Viden

fra os til dig

Skal vi bevæge dansk erhvervsliv?

Henrik Skovdal / hs@promentum.dk

Min gode kollega, Just Bendix Justesen, bliver kimet ned af journalister og erhvervsledere i disse dage. Baggrunden er, at han har forsket i de positive effekter ved at medarbejdere træner i arbejdstiden.

Læs pressemeddelelsen: Motion er vejen til færre sygedage og øget produktivitet

Resultaterne er entydige: Træning forbedrer helbredet hos medarbejderne og mindsker kortsigtssygefravær. Og det er vel ikke så overraskende. Vi ved det jo godt, at der ikke er mange negative bivirkninger ved at bevæge sig. Men det overraskende ved Justs forskning har fået mindst fokus i pressen og hos erhvervslederne – underligt nok:

En times intelligent træning om ugen = 10 procent øget produktivitet

Justs forskning viser, at blot en sølle times intelligent træning om ugen giver 10 procents opgang i medarbejdernes produktivitet. Dét er interessant! Men hvorfor fokuserer journalister og erhvervsliv ikke på det? Måske er det fordi, vi tænker træning, som noget der udelukkende er rigtigt godt for kroppen. Måske er det den vestlige verdens kunstige opdeling af krop og sjæl, der er på spil her?


Hvad er intelligent træning?

Intelligent træningen er individuel tilpasset træning, det vil sige, at det planlægges som individuelle praktiske forløb. Før selve træningsforløbet bliver medarbejderens generelle helbredstilstand – både fysisk, psykisk og arbejdsbelastning –  vurderet. I træningen tages der hensyn til personens fysiske funktionskapacitet og træningen er en kombination af styrke-, stabilitets- og konditionstræning. Træningen er altid med høj intensitet (77 – 95 % af max puls).


Hjerneforskningen bakker op om træning

Nyere hjerneforskning kan faktisk dokumentere, at den fysiske robusthed og det kropslige velvære vi opnår ved regelmæssig motion, blot er en positiv bivirkning. Den virkelige banebrydende effekt ved motion finder sted mellem ørene på os.
John R. Ratey, Professor i psykiatri – Harvard Medical School, har forsket i sammenhængen mellem motion og hjernens ydeevne. Han har samlet resultaterne i bogen: ”Spark – how exercise will improve the performance of your brain”.

Find bogen her: http://www.amazon.com/Spark-Revolutionary-Science-Exercise-Brain/dp/0316113514

I bogen forklarer Ratey, hvordan hjerneforskningen kan dokumentere, at motion har en helt central rolle i relation til at holde os mentalt skarpe. Motion hjælper hjernen til:Hjerne der løfter vægte

  • At øge vores evne til at lære noget nyt ved at booste evnen til at etablere nye forbindelser i hjernens komplekse netværk
  • At øge hukommelsen
  • At reducere angst og stressreaktioner
  • At fastholde opmærksomheden
  • At regulere følelser og udøve selvkontrol

”Exercise is the single most powerful tool you have to optimize your brain function.”
Professor John J. Ratey.

Ifølge Ratey er forskningsresultaterne så entydige, at de bør revolutionere den måde, vi indretter vores uddannelsesinstitutioner og vores arbejdspladser på.

Træn kroppen og få effekt på sindet

Vores hjerner blev udviklet til bevægelse, da vi for mange år siden kravlede ned af træerne et sted nede i Østafrika og begav os ud på den åbne savanne. Meget taler for, at vi er ved at nå tilbage til en erkendelse af, at bevægelse er utroligt godt – måske endda essentielt – for vores børns indlæring. Der er gode intentioner om fysisk aktivitet i den nye folkeskolereform. Og hvis vi som voksne skal holde os skarpe i pæren, skal der mere til end fiskeolie og lidt soduko om søndagen.

En times kursus vs. en times træning

Men hvad med vores arbejdspladser? Siger vi ikke ofte at det, der sidder mellem ørerne på os, er Danmarks vigtigste råstof? Vi skal leve af at være innovative og effektive, så vi burde acceptere en times træning om ugen, som en naturlig del af arbejdstiden. Der er vi ikke helt nået til endnu.

Blev vi i stedet præsenteret for en times ugentlig kursus, som vil løfte hele virksomhedens performance med 10 procent. Så ville betænkningstiden ikke være så lang. Så ville vi sandsynligvis sende alle medarbejdere afsted og gøre kurset obligatorisk.

Motion på arbejdspladsen

Træning og sundhed skal på virksomhedsstrategien

Der kan også være en anden grund til, at vi synes det er svært at gøre træning til en naturlig del af arbejdstiden. I årevis har sundhedsindsatsen på arbejdspladsen typisk drejet sig om frugtkurven, massageordning, DHL-stafetten og måske en times spinning i virksomhedens motionslokale. Men i Justs forskning dokumenterer han, at hvis sundhedsinitiativer for alvor skal have effekt, så skal indsatsen løftes op på et strategisk niveau – og der skal arbejdes med at udvikle organisationen, før vi lykkedes med sundhedsindsatserne.

Implementering i hverdagen skaber vedvarende effekt

Træning og sundhedsindsatser skal implementeres i virksomhedens hverdag for alle medarbejdere – og det kræver andre fagligheder end de sundhedsfaglige. Arbejdet med træning og sundhed skal ind i virksomhedens drift og strategiarbejde. Og Just understreger, at det er vigtigt, at ledelsen og ledere med personalesansvar går forrest. For at skabe effekt skal ledelsen bakke op omkring sundhedstiltagene og sørge for, at der bliver investeret tid i at implementere træning i organisationen. Og ledere med personaleansvar skal involveres i indholdet af trænings- og sundhedsordningerne – også i den praktiske planlægning af disse.

Hvis implementeringen og involvering af ledelsen bliver sprunget over, vil trænings- og sundhedsindsatserne dø ud efter tre til seks måneder.

Hvornår bevæger dansk erhvervsliv sig?

Jeg glæder mig til, at den første danske virksomhed tør tage skridtet fuldt ud og gøre det obligatorisk for alle medarbejdere at dyrke intelligent træning.

Hvis ikke du orker at læse Rateys glimrende bog, så på med løbeskoene og hiv smartphonen med på turen og lyt til denne overbevisende TED-talk:

John Ratey giver også et godt foredrag på youtube om emnet:

5 kommentarer til “Skal vi bevæge dansk erhvervsliv?

  1. Hej Henrik,
    Tak for et spændende indlæg. Der er ingen tvivl om at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på stort set alt, inkl. performance og dermed produktiviteten på en arbejdsplads. Så det overrasker mig ikke, at I er nået frem til den konklusion. Af samme grund har fokus på den sunde arbejdsplads med grøn og fedtfattig frokost, frugtordning, discount på fitness tilbud etc nærmest været en selvfølgelighed hos de fleste arbejdspladser gennem de sidste 5-10 år.
    Det nye, og meget radikale, i dette indlæg er efter min mening ideen om at tvinge medarbejderne til at dyrke motion (i arbejdstiden). Det er et move, der vil dele vandene. Personligt er jeg mere til gulerod end pisk, men hvis virksomhederne vil have alle med (inkl de “usunde”) skal der helt sikkert tvang til i en overgangsperiode. Det er jo så en beslutning den enkelte virksomhed kan træffe med de konsekvenser det vil have. På kort sigt vil de miste medarbejdere og nogle vil vælge ikke at søge job det pågældende sted. Nogen vil synes det er forfriskende. På længere sigt vil det formentlig være en brandingmæssig fordel ift det “aktive” segment, som vil finde det attraktivt at få lov at dyrke motion i arbejdstiden og få betaling for det.
    Hvis man ønsker at gå den vej vil jeg anbefale, at man i stedet for at diktere medicinen sætter fysiologiske mål for sundhed som hver enkelt ansat skal leve op til (BMI, kondital etc.). Så er det op til personen selv hvordan han/hun når målene, ligesom det efter min mening bør være med arbejdet i almindelig. Sæt klare mål og giv frihed til hvordan den enkelte når derhen.
    Anyways, det er et ømtåleligt emne, som vil skabe meget modstand og referencer tilbage til nazitiden, og jeg tror faktisk ikke I lykkes med at finde en testvirksomhed som vil gå all in på tvangsmetoden – med mindre alle deres medarbejdere er indstillet på at blive tvunget :-) Men jeg glæder mig til at høre om udviklingen i projektet.
    Vh Dion

    1. Hej Henrik!

      Jeg takker også for et godt indlæg, som endnu engang sætter fokus på effekterne ved, at arbejde strategisk med sundhed. Det er revolutionerende at tænke sundhed ind i virksomhederne på den måde, og det vil komme til at dele vandene som Dion Sørensen skriver. Men vil den fremsynede virksomhedsleder turde at lade være? Hvis virksomheden f.eks. lider af et sygefravær, som er over gennemsnittet for hvad der er normalt og hvis medarbejderne ikke performer optimalt – hvilken vej skal man så gå?

      Det vil i en periode ganske sikkert betyde, at nogle medarbejdere vil have rigtig svært ved, at se sig selv som ansat i virksomheden. Og nogle vil sikkert også søge andet arbejde! Men det vil også tiltrække andre medarbejdere og i sidste ende give virksomheden en gevinst – både på den økonomiske bundlinje, men også på den menneskelige bundlinje.

      At sammenligne med nazitiden er måske lige groft nok, men jeg forstår hvad Dion Sørensen mener. Og med tvang kommer man ingen vegne, så derfor skal der helt sikkert bruges en masse gulerødder. Udfordringen bliver ikke at finde virksomheder, hvor emnet er relevant – men derimod bliver det en udfordring, at få ledelsen til at tage et aktivt valg i en ny retning. Dokumentationen er på plads nu, så argumenterne for at komme igang er indlysende (som alle nok vidste i forvejen, men som ingen seriøst gør noget ved).

      Hvem vil i sidste ende ikke gøre noget godt for sig selv? Lad os sætte igang!

      Bedste hilsner,

      Jørgen Mollerup-Madsen

      1. Hej Dion og Jørgen,

        Jeg er helt enig i at ordet tvang vil virke stødende for en stor gruppe medarbejdere. Samtidig ved vi, at 2/3 af alle medarbejdere på danske arbejdspladser ikke bruger de forskellige trænings- og sundhedstilbud, som virksomheden tilbyder deres medarbejdere i dag. Det har altid været en mission for mig, at få arbejdet med træning og sundhed ind i danske virksomheders hverdag og dermed ind i strategiarbejdet. Derfor har jeg arbejdet intenst med at håndtere den udfordring.

        Jeg har i min forskning udviklet en forandrings- og implementeringsmodel, der sikrer involvering af alle medarbejdere og ledere i en proces, der håndterer barrierer i forhold til at arbejde med træning og sundhed i arbejdstiden for alle medarbejdere og ledere. Der vil selvfølgelig være modstand mod forandring, som i alle andre forandringsprocesser virksomheder igangsætter, men i forhold til arbejdet med træning og sundhed, så kræver det et endnu grundigere arbejde med barrierer for den enkelte medarbejder og leder. Som udgangspunkt giver det ikke mening for en stor gruppe medarbejdere og ledere at arbejde med træning og sundhed i arbejdstiden. Processerne skal derfor fokusere på at arbejde med holdninger, inden vi begynder med adfærd. Det er processer, der tager tid, og som irriterer medarbejdere og ledere, der bare vil i gang. Det er her det går galt. Men incitamentet for at bruge tiden kender I, da det er dokumenteret nu.

        Sundhedsfaglig viden er ikke nok for at lykkedes med at implementere træning og sundhed i hverdagen. Det kræver faglighed omkring implementering, og derfor skal der en erfaren intern projektleder til at sikre fremdrift og implementering. Det skal selvfølgelig være i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige.

        Samtidigt er det vigtigt for mig at fortælle, at tre danske virksomheder har implementeret træning og sundhed i arbejdstiden for ALLE medarbejdere – og det gælder også for produktionsvirksomheder. Ingen medarbejdere i de virksomheder ser det som tvang, men det er en proces, der tager tid.

        Både i medierne og i nyudgivne bøger er der lige nu tale om, at der er kommet for meget fokus på sundhed på arbejdspladsen. Det er jeg helt enig i, fordi det handler om at en lille gruppe, der træner og dyrker sundheden på et niveau, hvor det både er skadeligt for medarbejderen og for arbejdspladsen. Intelligent træning er mindst lige så vigtigt for den gruppe, der træner for meget, så de kan komme til at træne rigtigt og blive hjulpet ud af måletyranniet inden for sundhed. Min forandrings- og implementeringsmodel hjælper også med den proces.

        Jeg er sikker på, at vi inden for nærmeste fremtid får anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen for hvad max træning er. Og samtidig mener jeg, at fremtidens arbejdsplads ikke har råd til ikke at lade være med at implementere træning og sundhed i arbejdstiden for alle medarbejdere og ledere.

        Just

        1. Tak for et inspirerende indlæg, Henrik!

          Jeg er sådan set enig i de kommentarerer, der allerede er givet her i tråden, d.v.s. jeg tror ikke, at obligatorisk træning i virksomheden er vejen frem. Hos os ansætter vi de bedste medarbejdere, vi kan finde uanset baggrund, og vi tilbyder vores medarbejdere en lang række muligheder indenfor træning og sundhed. Vi er klar over sammenhængen mellem sundhed og produktivitet (jf. tankegangen i f.eks. The Power of Full Engagement), men vi vil som udgangspunkt ikke kræve, at vores medarbejdere skal træne. Det er altså grundlæggende for os, at motivationen skal komme indefra (sml. indre-/ydre motivation).

          Et andet aspekt, der skal tages højde for i en virksomhed som vores, er de kulturelle forskelle, der måtte være i.f.t. at gøre træning obligatorisk. Vi er tilstede i 35 forskellige lande og beskæftiger medarbejdere med endnu flere forskellige nationaliteter, så et spørgsmål til jer, Henrik og Just, kunne være; hvordan vil I implementere obligatorisk træning i en international (eller global) virksomhed, hvor retningslinjerne skal være ens på tværs af lande, regioner, kulturer, traditioner, m.v?

          /Anders

          1. Hej Anders

            Jeg er meget enig i, at motivationen skal komme indefra eller sagt på en anden måde – hvis medarbejderen ikke er motiveret til at træne eller arbejde med sin sundhed, så lykkes vi ikke med vores sundhedstilbud eller sundhedsordninger. Selv om vi gjorde træning og sundhed obligatorisk ville effekten være meget lille, fordi intensiteten i træningen vil være så lav, at den ingen effekt har. Medarbejderen vil kun deltage i sundhedstilbud for at få sit deltagelseskryds.

            Min forandrings- og implementeringsmodel sikrer netop, at der bliver arbejdet intenst med medarbejderens og lederens indre motivation, og her når jeg op på mindst 80 % deltagelse hver gang. Det er unikke tal, som kan ændre arbejdet med træning og sundhed på danske arbejdspladser. De sidste gruppe (15 – 20%) lykkes vi ikke med, selv om vi gør det obligatorisk. Når jeg kigger i forskningen vil den gruppe langsomt følge med i løbet af 3 – 4 år, når træning og sundhed er blevet en del af kulturen i virksomheden. Nogle vil nok mene, at de langsomt bliver lukket ud af fælleskabet, fordi de ikke træner – det er jeg uenig i, da det handler om at træne rigtigt med dygtige fagpersoner og understøttende ledelsesprocesser.

            Kulturen er for mig den vigtigste proces i implementeringen af træning og sundhed på arbejdspladsen. Hvis vi ikke søger at forstå medarbejdernes og ledernes hverdag på tværs af landegrænser, før vi igangsætter en masse tilbud, så lykkedes vi ikke. Trin to i min forandrings- og implementeringsmodel har fokus på kulturen. Dvs. en udvidet interessentanalyse, hvor vi observerer arbejdsgange, deltager i møder og gennemfører interviews. Det er her, vi identificerer barrierer og begynder at arbejde med dem. Arbejdet med kulturen er fundamentet for at lykkes og skabe effekt.

            /Just

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hjerne der løfter vægte