Viden

fra os til dig

Spilder vi vores eget liv? Eller måske endnu værre – andres liv?

Jesper Alstrøm / [email protected]

Om protreptisk lederskab og hvor det kommer fra 

Inden jeg forsøger at besvare det store spørgsmål, som overskriften gemmer på, starter vi et helt andet sted. Vi starter ved en kort dialog i Athen mellem de tre græske mesterfilosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i perioden 460-322 F.Kr.  

Sokrates: ”Lad ham som vil bevæge verden, først bevæge sig selv gennem det væsentlige”  

Platon: Ja for ”Det uudforskede liv er ikke værd at leve – og den der ikke for alvor har besindet sig på, hvilke vigtige værdier han vil skabe, han spilder sit liv, og hvis han er leder; andres”     

Aristoteles: Ja, Sokrates og Platon, men lykken findes i den gyldne middelvel og i at leve værdierne, for ”Idealet er det menneske, der altid gør, hvad han bør gøre, og gør det fordi han ønsker at gøre det”  

Tak de herrer. Det rejser jo helt eksistentielle og essentielle spørgsmål i livet og ikke mindst i ledelse: 

Spilder vi vores eget liv og måske endnu værre: andres?

Og hvordan kan vi bevæge os selv som mennesker og ledere gennem det væsentlige? Hvad vil det sige at udforske livet? Og gøre hvad man bør gøre?

Der råbes fortsat vidt og bredt – buzzwords om værdier, ledelse og organisationer 

Tiden er fyldt af begreber og ord som bæredygtig ledelse, regenerativ ledelse, ledelse af resiliensen, agil ledelse, implementeringsledelse, versatil ledelse, paradoksledelse, pædagogisk ledelse, transformativ ledelse, værdi ledelse, frisættende ledelse, selvledelse, digital ledelse og ikke mindst personlig ledelse. 

Nye og anderledes produktive ledelses- og organisationsformer udfordrer og fordrer mere end fine ”ord” og populistiske slogans om ledelse, fællesskab, medmenneskelighed, bæredygtighed, frihed, tillid osv.  

Ordene og begreberne skal udvikles og udfoldes, så de giver mening og får liv hos den enkelte – i organisationen og ikke mindst på ledelsesgangene. Og til det formål er protreptik oplagt. Men hvad er protreptik og hvordan kan det overhovedet hjælpe os i vores hverdag som ledere?

Protreptikkens ophav 

Begrebet protreptik, der betyder ’at vende sig mod det væsentlige, stammer fra filosoffen Aristotels’ værk ‘Protreptikos’. 

Værket var et modsvar til sofisterne, der i oldtidens Grækenland virkede som det, man i dag kalder spindoktorer. De hjalp rigmænd, ledere og politikere med bl.a. at skrive overbevisende taler.

Det var ikke noget, der huede filosofferne, idet sofisternes sigte ikke var at overbevise ved hjælp af klassiske filosofiske sandheder, men snarere ved at frembringe de mest overbevisende og troværdige argumenter.

Skønt Aristoteles senere i sit liv videreudviklede sofisternes arbejde med overbevisende argumentationsteknikker, havde den unge Aristoteles et ønske om større fokus på at fremme folks dyder fremfor deres evner til at overbevise. Det ønske kom der programskriftet Protreptikos ud af.

Protreptikos kan læses som et skrift til at inspirere til filosofi eller at få folk til at engagere sig i filosofi. Aristoteles ville have folk til at ’vende sig mod det væsentlige’, som man kan finde gennem filosofien.

Nøglebegreber til at forstå protreptikkens bidrag til et lykkeligt liv

Sammen med ’Den nikomakhæiske etik’, var Protreptikos Aristoteles’ bidrag til et program, der skulle danne datidens borgere, ledere og herskere, med det ophøjede mål at give dem livslykke.

Livslykke er èn ting, men hvordan passer protreptik i en ledelsessammenhæng? For at svare på det skal vi kigge nærmere på nogle kernebegreber, der er essentielle for at se sammenhængen mellem ledelse og livslykke.

I ’Den nikomakhæiske etik’ støder vi på begrebet eudaimonia. Oversat fra græsk betyder det ’de gode dæmoner’ og skal forstås som det ultimative mål for mennesket – et mål som vi forfølger alene for målets egen skyld. Målet er mere konkret det absolutte stadie af livslykke, og vi når det gennem vores handlinger, ved at lykkes med vores liv og at have det godt.

For at nå eudaimonia skal vi besidde et etisk livskompas; et kompas der sørger for, at vi er i balance i livet, i selvledelse, ledelse og i organisationen.

Nært beslægtet med det finder vi et andet væsentligt begreb – ethos. Både som menneske generelt, men især også som leder, skal vi besidde ethos. Ethos er et menneskes troværdighed, og det bliver opbygget gennem de tre ethosdyder:  

Phronesis: Praktisk visdom, klogskab, begivenhedskapacitet, handlekraft 

Arete: Dydighed eller god karakter 

Eunoia: Sympati eller velvilje over for medmennesker

Man kan se ethos som en vægtskål: når man viser, at man besidder de tre ovenstående dyder, så stiger ens ethos og dermed troværdighed. Viser man derimod mangel på samme dyder, falder ens ethos og dermed troværdighed.

I ‘Etikken’ skriver Aristoteles om livslykken, at den er mødet med det guddommelige i tilværelsen, en integration i sin bevidsthed, i intentionen og i praksis i det levede liv – og først og fremmest i viljeshandlinger omsat til virkeliggørelse. Man bliver ikke lykkelig af at tænke sig til lykken, den skal praktiseres. Aristoteles siger videre om livslykken:

For at opnå lykken skal staten opnå lykke og for at staten kan opnå lykke skal borgeren opnå lykke. Et dygtigt menneske henter glæde af god opførsel, og et dydigt samfund får glæde af gode borgere. Idealet er det menneske, der altid gør, hvad han bør gøre. Og gør det fordi han ønsker at gøre det.

Lykken skal altså praktiseres – også i ledelse, hvis vi skal følge Aristoteles’ råd, og her kan protreptikken hjælpe os.

Det lykkelige livs kobling til det gode lederskab

Hvis det at lykkes er et gensidigt lykkeligt forhold mellem det enkelte menneske og fællesskabet og et menneske, der altid gør, hvad han bør gøre, og gør det, fordi han ønsker at gøre det, må det sammen gælde for ledere og medarbejdere, der vil lykkes sammen.

For at organisationen kan lykkes, skal ledere og medarbejdere lykkes. 

Protreptisk ledelse kaldes også for ”kongespejlet”, for det søger at skabe et normativt spejl, hvori lederen og medarbejderen kan se sig selv, som de er, og som de kunne og burde være, og angiver en mulig ny vej til at lykkes sammen. Protreptikken inviterer os til sammen at filosofere over vores liv og handlinger, til at lykkes sammen og berige fællesskabet med:

  • Mere appetit på arbejdslivet, mere lyst, mere nysgerrighed og motivation (orexis)
  • At stille skarpt, og fokusere på det substantielle og væsentlige (ousia) 
  • At dvæle, og opholde sig ved noget i længere tid, og til at teoretisere (teoria 
  • At skabe forstyrrelser, nye åbninger, opdagelser og nye vidundere (thaumazien) 

Protreptik og det gode lederskab

Det personlige lederskab er grundlaget for al ledelse. Det handler om personlighed, nærvær og ens etiske kompas. Det handler om at stille sig til rådighed med menneskelighed og nærvær.

For at lykkes som leder skal man besidde forskellige ethosdyder som at være autentisk, ægte og ærlig – man skal besidde integritet, have evnen til at gøre værdier virkelige ved at leve dem, være transparens og åben. Man skal også være ordentlig og generøs, have mulighedssans og besidde dømme- og handlekraft.

Protreptikken inviterer til at vende sig mod sådanne klassiske ledelsesdyder. 

Selvom protreptik har sine rødder i antikkens filosofi, er den heldigvis genopdaget og revitaliseret, og i sin nutidige form giver protreptik et bud på en metode til at vende mennesker, ledere og medarbejdere sig mod det, der er væsentligt for dem selv, familien, organisationen og arbejdsfællesskaber på en mere ordentlig og virkningsfuld måde.

I stedet for kun at fokusere på f.eks. konkrete livs- og arbejdsmæssige problemstillinger, sætter protreptikken og dialogen fokus på vigtige begreber og værdier på et mere alment og abstrakt plan. Dette sker ved at lader ordene, begreberne og værdierne få en stemme, til forskel fra intimteknologierne og en individuel psykologisering af hændelser, idet protreptikken søger normativt efter begrebets og værdiens substans for den enkelte og for fællesskabet.

Som Ole Fogh Kirkeby udtrykker det, så er idéen grundlæggende, at forståelsen af væsentlige personlige og organisatoriske begreber og værdier har afgørende indflydelse på livet og i ledelses- og arbejdspraksis.  

Så hvis vi ønsker at udvikle og forandre os selv, eller en organisatorisk ledelses- og arbejdspraksis kan vi starte med begrebslig og værdimæssig nyorientering.

Filosof Kim Gørtz istemmer og siger, at protreptikken bestræber sig mod at generere nyttige og forsonende begreber, der kan ophæve stivnede begrebslogikker og forene modstridende organisatoriske logikker hen imod skabelse af nye levende begreber, der åbner for at samskabe på nye og mere udfoldende måder til gavn for både den enkelte og fællesskaber.

Den protreptiske metode i dag

I et nutidigt lys kan protreptikken fungere som en metode til at ”opmuntre os til at spørge, hvorfor vi lever, handler, tænker og føler, som vi gør, med udgangspunkt i et begreb, der betyder noget for den enkelte og for organisationens selvforståelse og performance, gennem at spørge til begrebet” – som Ole Fogh Kirkeby udtrykker det. 

Vi skal være opmærksomme og søgende efter væsentlige ord og begreber, der betyder noget – de ord og begreber der er på spil for den enkelte, for fællesskabet og for organisationen. Og vi kan spørge gennem Aristoteles’ og retorikkens appelformer logos, pathos, og ethos: 

  • Logos: Hvad er ordets mening? Vi afdækker meningen i begrebet rent logisk så vi fatter og begriber ordet. 
  • Pathos: Hvad er ordets betydning? Vi går fra menings- til betydningsplan, så vi kan fornemme stemninger og tilstande, ved at mærker ordet 
  • Ethos: Hvilke værdier ligger bag ordet? Vi undersøger, hvad der er livet i værdien, værdien i livet, i øjeblikket og åbenbarelsen, når ordet sker.

Ledelse og protreptik

Med den protreptisk viden i bagagen kunne det være interessant at genkalde os det indledende citat fra Platon. Her sætter han nemlig fokus på ledelse, værdier og ansvar. 

Ordet ”at lede” kommer fra ordet leitha, der betyder at gå i spidsen for eller at søge efter, men indeholder også ordet ‘lidelse’, altså en ledelsesproces, der er fremadrettet mod et mål, der overskrider en selv, samtidig med at man i denne proces forholder sig til det lidelsesfulde og potentielt ødelæggende. 

Med citatet og ordet ledelses oprindelse in mente, kunne man i en organisatorisk og i en ledelseskontekst rejse en lang række protreptiske spørgsmål som:

  • Hvor kommer ledelse fra? 
  • Hvem er ledelses bedste venner/fjender?  
  • Hvor er ledelse på vej hen? 
  • Hvad er god / dårlig ledelse?  
  • Hvad er sand / usand ledelse?  
  • Hvornår er ledelse retfærdig / uretfærdig?  
  • Hvori består skønhedens i ledelse?  
  • Hvornår er ledelse grim? 
  • Hvad skal der være i et ledelsesrum?  
  • Hvad er substansen i ledelse? 
  • Hvordan mærkes det når ledelse fængslende? 
  • Hvornår lykkes ledelse?  
  • Hvad er prisen ved ledelse? 
  • Hvordan mærkes det når ledelse en lidelse?  
  • Hvad er der hvor ledelse er let? 
  • Hvad vil det sige at se og mærke andre som ledere? 
  • Hvad vil det sige at blive set som leder af andre? 
  • Hvad vil det sige at møde ledelse i sig selv?   
  • Hvordan forholder ledelse sig til selvledelse? 
  • Hvad er der tilbage når ledelse er væk? 
  • Hvornår frisætter ledelse?  
  • Er ledelse nødvendigt i livet?  
  • Hvad vil ledelse sige til menneskeheden?  
  • Hvis man (du) vælger ledelse ud i dets væsentlige vej, hvor bevæger man (du) sig så hen? 

Ordet ledelse kan erstattes af andre ord som integritet, autentisk, ansvar, tillid, omsorg, kærlighed, retfærdighed, sandhed, skønhed, lykke og frihed. Det der er særligt interessant at lægge mærke til er, hvad spørgsmålene vækker til live af tanker, stemninger, handlinger og efterfølgende refleksioner.  

Sådanne normative spørgsmål og protreptiske dialoger kan hjælper den enkelte leder og medarbejder med at få større forståelse for det værdigrundlag, han selv og organisationen handler ud fra. De kan aktivere eksistentielle kræfter, der kan skabe radikale nye vinkler på egne og på organisationens værdier – og dermed styrke både den enkelte og organisationen.

I organisatoriske sammenhænge kan lederen i dagligdagen være nysgerrig på værdierne bag ordene, der siges og viser sig i organisationen, og benytte protreptik i dialogen med sine kollegaer, medarbejdere og i teams. Ligesom protreptiske dialoger kan benyttes i en værdiafklaring og levendegørelse af organisationens værdier, som led i en proces fra skueværdier til virkeliggørelse.      

Afslutning 

Lad mig slutte på sammen måde som jeg startede, nemlig med en lille dialog:

Sokrates: Aristoteles jeg håber de kommende ledere vil huske mine ord  

”Lad ham som vil bevæge verden, først bevæge sig selv gennem det væsentlige”  

Aristoteles: Ja, min ven Sokrates, og når lederne vender sig mod det væsentlige huske at:

”Educating the mind without educating the heart is no education at all”  

Som ledere, der vil lykkes, må vi starte med et selvcheck og se os selv i det normative ”kongespejl”. Ved hjælp af filosofiske normative spørgsmål møder vi og reflekterer vi over egne grundværdier, fællesskabets værdier, vores og organisationens etiske ståsted, vores etiske bæredygtighed og handlinger, og styrker troen på os selv og troen på fællesskabet – og spilder ikke vores liv, eller værre endnu andres. 

Så protreptik handler i høj grad om etisk modenhed og om selvledelse, om at være i stand til at lede sig selv og vide hvorfra man tænker, føler, taler og handler i sin ledelse.

Hvornår er det egoismen og selvtilstrækkeligheden, der taler i mig? Hvornår er det det gode, til gavn for organisationen, hvornår er jeg sand som menneske og leder? Hvornår tænker, mærker, taler og handler jeg med både forstand og hjerte – og er i overensstemmelse med mit etiske grundkompas? 

Som selvcheck og pejlemærke stille jeg ofte mig selv (og andre ledere) spørgsmålene:  

Hvis du gemmer dig, er der så nogen, der vil lede efter dig? Er du værd at lede efter?

Ved at reflektere over og konfrontere sine egne grundværdier og afdække sit mulige selvbedrag, bliver man som menneske og leder bedre i stand til at være ledestjerne for sig selv – og for andre. 

Og tilbage til lykken og ledelse: Lykken er når, det lykkes, og ikke et mål vi når for enden af livets vej – det er selve den måde vi lever vores liv på. Man kunne sige, man lykkes som leder og menneske, og bliver værd(ig) at lede efter – og spilder ikke sit eget – eller værre endnu andres – liv. 

Jeg tror på, at protreptik kan understøtte vejen til et mere værdigt frisættende lederskab og mere værdibårne frisatte organisationer, hvor vi fjerner os fra gængse management-programmer, intimteknologier, ritualer, regler og kontrol, hvor vi søger mennesket og lykkes i fællesskaber – hvor vi ikke spilder hinandens liv.

”Idealet må være den leder (det menneske), der altid gør, hvad han bør gøre, og gør det fordi han ønsker at gøre det” Aristoteles 384-326 F.Kr.

10 gode grunde til at praktisere protreptik i et lederskab, der vil lykkes 

 Protreptik kan gøre lederskab, fællesskab og arbejdslivet mere befriende og levende og åbner for:   

  1. At tydeliggøre ens grundværdier og råderum som menneske (og leder) 
  2. At forstå ord og begrebers betydning og bruge det i sit liv (og i ledelse) 
  3. At skærpe refleksioner over og fornemmelser for det der afgør ens handlinger  
  4. At styrke evnen til at mærke og fornemme hvad der vejer tungest  
  5. At balancere personlige og kollektive værdier 
  6. At skabe berigende, symmetriske og værdifulde dialoger  
  7. At gøre værdier differentierede, konkrete og forpligtende 
  8. At virkeliggøre værdier, alene og i fællesskab 
  9. At erkende dybden af sin egen grund til at blive til i fællesskabet. 
  10. At søge mennesket og lykkes i fællesskaber 

Hvor går du så hen nu?

Er du blevet interesseret i at læse mere om protreptik, kan jeg anbefale: ”Protreptik i praksis”, Kim Gørtz og Mette Mejlhede – ”PROTREPTIK Filosofisk Coaching i ledelse”, Ole Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede, Mette Mejlhede, Jens Larsen – ”Protreptik for viderekomne”, Kim Gørtz – Etikken, Aristoteles. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.