Hvad er en regenerativ organisation?
– En introduktion til en ny måde at organisere på
Forestil dig en organisation, der ikke bare fokuserer på at skabe profit eller overleve, men som aktivt bidrager til at opbygge og genoprette de systemer, den er en del af. En organisation, der både fremmer menneskelig trivsel, sociale relationer og planetens sundhed. Det lyder næsten som en utopi, ikke? Men det er faktisk essensen af, hvad regenerative organisationer handler om – og måske endda en nødvendighed for fremtiden.
I denne artikel tager jeg dig med på en rejse ind i den regenerative organisations verden. Vi ser på, hvad det betyder at organisere regenerativt, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det adskiller sig fra de traditionelle modeller, vi kender.
Hvad betyder det at være regenerativ?
Lad os starte med selve begrebet regeneration. Ordet stammer fra det latinske regenerare, der betyder “at genskabe” eller “at bringe nyt liv.” I en organisatorisk kontekst handler det om mere end at reparere eller vedligeholde. Det handler om at skabe systemer og praksisser, der aktivt bidrager til at opbygge og udvikle de mennesker, relationer og økosystemer, organisationen er en del af.
Flere teoretikere har forsøgt at indkredse, hvad det vil sige at være regenerativ:
- Christian Wahl (2016) beskriver det som “at gentænke vores forhold til os selv og hinanden.” Det handler ikke kun om, hvad vi gør, men om hvordan vi ser os selv som en del af helheden.
- Storm og Hutchins (2019) introducerer idéen om at skabe “betingelser, der fremmer liv.” Organisationer bør ikke blot undgå at skade omgivelserne, men aktivt bidrage til, at de trives.
- Carol Sanford (2022) går endnu dybere og ser regeneration som en proces, der udvikler evnen til at opfylde sit iboende potentiale – både for mennesker og organisationer.
- Klaus Bakdal (2024) beskriver det som evnen til “at skabe så gode forudsætninger for liv, som overhovedet muligt” og definerer liv som “samspil og udveksling”
En mere konkret definition kommer fra Muñoz og Branzei (2021), der ser regenerativ organisering som “processen med at sanse og omfavne de omkringliggende levende økosystemer, justere organisatorisk viden, beslutningstagning og handlinger til disse systemers strukturer og dynamikker og handle i samklang med dem.” Med andre ord: Organisationer skal ikke bare fungere i deres omgivelser – de skal samarbejde med dem for at opbygge modstandsdygtighed og fremme liv.
Hvorfor har vi brug for regenerative organisationer?
Vi står i en tid, hvor de systemer, vi er afhængige af – miljøet, økonomien og samfundet – viser tydelige tegn på overbelastning. Klimakrisen, sociale uligheder og økonomiske udfordringer presser os til at tænke anderledes.
Traditionelle organisationer har i mange år arbejdet ud fra en ekstraktiv model: at tage fra omgivelserne uden at give noget tilbage. Selv bæredygtighed – et vigtigt skridt i den rigtige retning – handler ofte om at minimere skade frem for at bidrage positivt. Men hvis vi vil skabe en fremtid, hvor både mennesker og planeten trives, må vi gå længere. Vi må arbejde regenerativt.
Ikke-vestlige perspektiver: Hvad kan vi lære?
En vigtig del af regenerative organisationer er at anerkende, at mange af de nuværende modeller er forankret i vestlige tankegange. Disse modeller er ofte præget af hierarkisk kontrol og en opdeling mellem mennesker og natur. Men ikke-vestlige kulturer har længe praktiseret principper, der kan styrke regenerativ praksis.
Et eksempel er den sydafrikanske filosofi Ubuntu, som betyder “vi er, derfor er jeg.” Denne tanke om, at vi kun eksisterer i kraft af vores relationer til hinanden, er et centralt princip i regenerative organisationer. Hvis vi forstår vores indbyrdes forbundethed, bliver vi mere villige til at samarbejde og bryde ud af siloerne.
I mange oprindelige kulturer ses naturen og samfundet som cirkulære systemer, hvor gensidighed og respekt er centrale værdier. Dette perspektiv kan hjælpe os med at udvikle organisationer, der ikke blot forbruger, men som også giver tilbage – til naturen, samfundet og fremtidige generationer.
Hvordan ser en regenerativ organisation ud?
Lad os nu oversætte teorien til praksis. Hvordan kan en organisation virkelig blive levende, altid i bevægelse og konstant tilpasset de skiftende behov i de systemer, den er en del af? En regenerativ organisation er ikke bare en struktur eller en model – det er en dynamisk organisme, der lever og udvikler sig sammen med sine omgivelser. Her er nogle af de elementer, der gør en organisation regenerativ:
Systemisk tænkning: Organisationen som en del af noget større
En regenerativ organisation forstår sig selv som en uadskillelig del af større systemer – både sociale, miljømæssige og økonomiske. Beslutninger træffes med tanke på deres langsigtede konsekvenser, ikke kun for organisationen selv, men også for de mennesker, samfund og økosystemer, den påvirker.
Systemisk tænkning betyder, at organisationen konstant lytter til og reagerer på sine omgivelser. Den ser sine relationer til kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfund som et netværk af gensidig afhængighed. For eksempel kan en regenerativ organisation tilpasse sine strategier baseret på miljømæssige ændringer, som en landmand der tilpasser sig jordens behov, eller på sociale behov, som en skole, der tilpasser sig elevernes livssituation.
En regenerativ organisation forstår, at dens egen vækst kun kan ske i balance med omgivelsernes trivsel. Derfor prioriterer den investeringer i initiativer, der ikke blot gavner dens egen udvikling, men som også styrker de økosystemer, den er forbundet med.
Regenerativ ledelse: At støtte flow og bevægelse
Ledelse i en regenerativ organisation er ikke hierarkisk, statisk eller baseret på kontrol. I stedet er det en dynamisk proces, der handler om at understøtte medarbejdernes faglige og menneskelige flow. Regenerativ ledelse skaber rammer, der lader livets dynamikker udfolde sig.
Ledere i en regenerativ organisation fungerer som facilitatorer, der er responsive over for både medarbejdernes behov og de ændringer, organisationens omgivelser kræver. De hjælper medarbejderne med at finde deres unikke bidrag til organisationen, så de kan udvikle deres potentiale i et miljø, der fremmer kreativitet, samarbejde og kontinuerlig læring.
Flow er centralt i denne ledelsesform – både på individuelt og organisatorisk niveau. Det indebærer at skabe processer, der gør det muligt for medarbejderne at bevæge sig frit mellem forskellige opgaver, roller og perspektiver, uden at sidde fast i rigid struktur eller bureaukrati.
Regenerativ ledelse handler også om at understøtte organisationens evne til at lære og tilpasse sig. Dette sker gennem konstant refleksion og feedback. Lederne skaber et miljø, hvor fejl ses som muligheder for vækst, og hvor de daglige praksisser tilpasses for at opretholde en sund balance mellem stabilitet og transformation.
Interaktion med økosystemer: Organisationen som en levende deltager
En regenerativ organisation er aldrig passiv eller neutral i forhold til sine omgivelser. Den er en aktiv deltager, der arbejder sammen med de systemer, den påvirker. Dette kan betyde alt fra at genoprette biodiversitet omkring sine fysiske faciliteter til at investere i social infrastruktur i lokalsamfundet.
At være en levende deltager indebærer, at organisationen kontinuerligt spørger: “Hvordan kan vi bidrage med værdi i de systemer, vi er en del af?” Det betyder at tage ansvar for ressourceforbrug, men også at bidrage positivt – fx ved at skabe løsninger, der forbedrer miljøet eller styrker lokalsamfundets modstandsdygtighed.
Interaktionen med økosystemerne gør organisationen fleksibel og tilpasningsdygtig. Når en organisation arbejder som en del af et levende system, bliver den selv mere modstandsdygtig og kan udvikle innovative løsninger, der både opfylder dens egne og omgivelsernes behov.
Fokus på relationer: Livet mellem menneskene
Kernen i en regenerativ organisation er relationer – ikke kun mellem mennesker, men også mellem mennesker og de systemer, de arbejder i. En regenerativ organisation forstår, at sunde og nærende relationer er fundamentet for trivsel, kreativitet og samarbejde.
Disse relationer er ikke statiske, men udvikler sig løbende. Organisationen investerer tid og ressourcer i at opbygge tillid, skabe dialog og forstå forskellige perspektiver. Relationer ses som levende processer, der skal plejes og næres for at kunne blomstre.
Et konkret eksempel på dette kan være at skabe arbejdsfællesskaber, hvor medarbejdere får plads til at dele deres oplevelser og erfaringer. Det kan også handle om at involvere kunder og samarbejdspartnere i organisationens strategiske beslutninger, så deres stemmer bliver en del af helheden.
Når relationerne og forbundetheden prioriteres, skabes en følelse af fælles ansvar og ejerskab, der gør organisationen mere robust og modstandsdygtig over for forandringer.
Puls og konstant bevægelse som en grundlæggende tilstand
Det, der gør en regenerativ organisation virkelig levende, er dens evne til konstant at være i bevægelse. Den er aldrig fastlåst i én struktur eller praksis, men tilpasser sig løbende de behov og muligheder, der opstår.
Bevægelse skabes gennem åbenhed for nye ideer, modet til at eksperimentere og viljen til at lære af både succeser og fejl. Denne dynamik gør organisationen ikke bare i stand til at overleve i en verden i forandring, men til aktivt at trives og skabe positiv indflydelse – for sine medarbejdere, for sine omgivelser og for verden som helhed.
En regenerativ organisation er i bund og grund en organisme, der pulserer med liv, hvor hvert individ og hvert system har en rolle i at bidrage til helheden. Den lever, fordi den understøtter liv – både inden for og uden for sine egne rammer.
Er du klar til at tænke regenerativt?
Regenerative organisationer tilbyder en spændende og nødvendig vej fremad. De udfordrer os til at gentænke, hvordan vi organiserer os, hvordan vi træffer beslutninger, og hvordan vi ser os selv som en del af en større helhed.
Men transformationen mod mere en regenerativ organisation er ikke en “quick fix.” Det er en proces, der kræver tålmodighed, mod og vilje til at lære – og genlære.
Måske kan vi ikke forvandle hele verden på én gang, men vi kan starte i det små: med vores relationer, vores organisationer og vores beslutninger.
For som Ubuntu minder os om:
“Vi er, fordi vi er sammen”.
