3 Promentum-bøger, der gør dig klogere i din sommerferie

Udgivet:

Opdateret:

I år har været et godt bogår. Særligt for Promentum, og dermed også for dig. Der er nemlig udkommet hele tre bøger med Promentum-konsulenter som afsendere. Og det er tre bøger, der ikke bare beriger, men også udfordrer vores forståelse af organisationer, ledelse og implementering.

Fra Klaus Bakdals visionære dyk ned i “Den regenerative organisation”, der inviterer læseren til at integrere regenerative principper i enhver organisations DNA, til Majken Juel Heskjærs reflekterende “8 illusioner om arbejdslivet”, der river grundantagelser om ledelse og motivation itu, og til Andreas Lindemanns jordnære “Hverdagsimplementering”, der viser, hvordan strategier kan falde fra hinanden, når de møder virkelighedens kompleksitet, og hvad man kan gøre for at undgå det.

Bøgerne tilbyder ikke kun indsigt, men også handling, og er uundværlige læsninger for enhver, der gerne vil forstå og forbedre moderne organisationspraksis – synes vi.

Hvis du ikke har læst bøgerne endnu, har vi samlet tre anbefalinger af dem, som måske kan give dig et læse-skub i den rigtige Promentum-retning.

’Den regenerative organisation’ af Klaus Bakdal

Anbefalet af Mikkel Flod Storgaard

Jeg vil gerne anbefale Klaus Bakdals nye bog ‘Den regenerative organisation‘. Hvis man har hørt om det regenerative, men endnu ikke stukket hovedet helt ind i det, eller hvis man står med et ønske om regenerativ udvikling i egen organisation, og mangler inspiration, så er bogen et godt bud på forløsning.

Der er både til gården og gaden, og bogen starter med en introduktion til det regenerative, men også hvorfor definitioner og forandringer ikke kan almengøres. Hvorfor der ikke findes enkle tre-trins-raketter at ordne hele verden med. Faktisk slutter bogen også med denne pointe, under overskriften “Du er den!”.

Mellem start og slut optræder der i bogen et væld af anvendelige modeller, begreber og tilgange. ‘Den regenerative organisation‘ lægger ikke op til en kompliceret og revolutionær forandring i ét hug, men til at lade de regenerative forestillinger flyde ind i mulighedernes åbninger og sprækker.

Størsteparten af bogen er helliget regenerative modeller til brug i forskellige organisatoriske skæringer. Organisationsforandring, ledelse, møder og samtaler, øjeblikke mv.

Hele vejen igennem er ankeret “at skabe så gode betingelser for liv, som overhovedet muligt”. Det er på sin vis en aldeles åben grundantagelse, men den gør også, hvad den skal. Er det vi foretager os så livgivende, det kan være? Hvis ikke, hvad kan vi så gøre ved det? Det er bogen fuld af inspiration til.

Læs mere om bogen her.

’8 illusioner om arbejdslivet’ af Majken Juel Heskjær

Anbefalet af Henrik Juel Heskjær (tidligere kommunikationsdirektør og Majkens mand, men i denne anbefaling 100% objektiv)

Vi står i en tid med gryende opbrud i arbejdslivet. Som aldrig før tænker, diskuterer og forholder vi os som medarbejdere og ledere til, hvordan vi leder, arbejder og organiserer os på. Vi ser fænomener som ’quiet quitters’, og vi ser nye skræmmende tal for, hvad stress hvert år koster mennesker og samfund. Og mens det hele buldrer videre, ekkoer et spørgsmål stærkere og stærkere om, at der må være noget, vi gør forkert eller kan gøre anderledes.

Med 8 illusioner om arbejdslivet tager Majken Juel Heskjær et forfriskende livtag med en række forestillinger om, hvordan arbejde, ledelse og organisering er og kan være. Og hvordan vi siden industrialiseringens indtog har indrettet arbejde efter pejlemærker, vi har ophøjet til endegyldige sandheder, men som i forfatterens optik måske blot er illusioner – og som vi i hvert fald kunne tilgå anderledes. Med afsæt i mere end 20 års praktisk arbejde med organisationsudvikling stiller Majken Juel Heskjær spørgsmål ved den måde, vi i arbejdslivet forholder os til begreber som motivation, forandringer, kontrol, effektivitet, feedback og meget mere på. Og selv tilgangen til profit stiller hun spørgsmål ved ud fra refleksioner over, hvornår nok egentlig er nok, når vi samtidig nedbryder mennesker i hobetal.

I mylderet af ledelseslitteratur skiller bogen sig ud ved at være en praksisbog. For ved siden af Majkens Juel Heskjærs påstande om, at mange etablerede normer i arbejdsliv reelt er illusioner, bruger hun samtidig sine erfaringer med at udvikle organisationer til at komme med anvisninger til, hvordan du som leder med små skridt kan gå i gang med at tilgå ledelsesgerningen anderledes, så snart du har lagt bogen fra dig. 

Der er uden tvivl mange af hverdagens ledere, som grundlæggende vil forkaste både bog og tilgang ud fra en devise om, at de jo ved, hvordan man skal bedrive ledelse, og at forfatterens syn blot er en langhåret hippiedrøm. Og hvis man alene erkender sig til den tilgang, man lærer ledelse på ’business schools’ eller i globale konsulenthuse, stikker bogen da også ud ved at gå i helt andre retninger og stille spørgsmål til de gængse normer for ledelse og arbejdsliv.

Men hvis man tør lægge paraderne fra sig og med åbent sind reflektere over de forskellige tanker og pointer, som forfatteren lægger for dagens, tror jeg, der vil være elementer i bogen, som mange med fordel kunne tage til sig til glæde for både mennesker og organisationer.

Læs mere om bogen her.

’Hverdagsimplementering’ af Andreas Lindemann

Professor Steen Visholm

Andreas Lindemann har skrevet en bog, hvor han klart og tydeligt demonstrerer, at hvis strategiarbejdet skal virke skal lederne følge implementeringen til dørs – hele vejen rundt i organisationen i en vedholdende proces. Ved at kombinere forandringsledelse, nyere hjerneforskning og psykodynamisk organisationspsykologi kommer Lindemann helt ind og ned i organisationen med mange gode anbefalinger og iagttagelser.

Uddrag fra anmeldelse i Børsen. Anmeldt af Henrik Ørsholt

Da jeg var færdig med at læse ’Hverdagsimplementering’ af Andreas Lindemann, kom jeg til at tænke på Dan Turèlls sang/digt om hverdagen. Dem er der flest af, og det er her, hvor tingene sker. (…)

Det er lige præcis her, at forandringerne falder fra hinanden. Når de rammer hverdagen, bliver det ikke til mere. Når der er fest, og der er enighed om, at en ny plan skal igangsættes, så er viljen til stede. Det er ikke svært at finde på forandringer. Udarbejde en ny strategi med masser af handlingsplaner og måske endda nye politikker. Men at få dem til at blive en del af hverdagen er noget helt andet. Det handler om adfærd og få adfærden til at blive ved med at være en del af hverdagen. Det er bare ikke så nemt. Det er udgangspunktet for bogen.

Bogen har styr på alle de akademiske dyder: Kildehenvisninger og struktur. Det er, ligesom det skal være. (…) Fagligt-akademisk er bogen omfattende, og man mærker tydeligt, at forfatteren er belæst og kan sine teoretikere. Karl Weick titter således frem flere gange, og selvom han kan være meget teoretisk og vanskeligt tilgængelig, gør Andreas Lindemann et godt stykke formidlingsarbejde.

Uddrag fra anmeldelse hos Inside Business. Anmeldt af Sofie Breum

Bogen centreres om tre faser, som alle implementeringer går igennem: Mobiliser; rammesæt; responder. En trinvis model, der giver mening for de fleste – og som uddybes fint undervejs i bogen.

Den første del af bogen giver læseren et indblik i begreber, teorier og det tankemæssige fundament (dvs. forandringsledelse, hjerneforskning og organisationspsykologi). Disse er gennemarbejdede og velbeskrevne.
Anden del stiller skarpt på, hvad den strategiske ledelse konkret skal være særlig opmærksom på i forhold til den strategiske/rationelle ledelse i praksis, og hvad man skal være særlig opmærksom på i forhold til psykologiske processer i og mellem mennesker, når man designer implementering i praksis.

(…)
Stærkt teoretisk bidrag til implementeringslitteraturen
Bogen er velskrevet med et flydende sprog, men det høje lixtal gør, at nogle læsere formodentlig vil falde fra undervejs. Den er ganske enkelt mere en lærebog end lufthavnslitteratur.

Læs mere om bogen her.

Kalenderen siger juni, og selvom vejret har været ganske klassisk ”dansk sommervejr” indtil videre, nærmere sommerferien sig unægteligt i rask trav. Og findes der noget,