I direktionslokalet er der ofte en lang række nøgletal til rådighed, der kan beskrive, om det går godt eller skidt for virksomheden. Bevæger vi os mod plus eller minus på bundlinien? Er omkostningerne for høje? Indtjeningen for lav? De fungerer som pejlemærker og status på virksomhedens tilstand lige nu.
Prøv at forestille dig, at direktøren – i fremtiden – også har adgang til en række sociale data, der kan give ham en præcis fornemmelse af, hvor godt medarbejderne i virksomheden samarbejder og kommunikerer med hinanden? En række data der beskriver, hvor gode medarbejderne er til at dele og modtage viden fra hinanden.
En digital sladrechip
Hvis nu alle medarbejdere blev udstyret med en elektronisk tingest, der kunne aflæse antallet af interaktioner i løbet af en dag, deltagelse i møder, tonefald, kropsprog og blikretning i diskussionerne med kollegerne? Eller kunne måle evnen og villigheden til at lytte aktivt, når kollegerne talte? En chip der kunne måle om de gav plads til kollegerne i deres team under faglige debatter? Eller måle om teamlederne i salgsafdelingen har en lidt for ekstrovert og dominerende facon overfor sine medarbejdere? Og at dette faktisk fører til, at salgsteamet ikke når sine performance-mål.
Det ville være lidt grænseoverskridende ikke?
I Promentum ville vi ikke ligefrem stå på tæer for at indføre den slags værktøjer hos vores kunder. Det sender nogle ubehagelige tanker om et Big Brother-overvågnings-samfund, der har taget overhånd.
Ikke blot SCI-FI
Det er måske netop de etiske overvejelser, der er den primære årsag til, at direktøren ikke allerede i dag har disse data til sin rådighed. For teknologien er udviklet. Tingesten findes faktisk.
Alex Pentland fra MITs Human Dynamics Laboratory har udviklet det, han selv kalder for en ”sociometrisk badge”, der kan registrere medarbejdernes kommunikationsmønstre og interaktioner i løbet af en arbejdsdag. Badgen, der kan registrere 100 forskellige målepunkter i minuttet, er nu udviklet i sin syvende version og kan ifølge Pentland registrere og indfange vores interaktioner og kommunikationsmønstre ganske korrekt.
Alex Pentland og hans forskningsteam har endnu kun anvendt den sociometriske badge til forskningsformål. Sigtet i Pentlands forskning har været at undersøge, hvor meget kommunikationsformen og interaktionen i et team har indflydelse på teamets overordnede performance. Og resultaterne er ret opsigtsvækkende:
- Teamets kommunikationsform er den allerbedste indikator, i forhold til at vurdere eller forudse om et team vil opnå succes.
- Kommunikationsformen spiller en mere signifikant rolle i relation til at forudsige et teams succes end teammedlemmernes individuelle intelligens, personlighederne i teamet, evner og kompetencer til stede i teamet og selve indholdet af de faglige diskussioner – tilsammen.
Hvad kendetegner kommunikationen i et succesfuldt team?
Selvom vi, I Promentum, vil være noget tilbageholdende med at sætte sociometriske badges på medarbejderne ude hos vores kunder, så vil vi absolut ikke holde os tilbage med at bringe resultaterne af Alex Pentlands forskning til torvs.
Ifølge Pentlands forskning, er succesfulde teams energiske, engagerede og går meget eksplorativt til værks. De bedst performende teams er kendetegnet ved:
- At de kommunikerer kortfattet og lader alle teammedlemmer komme ligeligt til orde.
- At der er en høj grad af ansigt-til-ansigt kommunikation og mindre brug af mails, telefon og telekonferencer.
- At der er lige så stor kommunikation mellem teammedlemmerne indbyrdes, som mellem teammedlemmerne og teamets leder.
- At teammedlemmerne har en masse bilaterale diskussioner kørende ved siden af teamets fælles kommunikation.
- At teammedlemmerne alle er gode til at indhente information og inspiration uden for teamet og bringe det aktivt ind i teamets arbejde.
Resultaterne bør få os til at tænke os meget mere grundigt om, når vi sammensætter og omrokerer i teams.
Et teams sammensætning
Ofte sammensættes teams og arbejdsgrupper ud fra, hvilke spidskompetencer, der skal være til stede for, at teamet kan udføre sin opgave. Og ikke så sjældent ud fra de forhåndenværende søms princip. Måske skulle man skele lidt mere til teammedlemmernes kommunikationsevner og evne til sociale interaktioner? Måske skal man også til tider være hurtigere til at lave de nødvendige justeringer, når et team ikke kommunikerer og fungerer optimalt? Også selv om teamet formelt besidder alle de relevante faglige kompetencer.
Og generelt burde Alex Pentlands forskning give anledning til, at vi i langt højere grad end tilfældet er i dag, bør kompetenceudvikle og træne de såkaldt ”bløde” egenskaber hos medarbejderne (evnerne til god kommunikation, relationsskabelse og social intelligens).
I det mindste i samme omfang, som på de faglige kompetencer. Ifølge Portland betyder de ”bløde” kompetencer mere for bundlinien end de ”hårde” kompetencer.
Få mere viden
Alex ”Sandy” Pentland er en spændende herre. Du kan læse hans artikel “The New Science of Building Great Teams” fra Harvard Business Review her.
Eller se dette inspirerende foredrag “Social Physics: How Good Ideas Spread| Talks at Google” på youtube: