“Ja!”
Det er det korte svar, og det kommer fra Cecilie Louise Bo Nielsen. Hun er folkeskolelærer på 17. år, og underviser grundskoleelever i dansk, musik, kristendom/livsoplysning og filosofi. Det længere svar lyder sådan her:
“Vi laver jo faktisk projektledelse hver dag. Det er projekter af større eller mindre skala, og selvfølgelig er de ikke så komplekse som i organisationer. Udover de daglige projekter, så laver vi jo også projekter på tværs af skoler, som godt kan være meget omfangsrige. Generelt tænker jeg, at fremtidigt lærerarbejde i endnu højere grad vil være båret af projekter.”
Et af de projekter gik ud på at samle 100 børn til kor og musical i den lokale kirke. Og sådan en opgaver kalder naturligvis på projektledelsesevner.
“Det krævede en del projektledelse at få det til at fungere, fordi der skulle planlægges samarbejde mellem skole, kirke og andre lokale aktører. Jeg opdagede også, hvor vigtigt det var at skabe kontakt for at skabe kvalitet og sikre projektet. Der gar en del brobygning i arbejdet, for jeg skulle hele tiden sørge for at få de involverede til at samarbejde, samtidig med at projektet skulle farmes overfor min ledelse og interessepartnere, så de syntes, at projektet var spændende.”
Skolereformen affødte flere projekter
Efter skolereformen blev der indført en del nye initiativer for at optimere læring i folkeskolen. En evaluering viste, at det var vigtigt, at initiativerne kom ud på de lokale skoler og fik liv.
På Cecilies skole blev der sorteret ud i initiativerne, og fokus blev lagt på tre projekter: Udvikling af feedback-kultur, projektorienteret undervisning og fleksible læringsmiljøer.
“Jeg fik ansvar for det projekt, der handlede om, at børn skulle blive bedre til at give hinanden feedback. Jeg fik efteruddannelse i feedback, som jeg kunne bruge til at få børn i tankeprocesser, så de kan reflektere over egen læringsproces”.
Projektlederuddannelse hos Promentum
Det stigende antal projekter gjorde, at Cecilies leder foreslog Cecilie at tage en projektlederuddannelse, hvilket hun gjorde hos Promentum. Det er der kommet mange gode ting ud af.
“Bare det, at jeg er blevet endnu bedre til at definere noget som et projekt, og ikke bare som et nyt tiltag, det giver nogle klare rammer for arbejdet. Der er et særligt mindset, når man arbejder med projekter, som gør opgaven meget mere konkret og overskuelig.
Når man har en tydelig definition af hvad et projekt er, så har man mulighed for at komme længere med det. Det er ikke kun den enkeltes ansvar, men skolens og især ledelsen og styregruppens ansvar. Og det er prioriteret og sat på lærermøder, hvilket skaber momentum.
Derudover var jeg vild med Promentums metode. I forstod at få folk op af stolen, Inddrage dem og have en tydelig plan med undervisningen og et tydeligt produkt, som var at sikre kvalitet i projektledelse. Der var rum til refleksion og ti lat tale om, hvad jeg ville med projektværktøjerne. Det var en inspirerende og spændende didaktisk proces, og det var helt tydeligt, hvad I ville og hvad der var forventet af mig.”
Cecilies råd til andre lærere: tag en projektlederuddannelse!
“Hvis du har lyst til at arbejde kvalitetsfokuseret med et skoleprojekt du brænder for, og hvis du har et behov for at være mere tydelig overfor kollegaer og ledelse, jamen så er en projektlederuddannelse et fantastisk værktøj!
Det at drifte projekter handler om at have noget faglig passion, som man vil have til at leve i verden. Jeg har haft nogle områder, jeg brænder for, som f.eks. hvad den gode skole er, og hvad det højere formål er?
Med en projektlederuddannelse har jeg har nu fået et styringsværktøj til at kvalitetssikre den bedst mulige skole
Vi er nødt til at spørge til det hele, når vi laver projektplaner og det er desværre ikke så tit vi gør det. Som projektleder bliver du tvunget til at gå i detaljen.
De 3 vigtigste læringer
“Mine vigtigste læringer er, at man skal have en plan, modet til at LEDE et projekt og mandatet til at gøre det. Det er noget med at give projektet kvalitet og bruge det som et aktivt styringsværktøj.”
- PLAN OG OVERBLIK: Det at forstå og gennemskue et projekt. Hvad skal der til for, at det lykkes? Man skal systematisere projekterne og have et tydeligt sprog for dem, og så skal man være en tydelig tovholder og kunne se projektet i praksis. Jeg ved nu, at projekter kan komme til at leve og få et tydeligt afkast i ”den bløde lærerverden”. Vi skal tænke over, hvorfor vi gør det! Vi skal have en projektplan, som vi kan justere og ikke bare få en besked oppefra. Der er medinddragelse i et projekt. Og dét giver det liv.
- MODET TIL AT LEDE: Vi må gerne definere kvaliteten af ting. Vi laver projekter, fordi vi gerne vil have kvalitet i vores elevers læring. Det at kunne forklare formålet OG bakke det op med en plan, og være klar og tydelig retorisk. Man skal kvalificere forklaringen af, hvorfor projektet er vigtigt! Det kræver, at man tænker sig om og ikke bare søsætter alle mulige projekter – det kvalificerer det vi gør meget bedre.
- MANDAT: Hvor vigtigt det er at have et mandat. Her har det været en kæmpe hjælp at være på Promentums uddannelse og få et tydeligt projektsprog. Det har været en stor hjælp ifht. at kunne lede min ledergrupper, samt alle de involverede parter i projektet.
Konklusionen fra Cecilie er altså meget tydelig: er du folkeskolelærer, er der utrolig meget godt at hente ved at tage en projektlederuddannelse.