Social energi er den kraft, der får organisationer til at bevæge sig. Den opstår mellem mennesker, når arbejdet opleves som meningsfuldt og gensidigt svarende. Med afsæt i Hartmut Rosa viser artiklen, hvordan social energi er afgørende for organisationers handlekraft, selvorganisering og liv.
Hvad er social energi?
Social energi er hos Hartmut Rosa et begreb for den relationelt opståede kapacitet til at handle.
Det er ikke en individuel egenskab.
Det er ikke noget, man kan opbygge alene.
Social energi opstår i relationer. Den bliver til i de sammenhænge, hvor mennesker oplever, at deres handlinger får betydning og møder et svar.
Rosa beskriver den som en kraft, der cirkulerer mellem mennesker:
“Social energy is not something individuals possess, but something that circulates.”
Den sociale energi bevæger sig gennem fællesskaber, institutioner og praksisser. Den kan vokse, når relationer er levende. Den kan svækkes, når forbindelser mister deres gensidighed og bliver stumme.
Begrebet er udviklet i forlængelse af Rosas diagnose af en dobbelt energikrise:
- en ydre krise knyttet til ressourceforbrug
- en indre krise knyttet til udmattelse og mangel på mening
Kernen i diagnosen er, at der investeres stadig mere energi uden, at verden svarer tilbage i samme grad.
“We invest enormous amounts of energy, but nothing comes back.”
Social energi bliver dermed et nøglebegreb til at forstå forskellen mellem aktivitet og reel handlekraft.
Social energi i organisationer
I organisationer viser social energi sig som fælles handlekraft.
Den kommer til udtryk i organisationens evne til at:
- tage initiativ
- engagere sig i fælles opgaver
- omsætte erfaring til handling
Det afgørende er ikke mængden af aktivitet, men om arbejdet indgår i relationer, hvor det opleves som meningsfuldt og svarende.
Hartmut Rosa formulerer det grundlæggende kriterium klart:
“What matters is whether the world answers.”
I en organisatorisk sammenhæng betyder det, at handlekraft afhænger af, om arbejdet opleves som en levende forbindelse til opgaven, til andre og til det fælles formål.
Når social energi cirkulerer, opstår der:
- en tydelig orientering mod det fælles
- samarbejde, hvor mennesker bygger videre på hinandens bidrag
- dømmekraft tæt på opgaven
Når den svækkes, forskydes balancen. Handling kræver mere koordinering, og behovet for styring øges.
Et praktisk eksempel
En organisation med høj faglighed og klare strukturer leverer stabilt og præcist. Arbejdet er velorganiseret, og opgaverne bliver løst.
Over tid bliver det tydeligt, at nye initiativer kræver betydelig ledelsesmæssig drivkraft. Samarbejde på tværs forudsætter ekstra koordinering. Idéer opstår, men får sjældent retning eller fælles forankring.
Ledelsen vælger at arbejde med de relationelle betingelser for arbejdet.
Møder organiseres som fælles undersøgelsesrum.
Faglige perspektiver bringes aktivt i spil.
Beslutninger kobles tættere til praksiserfaring.
Sammenhængen mellem opgave og formål tydeliggøres.
Gradvis ændrer bevægelsen sig.
Flere tager initiativ.
Samarbejde opstår med større lethed.
Den fælles retning træder tydeligere frem.
Den energi, der investeres i arbejdet, begynder i højere grad at vende tilbage som engagement og handlekraft.
Eksemplet illustrerer en central pointe hos Hartmut Rosa: Social energi opstår, når relationen til arbejdet bliver svarende. Herfra bliver udvikling mulig uden konstant ydre drivkraft.
Social energi og organisationen som levende system
Organisationer kan forstås som levende systemer. De opretholder sig selv gennem relationer, respons og løbende tilpasning.
En central egenskab ved levende systemer er evnen til selvorganisering.
Selvorganisering forudsætter, at mennesker:
- kan tage initiativ
- kan koordinere sig med hinanden
- kan handle i kontakt med helheden
Social energi er den kraft, der gør dette muligt.
Når den sociale energi cirkulerer, kan organisationen:
- bevare sin bevægelighed
- udvikle sig i takt med omgivelserne
- skabe sammenhæng på tværs
Når den svækkes, bliver organisationen mere afhængig af ekstern styring og koordination.
Social energi bliver dermed en central forudsætning for, at organisationen kan opretholde sig selv som en levende helhed.
Ledelse af social energi – resonans som vej
Social energi kan ikke produceres direkte.
Den opstår i relationer, hvor mennesker oplever, at deres handlinger møder verden og bliver besvaret.
Her er resonansbegrebet hos Hartmut Rosa afgørende.
Resonans beskriver en særlig kvalitet i relationen mellem menneske og verden. Noget træder frem, berører og kalder på et svar – og relationen forandrer begge parter.
“Resonance is a relation of being affected and responding.”
Social energi kan forstås som den handlekapacitet, der opstår i sådanne relationer.
Ledelsens opgave bliver derfor ikke at skabe energi direkte, men at skabe betingelser, hvor resonansrelationer kan opstå og opretholdes.
Det indebærer at:
- forbinde opgaver med deres betydning
- give plads til faglig respons
- sikre, at erfaringer påvirker beslutninger
- skabe rum for opmærksomhed og dømmekraft
Når arbejdet opleves som noget, der svarer, styrkes den sociale energi.
Når social energi styrkes, øges organisationens handlekraft.
Ledelse får dermed en livsfremmende karakter. Den retter sig mod relationernes kvalitet og mod de betingelser, der gør fælles handling mulig.
Afslutning
Social energi giver et præcist sprog for den kraft, der får organisationer til at bevæge sig.
Den opstår i relationer, hvor mening og respons er til stede.
Den gør fælles handling mulig.
Den er afgørende for organisationens evne til at udvikle sig.
I organisationer, der ønsker at forblive levende, er spørgsmålet derfor ikke først og fremmest, hvor meget der gøres.
Spørgsmålet er, om den energi, der investeres, vender tilbage som handlekraft.
Ledelse, der arbejder med resonans, kan styrke denne bevægelse ved at skabe betingelser, hvor arbejdet svarer.
Social energi bliver dermed et udtryk for organisationens liv.
Du kan læse om Promentums 1-årige lederuddannelse med certificering i Regenerativ ledelse her
