Velkommen til ‘Lyden af Promentums’ nye podcastserie: ‘Den regenerative organisation’. En podcastserie der tager afsæt i Klaus Bakdals kommende bog af samme navn, der udkommer i løbet foråret.
Klaus Bakdal vil i hver episode vende et af bogens bærende begreber, der relaterer sig til den regenerative organisation.
Klaus fortæller om forskellen på at generere, altså at skabe, og regenerere, at genskabe, og kobler det sammen med liv.
Han diskuterer også de forskellige holdninger der er til begrebet ”regenerativ”, og hvad han selv mener, at ”regenerativ” betyder. Han fortæller i den forbindelse om, hvad han tænker om naturkoblingen til det regenerative – for hvad er oprindelig natur egentlig? Og har natur overhovedet en modpol?
For Klaus er naturen liv. Og liv mener han danner grundlag for den regenerative organisation 🌱
”Skaber vi de bedst mulige betingelser for liv i en relativt bred forstand med den måde, vi indretter vores arbejde på?”
I denne sammenhæng taler Klaus videre om, hvorvidt vi har nogle faste logikker, budgetter, værdier etc. i organisationen, der fastlåser og hæmmer liv. Han forklarer også mere om, hvordan han mener, at den regenerative organisation er anderledes end den traditionelle organisation.
Så hvis du er nysgerrig på at lære mere om, hvad den regenerative organisation egentlig er og kan, så er denne podcast lige noget for dig!
Du kan lytte til ‘Lyden af Promentums’ nye podcastserie: ‘Den regenerative organisation’ her: