Viden

fra os til dig

Til en ildsjæl, der forandrer verden…

Mikkel Flod Storgaard / ms@promentum.dk

Gratis projetklederuddannelse

Har du et projekt, der kan være med til at udvikle og forandre verden – eller i hvert fald gøre den til et lidt bedre sted for nogle? Men mangler du kompetencerne til at drive det i mål? Så læs videre her. Vi har nemlig endnu engang reserveret en plads på vores åbne projektlederuddannelse til en ildsjæl, der står i front for et projekt, der vil gøre verden til et lidt bedre sted.

Hvem er du?

Om du er en ildsjæl, der skaber positive forandringer for klimaet, hjælper socialt udsatte, har fået en fantastisk idé, der kan styrke dit lokaleområde eller noget helt fjerde, så har du nu muligheden for at komme i spil til en gratis projektlederuddannelse.

Hvorfor?

Fordi vi i Promentum tror på, at med de rigtige værktøjer og kompetencerne til at udvikle, styre og lede projekter effektivt, øger du sandsynligheden for at komme sikkert i mål. Men desværre har sociale og velgørende projekter oftest et begrænset budget, der ikke rummer mulighed for at udvikle ildsjælenes kompetencer.

Vi tilbyder derfor en gratis plads på næste åbne projektlederuddannelse, som foregår i København og starter den 14. november 2016.

Læs om projektuddannelsen

Send os din ansøgning

Er det dig? Beskriv dit projekt på nogle få linjer og send det til os på mail promentum@promentum.dk senest den 7. oktober 2016.

Kriterierne for at søge er simple:

  • Du arbejder i en velgørende organisation eller for et velgørende formål, men har ikke midler til kompetenceudvikling.
  • Du er projektleder for et projekt – stort eller lille – der gør samfundet eller verden til et bedre sted.
  • Du har ikke en projektlederuddannelse allerede.

Beskriv kort dit projekt. Og skriv hvorfor det lige er dig, der skal gratis på projektlederkursus.

Hvis du kan overbevise os om, at dit projekt er det mest meningsfulde – og at du har mest behov for hjælp – så får du en gratis plads på vores næste åbne uddannelse i København.

Alle ansøgere får direkte besked senest den 14. oktober 2016.

Derfor

Fordi projekter forandrer verden. Og i Promentum forandrer vi projekterne. Vi brænder for at inspirere og hjælpe andre, så de kan hjælpe sig selv med at lykkes.


vindereTidligere vindere:

Anja var ildsjælen, der fik gratis plads på vores projektlederuddannelse i Århus i april 2016. Hun arbejder i organisationen Frivilligværket & Selvhjælp Randers. De laver bl.a. gruppeforløb for børn, unge og voksne, som står i en svær livssituation.

Julie var ildsjælen, der fik en gratis plads på vores projektlederuddannelse i København i januar 2016. Hun arbejder i stofindtagelsesrummene på Vesterbro, som er en del af Mændenes Hjem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *