taget seriøst. ”Sådan et sted vil jeg gerne arbejde” sagde en studerende efterfølgende.
  6. De oplevede et ejerskab for den organisation, de havde bidraget til at udvikle, hvilket fik flere til at søge jobs i kommunen.

Traditionelt vil kommunale udfordringer blive forsøgt løst af ledere og specialister i organisationen . De løsninger, man typisk kommer frem til, vil ofte trække på svar fra et tidligere paradigme.

I dette eksempel, hvor man inviterede nyuddannede ind til bootcamp, blev der tænkt og organiseret anderledes. Det skabte mere energi i det samlede system, det skabte regenerative løsninger ved at bringe flere perspektiver i spil og pludselig handlede dét at tiltrække nye medarbejdere ikke om at love nogen noget (ting, penge m.m.), men om at tilbyde regenerative samarbejdsformer og oplevelser, hvor alle vinder (mennesker, natur, organiseringer, borgere, energier osv.). Som mennesker orienterer vi os mod liv, lys og energi. Det er tiltrækning. Og den tiltrækning opstår også i organisationer, hvor der er regenerative samarbejdsformer.

Vi slutter denne blog af med et lille lifehack, hvor du bliver inviteret ind som medforsker i en handlekraftig, regenerativ hverdag.

Lifehack  

[Tag fat i den kollega, du får mest energi af at være sammen med. Lav en aftale med denne kollega om at identificere og dele én energigivende praksis fra ugen, der er gået. Gør dette i 4 uger. Er der mønstre i de praksisser, I bliver opmærksomme på?]

Del dem gerne med os fra Promentum enten på LinkedIn, eller send dem direkte til os.

God regenerativ arbejdslyst

Rune Erlangsen, Jakob Nørlem og Tim Struck

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dete regenerative paradigme, 1