Wayne Visser udforsker Achuar-folkets livsstil i Ecuador og deres kamp for trivsel i en verden præget af konstant forandring og trusler mod naturen. Gennem sin egen oplevelse af at besøge dette samfund i Amazonas-regionen, formidler Visser en stærk forståelse for den kompleksitet og skønhed, der findes i Achuar-folkets tilgang til livet.
Visser beskriver Achuar-folkets livsstil og deres forhold til naturen som et billede af et samfund, der lever i harmoni med deres omgivelser. Og som værdsætter naturens regenerative kapacitet. Han understreger også de udfordringer, som Achuar-folket står overfor. Dette indebærer blandt andet trusler mod deres levebrød og manglende adgang til sundhedspleje og økonomisk udvikling.
Gennem sin fortælling viser Visser, hvordan Achuar-folket repræsenterer et mikrokosmos af kampen for trivsel. De stræber efter at opnå en balance mellem økonomisk udvikling, social retfærdighed og miljøbeskyttelse. Han fremhæver vigtigheden af at arbejde med, snarere end imod, naturen og dens komplekse levende systemer for at sikre en bæredygtig fremtid.
Visser udfordrer i denne sammenhæng den traditionelle opfattelse af bæredygtighed. Han foreslår i stedet begrebet trivsel som en mere inspirerende og meningsfuld ramme for at forstå og fremme menneskelig udvikling. Han argumenterer for, at trivsel ikke kun handler om at overleve. Det handler også om at opnå sit fulde potentiale og bidrage positivt til verden omkring os.
Visser inviterer os således til at genoverveje vores forhold til naturen, samfundet og økonomien. Gennem sin personlige oplevelse og refleksioner appellerer han til handling og inspiration til at forfølge trivsel på en helhedsorienteret og bæredygtig måde.
Miljø, helhedstænkning og systemtænkning
Miljøet står centralt i Vissers arbejde, og han går i dybden med begrebets rødder og dets omfattende betydning. Ved at undersøge ordets oprindelse og betydning fra dets tidlige anvendelse af fransk, til dets indførelse i det engelske sprog af Thomas Carlyle, giver Visser læseren et solidt fundament til at forstå, at miljøet omfatter alt omkring os, fra mennesker og andre organismer til de komplekse relationer, der binder os sammen.
Miljøet er afgørende for at skabe betingelser, hvor liv og vækst kan trives. Han understreger betydningen af systemtænkning til at skabe miljøer, der fremmer muligheder for liv, snarere end at begrænse det.
Helhedstænkning er et andet centralt tema i Vissers tekst. Han udforsker dette begreb gennem Jan Smuts’ teori om ’holisme’. Ved at se på Smuts’ idé om, at hver organisme og hvert system udgør en helhed med sin egen specifikke karakter og selvstyring, viser Visser, hvordan helhedstænkning kan hjælpe os med at forstå den komplekse natur af vores verden. Han argumenterer for, at vi kun ved at anerkende de dybe forbindelser og relationer mellem alle levende væsener og systemer, kan håbe på at opnå egentlig trivsel.
Endelig udforsker Visser begrebet systemtænkning og dets rolle i at tackle komplekse problemer. Ved at trække på Fritjof Capras arbejde definerer han systemtænkning som tænkning i form af forbundethed, relationer, mønstre og kontekst. Visser viser, hvordan denne tilgang kan hjælpe os med at se verden som et netværk af indbyrdes afhængige systemer. Et netværk hvor ændringer i en del kan have vidtrækkende konsekvenser for hele systemet. Ved at forstå naturen, samfundet og økonomien som indlejrede systemer, viser Visser, hvordan systemtænkning kan anvendes til at identificere og implementere løsninger, der fremmer trivsel på tværs af alle disse områder.
Kreativitet som vigtigt nøglebegreb
Wayne Vissers undersøger en række vigtige nøglebegreber for at skabe muligheder for trivsel som eks. kompleksitet, cirkularitet, konvergens. Her vil vi fokusere på et enkelt af disse nøglebegreber, nemlig kreativitet og dets rolle i vores liv og samfund.
Gennem en nænsom blanding af naturmetaforer, historiske referencer og nutidige eksempler, udfordrer Visser konventionelle opfattelser af orden, struktur og kreativitet. Han skubber og puffer os til at tænke nyt om disse begreber.
Han fremhæver vigtigheden af at acceptere og endda omfavne rod og kaos i vores liv. Ved at sammenligne naturens uforudsigelige og uordnede karakter med vores tendens til at søge efter orden og struktur, udfordrer Visser den traditionelle opfattelse af, at orden er ensbetydende med succes eller trivsel. Han argumenterer for, at kaos og rod faktisk kan være katalysatorer for kreativitet og innovation, hvilket åbner op for nye muligheder og perspektiver.
Visser fremhæver, at et af de mest tankevækkende aspekter er diskussionen omkring emergens og kompleksitet i naturen. Visser illustrerer, hvordan livet ikke er deterministisk, men derimod emergent. Det betyder, at det ikke er forudbestemt, men snarere skabes gennem interaktioner og processer. Denne indsigt har dybe implikationer for vores forståelse af samfund, økonomi og innovation. Dette er fordi, den antyder, at kreativitet og forandring opstår fra grænseflader og interaktioner, ikke fra top-down kontrol.
Kreativitet og kreative personer som ’ukrudt’
En anden pointe som Visser fremhæver, er vigtigheden af at arbejde på kanten af konventioner for at fremme kreativitet og innovation. Visser bruger en metafor om ukrudt. Dette er for at illustrere, hvordan folk og ideer, der afviger fra det etablerede, ofte mødes med modstand, men samtidig kan være katalysatorer for forandring og vækst. Han opfordrer os til med stolthed at være anderledes og modige i at udfordre status quo for at skabe en anden, og bedre, verden.
Visser fremhæver endeligt nødvendigheden af et paradigmeskift i vores økonomiske og sociale systemer, og at det nuværende økonomiske paradigme har fejlet. Han mener, at vi har brug for nye tilgange, der fremmer retfærdighed, inklusion og bæredygtighed. Han opfordrer til en omfavnelse af kreativ destruktion og tværfagligt samarbejde som drivkraften bag fremtidig udvikling og trivsel.
