Metode: Part 2: Varsomhed og generøsitet
Varsomhed og generøsitet
Dette er en inspireret sammenskrivning af et hovedbudskab fra Ole Fogh Kirkebys tanker i: ”Begivenhedsledelse og handlekraft” (2006, s. 256-257). Nedenstående er tanker til et (ud af 3) metodiske bud på, hvordan vi nærmere kan foregribe det kommende regenerative paradigmeskift. Som det fremgår, handler denne foregribelse mere om de indre stemninger og grundlæggende indstillinger, som dog også kan praktiseres i sociale og via medmenneskelige relationer.
Vi lever i en tid, hvor magtvilje med den tilhørende egoisme er ekstremt dominerende. Hvor hensynsløshed på mange måder går hånd i hånd med selvtilstrækkelighed, og den lige så navnkundige selvretfærdighed. Men dette må vi vende til kærlighed, både i form af eros – den lidenskabelige længsel, og agape, næstekærligheden. Det drejer sig om at åbne for den glødende opofrelse og generøsitet – og ikke mindst solidaritet. Vi må opdyrke muligheden for at være på de andres side i den kommende begivenhed; det regenerative paradigmeskift. Det handler om at finde mennesker, der deler ens livsfølelse.
Sammen må vi gøre verden værdig
Det gælder med andre ord om at forme de kommende begivenheder, uden at gøre det for sin egen skyld. At stille sig modtagelig og dermed åbne for et socialt rum, og dermed den kraft, som findes mellem os. At mærke frihedstrangen i de andres kroppe. Vi må træne viljen til at ville essensen i rummet og stedet i form af de andres frihed. Indvillige i at blive de andres tilflugtssted, som et tomt lærred. At ville de andres frihed. Det indstifter en varsomhed, som gør det muligt, at vi kan lade os blive brugt igen og igen.
Vi lever i en tid, hvor ligegyldigheden og foragten præger vores samværelse. Hvor vi ikke har mod til at dele eksistensens fælles kår. Hvor fortvivlelse og forbitrelse styrer og styrker den fornægtelse af, at andre kan have en indsigt, hvis menneskelige motiver er større end vores egne. Dette må vi imidlertid arbejde på at vende til en taknemmelighed, hvor glæden og de tilhørende stemninger kan bringe lettelse, munterhed og spøgefuldhed, ja, ligefrem jubel. Det er her væsentligt at tro på et basalt menneskeligt fællesskab, fordi vi sammen må gøre verden værdig til den kommende begivenhed; det regenerative paradigmeskift.
Vi må skabe et tilflugtssted, som rummer uanede muligheder for en erfaring, der udvikler og styrker, ved at modtage de andre som en gave – både, hvor der er underskud, og hvor der er overflod. Vi må sammen påkalde en emotionel organisme og dyrke en organisk stemning, som kan holde hus med de andres frie tid – og derved lade os bebo af de fremmede gennem deres ældgamle kulturer og alt det, der er overgået dem. Troen på en opfyldelse indstifter hermed generøsitetens skønne u-timelighed. At finde fjendskabet i sig selv – og lade de andre handle på ens vegne…
Er du interesseret i mere viden fra Kim Gørtz og Ole Fogh Kirkeby? Så lyt til podcasten ‘Hapitus Raptus’ her.
