Når organisationen ikke understøtter arbejdet

I mange organisationer opleves arbejdet som unødigt tungt.
Beslutninger trækker ud.

Samarbejde kræver koordinering på tværs af funktioner og niveauer.
Og det bliver vanskeligt at få opgaver til at udfolde sig i praksis.
Det forklares ofte med ressourcer, prioritering eller kompetencer.
Men problemet ligger sjældent dér.
Det opstår, når organiseringen ikke understøtter det, arbejdet faktisk kræver.

Opgaver i moderne organisationer er forbundne.
De udvikler sig undervejs, kræver løbende afstemning og afhænger af, at faglighed bringes i spil i samspil med andre.

Når arbejdet organiseres, som om det kan opdeles og styres lineært, opstår der et misforhold.
Beslutninger flyttes væk fra indsigt og faglighed.
Samarbejde bliver afhængigt af koordinering i stedet for direkte samspil.
Og organisationens faglighed får ikke mulighed for at folde sig ud der, hvor den er nødvendig.

Det skaber ikke bare friktion.
Det gør det vanskeligt at lykkes med opgaverne – og belastende at have ansvaret for dem.
Over tid viser det sig som stress, frustration og manglende trivsel.
Ikke fordi mennesker ikke vil eller kan, men fordi betingelserne for at lykkes ikke er til stede.

I Promentum forstår vi det som et spørgsmål om liv.

Når arbejdet ikke kan udfolde sig, forbindelserne svækkes, og fagligheden ikke får mulighed for at virke, begrænses livet i organisationen.
Og når livet begrænses, mister organisationen gradvist sin evne til at bære det, den er sat i verden for.

Det rejser et grundlæggende spørgsmål:

Hvad vil det sige at forstå og lede organisationer som noget levende?