Et bæredygtigt DNA - de første skridt 

af Promentum A/S | aug 15, 2022 | Artikel

I foråret afholdt jeg et webinar om udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller. Her blev jeg spurgt ind til, hvordan man sikrer, at investeringerne i bæredygtighed bærer frugt? Det helt simple svar er, at det ikke længere kan betale sig at lade være.  

Den unge generation vil udrydde virksomheder, der ikke investerer i den bæredygtige udvikling – de vil ikke arbejde for dem eller købe deres produkter.  Derfor stiller denne blog skarpt på, hvordan man som virksomhed kan arbejde med at skabe rammerne for et bæredygtigt DNA og dermed blive attraktiv for fremtidens arbejdskraft.    

Bæredygtighed er ikke noget vi er, det er noget vi arbejder med  

Først og fremmest er bæredygtighed et uendeligt komplekst koncept, der tilmed fortsat er i udvikling, hvorfor man ikke kan sætte flueben ud for det og sige, at nu er man bæredygtig. Som resultat er arbejdet med bæredygtighed en kontinuerlig proces og ikke en opnåelig tilstand – bæredygtighed er derfor noget vi arbejder med, ikke noget vi er.   

Det er hertil vigtigt at anerkende, at processen er uperfekt, og at mål løbende vil blive erstattet med nye. Arbejdet med bæredygtighed er en rejse, hvor man formentlig altid vil være på vej.Og det er okay kun at være på vej, det udstråler ydmyghed og forståelse for kompleksiteten. 

Dermed ikke sagt, at vi på rejsen ikke skal levere resultater, for selvfølgelig skal vi det, men målsætningerne skal kontinuerligt udvikles. Den unge arbejdskraft ser styrken og drages af troværdig- og ydmygheden, de ser muligheden for at byde ind og være med på rejsen.

Det første skridt på vejen mod at skabe rammerne for et bæredygtigt DNA er derfor at acceptere, at bæredygtighed ikke er noget vi bliver, men at det er et koncept, vi skal arbejde kontinuerligt med og dermed bliver det en konstant proces.

Ingen ved alt om bæredygtighed

Kompleksitetsniveauet i arbejdet med bæredygtighed er, som nævnt, enormt højt, og det er svært at navigere i. Derfor er en af de vigtigste kompetencer at udvikle, når man starter arbejdet med bæredygtighed, at vide, hvad man ikke ved. Er man opmærksom på sin egen vidensgrænse, har man mulighed for at indhente viden og dermed blive langt bedre til at navigere i de områder, hvor man ellers er på dybt vand. Dette gælder både i på ledelses- og medarbejderniveau.  

Ved at opfordre til at søge viden tillader man nysgerrighed og anerkender samtidig, at viden indenfor bæredygtighed er en dynamisk størrelse, der kræver, at man er indstillet på at lære hele tiden.  

Vi har nu udfoldet de første to erkendelser, virksomheder må arbejde med i bestræbelsen på at skabe rammerne for et bæredygtigt DNA, nemlig at:

  1. Bæredygtighed er noget, vi arbejder med; det er en proces
  2. Bæredygtighed er komplekst og kræver, at man er indstillet på at lære hele tiden

I følgende afsnit dykker vi ned i bæredygtighed igennem fire fokusområder, der skal overskueliggøre, hvor man som virksomhed kan vælge at starte sin indsats.

Udviklingen af nye tanke- og handlingsmønstre 

I arbejdet med at skabe rammerne for et bæredygtigt DNA, er det en forudsætning, at man har fokus på at udvikle nogle strukturerer, der bakker op om bæredygtige tanke- og handlingsmønstre.

I modellen nedenfor er der visualiseret fire fokusområder, hvorfra man kan starte denne proces. Fokusområderne er afhængige af hinanden og bør udvikles i henhold til hinanden. Dog bør man fokusere sin indsats med udgangspunkt i én udfordring lokaliseret i ét af fokusområderne.

Modellen bør ses som et redskab til at skabe en kontinuerlig proces, der giver organisationer muligheden for at være konkurrencedygtige og attraktive for fremtidens arbejdskraft igennem arbejdet med fokusområderne.

1. Kultur og organisation

Her befinder vi os i et fokusområde, hvor blandt andet samarbejde, trivsel, sammenhængskraft, fællesskabsfølelse og sociale relationer er i centrum. Her kan man eksempelvis arbejde med udviklingen af en bæredygtig arbejdskultur, hvor der er fokus på fysisk og mental sundhed eller etablering af nye, mindre hierarkiske organisationsformer. Helt konkret kan en udfordring her være at få skabt en balance imellem præstation og restitution og dermed at give medarbejderne overskud.  

I dette fokusområde udvikler man altså kompetencerne til at bruge sine medarbejdere på en bæredygtig måde. 

2. Produkter og services

Mange organisationer lever af deres produkter eller services, og derfor kigger man i dette fokusområde blandt andet på design af produkter, produktionsprocesser, udvikling af produktservicesystemer og forretningsmodeller.  

Der er fokus på, at organisationerne udvikler kompetencerne til at innovere en cirkulær produkt- og serviceportefølje. Dette kan man arbejde på igennem udvikling og implementering af bæredygtige forretningsmodeller eller via. en produktanalyse og efterfølgende strategi for en cirkulær omstilling. I praksis kunne det handle om en cradle to cradle certificering, en tilbagetagelses-ordning af produkter eller emballage eller igennem et nyt designudgangspunkt med fokus på design for adskilles.   

På denne måde tager virksomhederne ansvar for deres produkter og services og giver forbrugere og fremtidens arbejdskraft indblik i virksomhedens reelle handling i den bæredygtige omstilling. De skaber troværdighed. 

3. Systemer og Processer 

Et af grebene til at komme det bæredygtige DNA nærmere er ligeledes at mobilisere konceptet cirkulær økonomi i virksomheden. Med fokus på at reducere, genbruge og genanvende er cirkulær økonomi et koncept, der er centreret om at fastholde vores ressourcer i kredsløb længst muligt. Dette kan ske igennem udviklingen af interne systemer, processer og procedurer således disse understøtter konceptet cirkulær økonomi. 

Her kan man arbejde med en 360-graders bæredygtighedsvurdering ud fra kvantitative og kvalitative analyser og have fokus på strategier for overgangen til nye arbejdsgange, systemer og processer. I praksis kan det udfolde sig igennem nye affaldsindsamlingsprocesser eller udarbejdelsen af en ny indkøbspolitik.

I dette fokusområde mobiliserer organisationen bæredygtige principper i deres systemer og processer og gør sig attraktive for fremtidens arbejdskraft.  

4. Netværk og værdikæde  

Som organisation befinder man sig i et netværk med andre organisationer, underleverandører, interessenter, konkurrenter m.m., som man positionerer sig i henhold til. Dette fokusområde er centreret omkring at skabe stærke cirkulære netværk og værdikæder, der er bæredygtige og fremmer vidensdeling og læring.

Dette kan man udforske igennem strategiske tværsektorielt samarbejde og partnerskaber eller igennem styring af bæredygtigt leverandørsamarbejde og forsyningskæder. I praksis vil man også skulle forholde sig til krav fra sit netværk og den værdikæde, man er en del af.

Stærke partnerskaber akkumulerer handlekraft og giver et stærkt udviklingsgrundlag.

De første skridt  

De første skrift i arbejdet med at skabe rammerne for et bæredygtigt DNA, og dermed blive attraktiv for fremtidens arbejdskraft, er at se bæredygtighed som en proces og være indstillet på kontinuerligt at blive klogere og dygtigere. Derudover skal man fokusere sin indsats på et fokusområde og anerkende, at det breder sig ud over de andre fokusområder.

Min største opfordring er på baggrund heraf at springe ud i det og spørge om hjælp, når behovet opstår – vi prøver os nemlig alle frem.