fbpx

Viden

fra os til dig

Stemthed, steder, livgivende relationer og radikal innovation som regenerativ praksis

Jakob Nørlem / [email protected]

Rune Erlangsen / [email protected]

Tim Struck / [email protected]

Det regenerative paradigme – blog nr. 2/12

 

“I am rooted, but I flow.”
– Virginia Woolf

Velkommen til vores blogserie om Det Regenerative Paradigme. Her inviterer vi dig som læser med på den regenerative rejse, som vi i Promentum er på. Vi har ikke svar på alt, men tilbyder tankeredskaber og mulige eksempler. Vi forsøger både at koble den del af vores fortid og erfaringer, der allerede har haft elementer af regenerative praksisser, med nutidige og fremtidige svar. Hertil forsøger vi, i samarbejde med jer og inspireret af teori og liv, at frembringe nye lokale regenerative praksisser, der kan skabe bedre verdener.

Denne blog opsamler februars 4 teoretiske begreber, der er centrale i det regenerative paradigme, og søger at gøre disse begreber mere praksisrettede og brugbare.

I februar har vi præsenteret 4 posts på LinkedIn med følgende begreber:

  • Begreb 5: Rhizom og rhizomatisk tænkning
  • Begreb 6: Sted
  • Begreb 7: De-territorialisering
  • Begreb 8: Affekt – som filosofisk begreb

Du kan genfinde dem på vores LinkedInside her.

“Tak skal du ellers ha’!”, udbrød én af vores samarbejdspartnere da øjnene gled ned over begreberne fra det regenerative paradigme, som vi præsenterer på #ReGen52.

“Hvordan får jeg lige sat dem i spil?”

Det paradoksale svar er, at vi ikke behøver spørge, hvordan de kommer i spil. Flere af dem er allerede i spil i vores organisationer. Vi lægger bare ikke mærke til det.

Lad os tage februars 4 begreber one-by-one og sætte os i en leders sted. Sådan en ganske almindelig tirsdag formiddag.

Affekt

Vi begynder med affekt.

  • Affekt = fra latin: affectus eller adfectus, det, der fremhæver kropsliggjort erfaring.

For lederen har netop været til et interessant møde med sit lederteam. Det handlede om, at hele virksomheden nu skal gå all-in på den bæredygtige dagsorden. Mødet emmede af intens stemning og gode dialoger. En oplevelse af samhørighed, fælles fodslag og høje ambitioner. “Yes, det er den vej vi skal gå. Vi skal vise, at vi tager den bæredygtige dagsorden alvorligt.”

Set med affektive linser er lederen mættet af før-kognitiv stemthed

Denne særlige stemning forbliver i de enkelte ledere hele dagen igennem. Vores leder sætter sig ned sidst på dagen fordi hun er begyndt at skrive sine refleksioner ned, når der er sket noget vigtigt. Men den der stemning er svær at sætte ord på. Andet end at det er en god og stadig intens fornemmelse. Hvor kom den egentlig fra?

Den opstod selvfølgelig på mødet og i teamet – og den har været med til at give hende en oplevelse af samhørighed og drive for at skabe noget værdifuldt for virksomheden, for lederteamet, for verden, for hende selv. Men hun kan ikke rigtig få sat ord på stemningen.

“Skidt pyt”, tænker hun, “jeg skriver mine tanker ned en anden dag”.

Set med affektive linser er lederen mættet af før-kognitiv stemthed. I denne sammenhæng en positiv stemthed, der følger af mødet med sine lederkollegaer. Hvis vi skruede op for detaljerne og ned for hastigheden på det, der skete på mødet, så ville vi ganske givet få øje på knapt mærkbare betoninger i sproget, og ligeså svage og vage fysiske bevægelser og gestik.

Det kan være ting som at hovedet drejes en anelse og viser tilkendegivelse, at der bliver lyttet, eller at man sidder på en måde, hvor vejrtrækningen er rolig, eller venter på at kollegaen taler færdig og foreslå en idé, der bygger videre på det, der lige er blevet sagt. Med andre ord; en myriade af mikro-processuelle bevægelser, mimik, gestik, betoninger. Ting der tilsammen – i dette tilfælde – giver en oplevelse af samhørighed, drive og fælles fodslag. En oplevelse af liv.

Sted

Det leder os hen til begrebet sted. 

For indtil videre har vi ikke omtalt denne dimension. Lige præcis denne tirsdag formiddag var møderummet flyttet ud på den overdækkede terrasse, hvor det smukke egetræsgulv kommer én i møde og vi kan høre stemmerne fra torvet nede på gaden.

Med andre ord: Steder gør noget. Steder er fyldt med erindringer og potentiale

Den ene i lederteamet fik øje på en tidligere kollega ovre på den anden side af gaden og fik sig en kort snak om gamle dage. En anden leder lod blikket falde på et af husene overfor og sad og kiggede på konturer og farver, og var for en stund et helt andet sted. En lille dagdrøm midt i det hele.

Med andre ord: Steder gør noget. Steder er fyldt med erindringer og potentiale. For teamets vedkommende blev det at arbejde et andet sted end kontoret ledsaget af en særlig stemthed da kendte farver og konturer blev brudt af en kakofoni af stemmer fra gaden, andre lyde, former og farveindtryk, der sendte teamet på livgivende eller regenerative erindrings- og mulighedsrejser.

Rhizom og rhizomatisk tænkning

Lad os se på begrebet rhizom og rhizomatisk tænkning.

  • Rhizom = fra græsk: rhizoma, rodsystem uden center, knopskydning, selv-organiserende.

Vi bliver i teamet. For på det omtalte tirsdagsmøde arbejdede de strategisk med at kortlægge alle virksomhedens interessenter, som de er i direkte eller indirekte berøring med: andre kollegaer, mellemledere og medarbejdere, afdelinger, faglige teams, særlige nøglemedarbejdere, bestyrelse. Og eksternt: kunder, leverandører, samarbejdspartnere, investorer. Og videre; lokale erhvervsvirksomheder, civilsamfundsorganisationer, borgere, meningsdannere og lokalpolitikere.

Teamet kortlagde også særskilt relationen til energiforsyningen til virksomheden, dvs. hvem der leverer vand, varme og afhenter det sorterede affald. Derefter kortlagde de relationen til virksomhedens kulturelle geografi, altså vores forhold til grønne arealer og biodiversitet, som virksomheden enten benytter eller nyder godt af – f.eks. når medarbejderne går en tur i den nærliggende park – og også gadens beskaffenhed, som virksomheden er medansvarlig for at vedligeholde.

En rhizomatisk tilgang giver os mulighed for at blive fortrolig med den spillevende kompleksitet, der altid er tilstede i og på tværs af en organisation

Det blev en kompleks kortlægning. Ikke umulig, men kompleks. Teamet blev så enige om at forsøge at beskrive kvaliteten af de forskellige relationer. På hvilken måde skaber de værdi til organisationen og verden? Og endnu mere vidtgående ønskede de at kortlægge værdiskabelsen ved at se på, hvem der har kontakt med hvem, hvornår, hvordan. Som en af deltagerne sagde: “Det skal jo være en kortlægning, der ligner virkeligheden.”

Teamet opgav den sidste øvelse og blev enige om, at kompleksiteten var blevet for uoverskuelig. Virkelighedens konstante rhizomatiske zig-zag puslespil vandt over kortlægningen.

Set fra et rhizomatisk perspektiv er det ikke overraskende. En rhizomatisk tilgang giver os mulighed for at blive fortrolig med den spillevende kompleksitet, der altid er tilstede i og på tværs af en organisation.

Virkeligheden – rhizomet – overgår altid kortlægningen. Det betyder ikke, at vi skal opgive kort eller diagrammer. Vi må blot ikke blive så overraskede, når organisationen som et levende system blandt andre levende systemer rent faktisk agerer som et levende system, der bevæger sig på måder, som intet kort kan gribe fuldt ud, mens livet foregår.

Vi er nødsaget til at lede vores relationer ved også at gå med de levende processer mens de udspiller sig. At forsøge at arbejde som en form for regenerativ-rhizomatisk facilitator, for at bruge de store ord. Det kan også udtrykkes ret kortfattet og lidt mere poetisk:

“Those who flow as life flows, know they need no other force” – Lao Tsu, kinesisk filosof

De-territorialisering

Det leder os frem til det sidste begreb i februar: de-territorialisering

  • De-territorialisering = fra Deleuze og Guattaris filosofi: en proces, gennem hvilken et system af relationer ændrer, muterer eller helt opløser dets eksisterende organisering eller kontekst.

Teamet havde sat sig den opgave at udfordre den til tider stærke konkurrence, der udspiller sig mellem dem og de nærmeste konkurrenter på det pågældende marked, de opererer på. Hvordan kan de – i hvert fald for en stund – skrue ned for konkurrencen og op for et styrket samarbejde og partnerskab?

Kunne man grundlæggende ændre – i betydningen de-territorialisere – tanken om den klassiske økonomiske rationalitettil fordel for et fællesdrevet partnerskab?

De hentydede specifikt til FN’s Verdensmål 17, der opfordrer til at løse fremtidens bæredygtige udfordringer gennem stærke partnerskaber, idet disse udfordringer ikke kan løses isoleret. Men konkurrencen og den underliggende økonomiske rationalitet med fokus på kortsigtet forretningsmæssig gevinst og opfyldelse af næste kvartals regnskab er en lidt besværlig medspiller fordi den ofte spænder ben for det langsigtede, opbyggelige perspektiv.

Alligevel har lederteamet inviteret virksomhedens tre største konkurrenter til møde den kommende uge for at indlede et samarbejde om at skabe bæredygtige løsninger gennem etablering af et tværsektorielt partnerskab, hvor der også indgår en kommunal aktør og to NGO’er.

Kunne man grundlæggende ændre – i betydningen de-territorialisere – tanken om den klassiske økonomiske rationalitet (den privatejede juridiske enhed som grundlag for kapital-akkumulation baseret på udnyttelse af jordens ressourcer) til fordel for et fællesdrevet og tværsektorielt juridisk partnerskab med fokus på at skabe mere værdi end vi tager af jordens økologi?

En sådan de-territorialiserende bestræbelse af den dominerende organisering af den klassiske økonomiske logik er et langt sejt træk og går op imod flere hundrede års økonomisk tænkning.

Alligevel er teamet opsat på at prøve kræfter med denne form for partnerskab. De henviser til strømninger inden for regenerativ økonomi som eksempelvis Capital Institute, der allerede arbejder de-territorialiserende ved at indarbejde naturens egne regenerative mønstre i vores økonomiske tænkning:

“Regenerative Economics is the application of nature’s laws and patterns of systemic health, self-organization, self-renewal, and regenerative vitality to socioeconomic systems.” Capital Institute https://capitalinstitute.org/

Resultater

I kortfattet form kan resultaterne af de ovenstående 4 begreber koges ned til:

  • Teamet har fået et privilegeret blik for livgivende, trivselsfremmende og værdiskabende aktiviteter ved at tage deres organisatoriske, mikro-processuelle erfaringer alvorligt. Det betyder, at de er blevet bedre til at lytte, til at lade deres kollega tale færdigt, til at koble sig på andres ideer og videreudvikle dem.
  • De har fået et særligt blik for, hvordan de kan arbejde bevidst med at skabe rammer for trivsels- og livsfremmende processer i hverdagen ved at have fokus på de steder, de arbejder. Det betyder, at de bevidst kan bruge andre mødeformer og omgivelser som f.eks. walk-and-talk, holde møder i andre omgivelser end de plejer – f.eks. i parken, eller indrette møderum, hvor lyde, former og farver styrker fokus og koncentrationsevne.
  • De har fået et nuanceret blik for det levende økosystem af relationer og forbindelser, der eksisterer i, på tværs af, og uden for deres organisation. Det betyder at de er blevet mere fortrolige i at lede og understøtte disse relationer, så de skaber (mere) værdi for alle.
  • De er i færd med at etablere et værdiskabende partnerskab med blandt andet deres nærmeste konkurrenter med det formål at skabe økonomiske resultater, der gavner såvel partnerskabet samt den planetære økologi som de økonomiske aktiviteter er afhængig af.

Spørgsmål til overvejelse

Ud fra ovenstående kan du med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvornår lykkes jeg med at skabe en trivselsfremmende og værdiskabende stemning i de relationer, jeg indgår i på min arbejdsplads? Hvad gør jeg helt konkret?
  2. Hvornår lykkes jeg med at bruge steders egne potentialer til at skabe værdi i mine arbejdsrelationer og -opgaver?
  3. Hvordan kan jeg lede relationer i og på tværs af organisationen ved at fokusere på og understøtte de livgivende og potentielt værdiskabende momenter, der altid er tilstede?
  4. Hvordan kan jeg tage livtag med ‘de store systemer’ som den måde vores økonomiske system er indrettet på og afprøve nye måder at skabe værdi på gennem partnerskaber og alternative alliancer på tværs af sektorer, fagligheder og professioner?

Life-hack

Vi slutter denne blog af med et lille lifehack, hvor du bliver inviteret ind som medforsker i en handlekraftig, regenerativ hverdag.

[Beslut dig for at afholde jeres næste teammøde eller workshop et andet sted, end I plejer. Sørg for, at I gennemfører mødet/workshoppen et usædvanligt sted. Lad være med at sige noget til dine kollegaer inden.

Registrér hvad der sker med både dig og dine kollegaer/mødedeltagere undervejs på mødet/workshoppen. Sørg efterfølgende også for, at I sammen reflekterer og opsamler læring over jeres oplevelser og erfaringer til fremadrettet brug.]

Del dem gerne med os fra Promentum enten på LinkedIn, eller send dem direkte til os.

God regenerativ arbejdslyst
Tim Struck, Rune Erlangsen og Jakob Nørlem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.