Om Promentum
Promentum er Nordens førende konsulenthus inden for regenerativ ledelses- og organisationsudvikling
I tæt samarbejde med internationalt anerkendte thought leaders er Promentum fagligt epicenter i udviklingen af fremtidens ledere og fremtidens regenerative frisættende organisationer.
Vi tror på, at fremtidens organisationer er regenerative og frisættende.
Fremtidens organisationer er designet efter naturens principper og formår at frisætte medarbejderne og skabe flow i faglighed, produktion og opgaveløsning. De er levende organismer, der forløser og skaber overskud af livskraft, kan håndtere den aktuelle videnskompleksitet og skaber mening og trivsel.
Det er Promentums mission at bidrage fagligt og være medskaber af denne transformation.
I Promentum forsøger vi selv at gå vejen – hver dag. Vi arbejder derfor målrettet på at være en regenerativ og frisættende organisation. Det kan ses i vores hverdag, hvor vi har arbejdet med implementering af frisættende ledelse de sidste 10-15 år.
Og det kan ses i vores organisering, der tager udgangspunkt i fire grundlæggende regenerative principper:
Ovenstående principper samt vores mission om at bidrage mest muligt til andre organisationers regenerative transformation og et grundlæggende ønske om at forbinde Promentum med folk, med viden, med konkurrenter, med kunder, med samfundet og med verden, betyder, at Promentum som en levende organisme, ikke kan tegnes ind i et traditionelt organisationsdiagram.
Promentums molekylemodel består pt. af følgende elementer og forbindelser:
SDGWorld
Promentum er medstifter og partner i NGO´en SDGWorld.
Målet med SDGWorld er at bidrage til realiseringen af FN´s Verdensmål gennem tværsektorielle partnerskaber og gennem kompetence- og kapacitetsopbygning i NGO-verdenen.
Læs mere om SDGWorld
Praksiz
Promentum har etableret sit eget forlag, Forlaget Praksiz.
Målet med Praksiz er at formidle egen og andres viden i relation til den regenerative transformation af organisationerne og udviklingen af en ny og mere frisættende ledelsespraksis.
Læs mere om Praksiz
Center for Regenerativ Filosofi
Promentum har etableret Center for Regenerativ Filosofi.
Målet med dette center er at udforske, udvikle og udbrede grundlaget for en regenerativ filosofi og herigennem understøtte organisationernes kommende paradigmeskifte.
Læs mere om Center for Regenerativ Filosofi
Promentum Nordic
Promentum har etableret Promentum Nordic, der er vores internationale platform.
Formålet med Promentum Nordic er at række ud over de nationale grænser, og gennem en engelsksproget vidensplatform bidrage til regenerativ transformation sammen med vores internationale samarbejdspartnere.
Læs mere om Promentum Nordic
Center for Kunst og Lederskab
Promentum har etableret samarbejde med Center for Kunst og Lederskab (CKL).
Centret arbejder for at bringe kunst og filosofi tæt på beslutningstagere og ledere i alle samfundets sektorer og for at gøre kunsten relevant for organisationsudvikling og virksomhedspraksis. CKL ledes af Peter Hanke og Ole Fogh Kirkeby
Tre indsatsområder
- Stimulere og formidle forskning i feltet kunst, organisationer, lederskab og filosofi.
- Gennemføre æstetiske laboratorier for ledere og organisationer, etablerede såvel som startups.
- Skabe et mødested for kunstnerisk og filosofisk praksis indenfor feltet.