Viden

fra os til dig

Sæt fokus på fejl og bliv en bedre projektleder

Ann Graugaard Pedersen / agp@promentum.dk

Har du lavet fejl i dit arbejde? Og har du fortalt det?

Det er decideret dumt ikke at tage ved lære af sine fejl. Som fx at lappe på IC4-tog gang på gang til trods for adskillige advarselslamper og højt kimende alarmklokker.

Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes.

Albert Einstein

Hvorfor skjuler vi fejl?

Hvordan kan det være, at vi gang på gang begår de samme fejl i organisationer og i projekter?

Se bare nogle af statens stort satsede projekter: som Politiets POLSAG, Skats automatiske inddrivelsessystem EFI eller hedengangne it-system Amanda, som skulle have været Arbejdsmarkedsstyrelsens nye system til arbejdsformidlingerne. Alle systemer, der har kostet dyrt – og alle systemer, hvor der undervejs har været nogen, der har tænkt ”vagt i gevær” – og måske endda sagt det højt. Årsagen til at ingen reagerede er det, som Margaret Heffernan kalder: “forsætlig blindhed”. Fænomenet giver de involverede skyklapper på. Resultatet blev, at projekterne var langt ude over skrænten, før nogen endelig kiggede ned og erkendte, at de burde stoppes. Også selvom der var investeret mange penge.

I denne TEDtalk giver Margaret Heffernan et eksempel på “forsætlig blindhed”. Hun forklarer, hvorfor det er så vigtigt at lytte, når der er nogen, der ser fejl eller problemer, vi ikke selv ser – eller ikke vil se.

Tag ved lære af dine fejl – og del din viden med andre

At begå fejl er menneskeligt. Det er endda ofte et tegn på, at vi har gjort os umage. Alligevel er der ofte noget, vi ikke har forudset. Det at opdage noget problematisk, dele den nye indsigt og ikke mindst tage ved lære af fejlen, er den proces, der udvikler os som mennesker – og ikke mindst kvalificerer vores projekter.

Men hvorfor er det så, at der er så mange, der skjuler deres fejl. Undlader at sige det til nogen eller ikke tager konsekvenserne af de omstændigheder, de er havnet i? Hvorfor er det, at projekter som POLSAG, EFI og Amanda fortsætter længe efter, at det står klart, at de er kommet udover skrænten – og der kun er én retning: Et dybt fald!

Svaret er, at den “forsætlige blindhed” skyldes vores frygt for at fejle og ikke mindst den lærdom, vi tager med os fra skolen.

Vi får at vide, at vi skal lære af vores fejl, men samtidig belønnes vi for vores fejlfri præstationer.

Den adfærd vi møder er, ros for det gode vi gør. Vi bliver sjældent målt på vores evne til at dele viden og erfaringer – eller for at besidde evnen til at tage ved lære af de fejl, vi begår. Vi belønnes for resultater. Vi bliver spurgt ind til resultater. Incitamentet til at fortælle, om de gange vi ikke lykkes, til at fortælle om vores fejl, er der ganske enkelt ofte kun i ord – ikke i faktiske handlinger.

Som Kathryn Schulz siger i denne video: De fleste af os gør hvad vi kan for at undgå at lave fejl – vi ved godt, at vi laver fejl – men vi kæmper for at vise, at vi har ret. 

Fem råd der understøtter læring af fejl

Det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl. Derfor får du her mine fem bedste råd:

  1. Opfordr dine projektdeltagere til at sige til, når noget bekymrer dem. Støt dem i det ved fx at spørge nysgerrigt ind til bekymringer.
  2. Bak altid op om projektdeltagere eller andre interessenter, der er åbne om egne fejl eller bekymringer – også i styregruppen.
  3. Sørg for at opfølgning på projektet sker rutinemæssigt og med fast kadence – udover de naturlige pejlemærker, så spørg løbende ind til bekymringer og fejl i relation til projektet.
  4. Vær et forbillede: Fortæl selv, hvis du har truffet beslutninger, gjort noget, der ikke fungerede efter hensigten – eller måske decideret fejlet.
  5. Arbejd med relationerne i dit team, så I bliver trygge ved hinanden. Det er forudsætningen for, at projektledeltagere tør være åbne om fejl og bekymringer.

Som fx Brian Goldman, der her fortæller, hvordan han som læge havde lært sig selv – og var skolet i – at være fejlfri. Og hvilke konsekvenser det havde, at han ikke lyttede til sin fornemmelse men vendte det blinde øje til.

Brian Goldman fortæller her om at være læge og blive konfronteret med sine fejl, når fx en patient dør. Og hvorfor en nul-fejl-kultur skaber læger, der ikke gerne indrømmer fejl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *