Kalenderen siger juni, og selvom vejret har været ganske klassisk ”dansk sommervejr” indtil videre, nærmere sommerferien sig unægteligt i rask trav.
Og findes der noget, der hvisker sommerferie som det at åbne en bog og fordybe sig i den? Næppe. Og netop derfor har vi lavet en liste med vores boganbefalinger – faglitterære såvel som skønlitterære – til dig, så du kan lade dig inspirere til nogle rolige og fordybende læsepause i sommerferien.
Rigtig god (sommer)læsning.
- ’Altings begyndelse’ af David Graeber og David Wengrow.
- ’Kunstig intelligens – Hele tiden mere intelligent’ af Stefan Buijsman
- ’Menneskelig blindhed og livets betydning’ af William James
- ’Kong Arthurs død’ oversat af Kajsa Meyer
- ’Aforismer og andre efterladte skrifter’ af Franz Kafka
Anbefalet af Majken Juel Heskjær
’Altings begyndelse’ af David Graeber og David Wengrow.
De ser ud fra et arkæologisk perspektiv på magt, undertrykkelse og ’organisering’. De gør virkelig et formidabelt arbejde for at punktere en masse myter om hvordan vi gik fra at være ’frie vilde’ med en høvding, til at være socialiserede og kultiverede endda med demokrati. I deres øjne er det en helt forkert verdenshistorie. Det mest interessante med mine øjne er deres tolkning af forhistoriske samfund, hvor mennesker levede sammen i tusindtal. Ud over at de både var samlere/jægere og dyrkede afgrøder, så er der ikke er nogen som helst tegn på en centraliseret magt. Eller magt i øvrigt. De levede altså i et absolut fladt samfund. Samtidig peger de på et mønster de mener tegner sig, nemlig at det er langt nemmere at arbejde og leve i et fladt organiseret samfund hvis det er stort, hvorimod de mindre samfund viser tegn på mere undertrykkelse. Det syntes jeg er værd at læse, uenig eller ej, så får det rystet lidt på gamle forestillinger og give nye perspektiver.
Anbefalet af Andreas Lindemann
’Kunstig intelligens – Hele tiden mere intelligent’ af Stefan Buijsman
Når snakken falder på kunstig intelligens, så havde jeg det tidligere således, at jeg nikkede til, at det var en ekstrem spændende og uundgåelig udvikling, men jeg kunne mærke, at for at deltage mere aktivt i debatten, var jeg nødt til at vide mere om, hvad kunstig intelligens konkret er – helt fra bunden. Jeg faldt lidt tilfældigt over bogen ”Kunstig intelligens – Hele tiden mere intelligent” (forlaget Samfundslitteratur). Jeg havde lidt bange anelser om indholdet, da den har et lidt tørt ydre og det faktum, at den er skrevet af en matematiker og filosof Stefan Buijsman. Men det viste sig at være en decideret guldgrube af gode, koncise og meget hverdagsagtige forklaringer på, hvad kunstig intelligens helt konkret er både simple algoritmer og komplekse neurale netværk og hvordan de virker og indgår i alle dele af vores liv. Skrevet på en måde, så selv jeg kan forstå det. Jeg tror det er sådan en bog, man kun kan skrive, hvis man virkelig er ekstremt meget inde i sit stof og samtidig kan huske, hvordan det var ikke at vide noget om det. Men man skal som læser også synes, at det er interessant at vide lidt mere om ombygningen af og logikken i kunstig intelligens. Til gengæld føler jeg mig klædt utrolig godt på til at kunne tage debatten videre om, hvordan vi så forankrer kunstig intelligens i den daglige praksis.
Anbefalet af Klaus Bakdal
’Menneskelig blindhed og livets betydning’ af William James
Det er afskrift af to forelæsninger, afholdt tilbage i 1899. Teksten udgør den fineste introduktion til amerikansk pragmatisme; altid at gå efter virkning. Ikke kun i klassisk praksis-handlen forstand, men også på vegne af vores begreber, følelser, perception, hele dynen. Skønt sprog og masser af nuancerede eksempelfortællinger.
’Kong Arthurs død’ oversat af Kajsa Meyer
Den sidste del af den store romancyklus om Kong Arthur, Guenievre, Merlin, Morgana la Fay, Damen i Søen, gralen og ridderne af det runde bord. På sin vis “alle romaners moder”, der oprindeligt blev skrevet helt tilbage i 1200-tallet. Kun denne del foreligger på dansk, men så i en moderne oversættelse.
Anbefalet af Kim Gørtz
’Aforismer og andre efterladte skrifter’ af Franz Kafka
236 tekststykker i form af aforismer, ”oktavhæfter”, prosatekster og dagbogsoptegnelser.
Det er helt kafkask! Forestillingen om en på samme tid knugende realistisk, pedantisk, bureaukratisk, uigennemskuelig og absurd verden, som fylder en med en følelse af afmagt. Således lyder det i forordet: En mindre litteratur, der skildrer menneskets udsathed, som fremmed og isoleret, og som handler om at befri sig og skabe sig sit eget liv. En dyrkelse af symptomer på en fundamental og tidløs spaltning i verden; skrevet af en fri mand, som havde viklet sig ud af det net, han var fanget i, og han var nær ved at føle sig lykkelig; ramt af en dybtliggende streng, der fortsatte med at klinge lige indtil hans død. Han kredser om lysgnister og mørkets bund, den store afgrunds dyb, og ”de skidne celler”, nemlig at leve i fængslets virkelighed og eksistenssfære.
Hermed seks stærkt sigende sentenser, at gå sommeren i møde med:
1. ”Hvordan kan man glæde sig over verden, bortset fra hvis man flygter fra den?” (aforisme 25)
2. ”Der findes ikke nogen haven, kun en væren, kun en væren der længes efter det sidste åndedrag, efter kvælning.” (aforisme 35)
3. ”Den der søger finder ikke, den der ikke søger bliver fundet.” (oktavhæfte G, 30)
4. ”At vores opgave er præcis så stor som vores liv, giver den et skær af uendelighed.” (oktavhæfte G, 34)
5. ”At skrive, en form for bøn.” (sene aforismer, 23)
6. ”Ikke mere om det, tværs gennem ordene kommer rester af lys.” (sene aforismer, 35)
