Faglig Fritime: Regenerativ ledelse i praksis

Regenerativ ledelse handler populært sagt om at revitalisere de relationer og økosystemer, vi alle indgår i. At give mere end vi tager. Som menneske, som leder, som organisation, som samfund. Det lyder jo besnærende, men når vi skal gå fra de fine principper og ind i hverdagens organisatoriske trummerum, så kan principperne godt forblive lidt i baggrunden, mens opgaverne, møderne, travlheden og de mange deadlines hober sig op. Hvordan arbejder vi så med at revitalisere relationer og økosystemer – og give mere end vi tager?

På denne Faglige Fritime sætter Tim Struck fokus på, hvordan du som leder kan arbejde med en regenerativ tilgang i de praktiske hverdagsbegivenheder – for dig selv, for dine relationer og for din organisation.

Tim Struck tager udgangspunkt i de erfaringer, han har gjort sig med ledere og organisationer de seneste år inden for bæredygtig og regenerativ ledelse, og du får både noget med til hjernen, hjertet og hænderne.

Faglig Fritime er en times gratis oplæg om et emne, der optager en af vores eksperter. Det er altid gratis og ligger altid sidst på eftermiddagen, så du kan nå forbi efter arbejder og inden de hjemlige pligter kalder.

Hvornår?

Den 7. december 2022
Kl. 15.00 – 16.00

Hvor?

Kompagnistræde 34, 4. sal
1208 København K.

Pris

Gratis