Viden

fra os til dig

Tænk som en designer og styrk dine projekter

Torsten Buemann / tb@promentum.dk

“Nej – det er jo ikke keramik-skåle vi skal lave.”

Det var sådan de tænkte i Vejle Kommune, da de hørte, at der skulle bruges designmetoder i arbejdet med handicappede borgere. Sådan tænker mange, når de hører, at de kan få inspiration af designmetoder i deres udviklingsarbejde. Og på en måde har skeptikerne ret. Designtænkningen stammer fra traditionerne inden for kunst og håndværk. Så hvad skal vi med den i vores moderne digitale og omskiftelige verden?

Svaret er, at det er netop omskifteligheden som gør, at designtilgangen med god grund er ved at blive taget alvorligt i mange fag-traditioner – langt ud over kunst og håndværk. Derfor er rådet til forandringsledere og projektledere at være åben overfor, hvad designtilgangen kan gøre for udviklingsarbejdet. Undersøg derfor hvilke greb og metoder fra designverdenen, der kan være til hjælp.

Designtilgangens værdi

I Promentum er vi begejstrede for flere aspekter ved designtilgangen i projektlederens opgaver, særligt:

  • Empatien med brugeren/kunden/borgeren
  • Værdien af at eksperimentere
  • Den hurtige vej frem til første version

Empati giver fokus på den reelle værdi

Alle er enige om, at det er vigtigt at tænke i kundeværdi. Det har altid været vigtigt, og særligt efter at Lean-bølgen har sat fokus på kundeværdi igen. Designtænkningen tilføjer dog “empati”. Det betyder, at vi også skal tage brugerens følelser og oplevelser med i værdi-tænkningen. Vi skal undersøge, hvordan brugerne oplever de ydelser de modtager. Vi skal bogstaveligt være i deres sko. Det er ikke nok, at vi læner os op ad skrivebordets analyser. Vi skal forstå deres situation.

Sådan forstår du brugerens situation bedre

VaerktoejskasseBrugerrejsen en god metode. Den kortlægger hvordan en ydelse eller et produkt opleves af brugeren. Brugerrejsen kan man anvende både over for brugere, kunder, borgere, medlemmer og kollegaer. Det er i brugernes oplevelse, at vi kan finde kimen til nogle af de løsninger, vi skal udvikle til dem. Der findes også andre gode værktøjer til at få indsigt i brugernes oplevelse, særligt fra de antropologiske tilgange. Det er f.eks. fotodagbog, logbog, shadowing, focusgruppe-interview og meget mere.

Eksperimenter bidrager til større viden

I designtænkning har eksperimentet en central plads. Hvis vi bruger eksperimenter ofte og bevidst, kan vi lære mere og hurtigere – og vi kan koble den nye viden bedre til behovet.

Særligt håndværkerne har erfaring med at bruge eksperimenter som et aktivt element, når de løser opgaver. At eksperimentere er en fremgangsmåde, som til tider bliver overset i vores verden, hvor der som udgangspunkt er mere respekt for at starte med analyse og beregninger.

Få et bedre beslutningsgrundlag i dine projekter

Men hvis du bruger eksperimenter, kan det mindske en del af det klassiske dilemma i projekter. I projekter skal vi træffe beslutninger på et tidligt tidspunkt. Og det er ofte vigtige og afgørende beslutninger, men desværre har vi kun en gradvis opbygning af viden i et projektforløb. Så de tidlige og vigtige beslutninger bliver ofte taget på et spinkelt grundlag. Kritikere vil sige at eksperimenter er dyre. Modargumentet er, at det kan være endnu dyrere at træffe uheldige beslutninger tidligt i projektet, og det kan også være dyrt at vente med at træffe beslutninger, til alle analyserne er gennemført.

Hurtigt klar med første version

Hvis man tror på, at eksperimenter skaber værdi, så er det naturligt, at man også ser værdien i at nå hurtigt frem til den først version. Den første version har forskellige navne i forskellige verdener. Nogle kalder det en prototype. I fremstillingsindustrien bruger man ofte “nul-serie” som en første version. I andre verdener kaldes det “mock-up” eller “pilotafprøvning”.

Håndter den første version rigtigt

Kunsten er at tage første version alvorligt, uden at være krakilsk. Det vil sige, at man skal skabe alvor omkring første version. Det gør man fx ved at understrege, at den skal kunne bruges i virkeligheden, og skabe reel værdi for kunder og brugere. Det kan dog være, man har undladt at skabe den første version i alle varianter eller i fuld skala. Men den første version skal kunne bruges seriøst. Ellers kan man ikke få skabt seriøs læring. Man undgår at være “krakilsk” ved at fx at offentliggøre en liste over kendte mangler ved første version. Og vedligeholde denne mangelliste.

Udbyttet af den første version bliver skabt både udadtil og indadtil. Udadtil kan man observere og måle, hvordan produktet bliver brugt. Man kan opdage, hvor det viser sig at være svært for brugerne, og hvor det måske giver endnu mere værdi, end man forventede. Indadtil vil man kunne opdage, hvor det er svært at fremstille ydelsen, både i forhold til at få den nødvendige kvalitet, og i forhold til at kunne nå at levere ydelserne hurtigt nok.

Og hvad så med keramik-skålene?

I Vejle blev medarbejderne, efter kort skepsis over designtilgangen, inspireret af de nye metoder. De skulle ikke lave keramik-skåle, men de skulle derimod bruge designtilgangen til at udvikle en ny måde at løse opgaven med de handicappede borgere. De fik set på deres egen verden med nye briller, de fandt løsninger, de ikke havde set før og de fik inddraget lokalsamfundet i behandlingsarbejdet langt bedre end før. Så selv om de ikke skulle lave keramik-skåle, fik de gavn at designtilgangens kvaliteter. De fik skabt en proces for borgerne, som sparer på ressourcerne og skaber kvalitet i opgaveløsningen.

Mere viden om designtænkning:

Læs om designtænkningens betyding for Vejle Kommune i følge begrundelse for den pris de vandt i 2013.
Kort introduktion til design-thinking (video)
Diplomuddannelse i designledelse – efteruddannelse i brug af designmetoder som redskab til ledelse af projekter og innovation.Udbydes af Arkitekt- og Designskolen (KADK).
Moduler på diplomuddannelsen som har særlig fokus på kombinationen af projektledelse og design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Keramik skål