Jeg oplever, at den største udfordring ved at sende medarbejdere på kurser og uddannelser ofte er, at få den nye viden ordentligt implementeret i hverdagen. Simpelthen, at få det lærte transformeret om til reelle kompetencer – til handlinger i hverdagen.
I Promentum insisterer vi på at skabe så meget effekt som muligt, når vi underviser. Men for at være helt ærlig, så er vi stadig ikke tilfredse med resultaterne, fordi det er utroligt svært. Viden er én ting – kompetencer noget andet. Kompetencer drejer sig ikke om, hvad vi ved, men om hvad vi kan. Og i Promentum er vi på en rejse. Vi arbejder på at finde den bedste metode, for at skabe læringsforløb, som får vores deltagerne på vores uddannelser til at ændre adfærd i deres hverdag.
Vi har arbejdet en del med at finde en metode, så vi opnår at vores uddannelser skaber effekt. Og lige nu skaber vi gode resultater ved at undervise ud fra denne model. Vi kalder den læringsloopet.
Læringsloopet bygger på læringsprincipperne: Flipped learning, blended learning og action learning (se uddybende beskrivelse nederst i artiklen).
Vi kalder den læringsloopet fordi vores uddannelser er opbygget på en sådan en måde, at alle emner bliver arbejdet igennem ovenstående loop – for netop at sikre at læringen ender som kompetencer.
I det følgende har jeg lige kort beskrevet de enkelte faser i læringsloopet:
1. Påfyldning af viden
Vi tror på, at teori, metode og kendskab til værktøjer er et vigtigt fundament for udviklingen af kompetencer. Og vi tror også på, at størstedelen af den viden, man skal have, kan gives uden om den traditionelle klasseundervisning, som vi kender den fra skoletiden. Den metode, hvor læreren fortæller og forklarer ved tavlen, er forældet. Vi fylder derfor viden på vores deltagere inden undervisningen. Fx ved hjælp af e-læring. Helt konkret kan det være en vekslen mellem filmklip, links til relevante materialer på nettet, artikler og andet litteratur, webinars og opgaver.
2. Træning og sparring i praksis
Når vi så mødes med deltagerne på modulerne, så bruger vi i højere grad tiden på at træne deltagerne i den praktiske anvendelse af værktøjerne. Og det kan vi, netop fordi deltagerne allerede inden undervisningen er klædt på med den nødvendige teori. Vi fokuserer derfor på at omsætte teori til praksis. Det gør vi ved at øve værktøjer og metoder, så de er lige til at gå hjem og bruge.
Derudover bruger vi tid på at nuancere de teoretiske begreber og perspektivere dem til deltagernes hverdagen. Vi tager simpelthen en snak om, hvordan teorien relaterer sig til ægte situationer i deltagernes hverdag.
3. Transformation og anvendelse i egen hverdag
Og for at sikre at viden bliver til kompetencer – og for at koble det lærte helt tæt på deltagernes hverdag – så får deltagerne opgaver med hjem. De skal tilbage på deres arbejde og bruge værktøjerne i deres aktuelle projekter. Hver deltager får en opgave, som er tilpasset til vedkommendes kompetenceniveau og individuelle behov.
4. Refleksion og videndeling
Vi afslutter læringsloopet med refleksion og videndeling i grupper på 4-6 deltagere. Diskussionerne i grupperne handler om de udfordringer, der har været forbundet med at implementere værktøjerne i deltagernes hverdag. Vi styrer dialogen med klare opgavebeskrivelser. ”Refleksion og videndeling” er en vigtig del af at få den nye viden til at bundfælde sig. Målet er at viden skal sætte sig fast i deltagernes bevidsthed som reel ny erfaring.
Vi udvikler og afprøver fortsat
Vi arbejder hele tiden sammen med vores kunder på at udvikle denne model. Og som nævnt tidligere, så er vores mål at sikre, at deltagerne på vores kurser og uddannelser får så meget effekt som muligt ud af deres nye viden. Vi bliver ved med at øve os, afprøve nye metoder og udvikle modellen. Hvis du har nogen kommentarer eller perspektiver til modellen, så er vi interesseret i at høre fra dig. Og ellers – så holder vi dig opdateret på med vores erfaringer og resultater.
Hvis du er interesseret i at vide mere om vores nye læringsloopet, så kontakt Mikkel Storgaard.
Læringsloopet bygger på følgende tre læringsprincipper:
Flipped learning:
En pædagogisk og didaktisk tilgang til undervisning og læring, hvor den direkte instruktive kontakt flyttes fra plenum til et individuelle læringsrum. Med det resultat at det tidligere undervisningsrum kan bruges mere dynamisk. Det giver mulighed for at underviseren i højere grad guider kursisterne, mens de arbejder med deres aktuelle opgaver.
Blended learning:
Handler om at kombinere de bedst egnede metoder i et undervisningsforløb, således at indlæringen optimeres. Det betyder, at en del af den instruktive videnspåfyldning sker ved hjælp af en bred vifte af forskellige formidlingsformer. Blended learning skaber således mulighed for asynkron læring.
Action learning:
En læringsproces, hvor deltageren afprøver og undersøger egne handlinger og erfaringer for at forbedre deres præstationer. Action learning står i kontrast til mere traditionelle læringsmetoder, som fokuserer på demonstration af viden og færdigheder. Metoden har fokus på afprøvning af kompetencer gennem refleksion og konkrete handlinger. Action learning flytter dermed fokus fra underviseren og generel viden og over på deltageren og dennes udfordringer og individuelle læring. Desuden har action learning fokus på afprøvning og evaluering.