Regenerative metoder i praksis: Regenerative værdikæder i praksis – tænkningen bag

af Henning de Haas | jan 24, 2024 | Artikel

Målet med bæredygtighed har været – som det blev defineret af World Commission for Environment and Development i Brundtland rapporten 1987 ”Meeting the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs”. Rapporten fokuserede på global bæredygtighed ved at sætte fokus på forandringer, der var sket for menneskers livsbetingelser. Naturen og gjorde klart, at den udvikling der var i gang ikke kunne fortsætte – den var ikke bæredygtig.

I 80’erne begyndte folk at stille spørgsmålstegn ved antagelsen om, at hensynet til udvikling og miljø var uforenelige. Synspunkter som, at fremtidig udvikling skulle baseres på bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, vandt gradvist frem. Den seneste IPCC rapport understreger, at de klimaforandringer vi oplever er menneskeskabte. Hvis vi vil undgå de største effekter af klimaforandringerne, så skal der for alvor ske reduktioner i udledningerne – NU! IPPC peger også på, at der er mulighed for at påvirke effekten af klimaforandringerne, hvis vi gør noget nu.

Regenerering

Den tidligere bæredygtigheds tilgang havde fokus på at begrænse – at gøre mindre skade. Denne tilgang er ikke længere nok (det var det nok aldrig rigtig…). At være regenerativ og bæredygtighed ses ofte som to sider af samme sag eller to udtryk for det samme. Det er imidlertid vigtigt at erkende de to forskellige dele af en udviklingsbane mod at leve i overensstemmelse med naturen.

Bæredygtighed kan ses som en rejse, der begynder med at gøre mindre skade. Derefter bevæger den sig til neutralitet – gør ingen skade, frem mod genopretning (reparation af skader). Men målet må være regenerering. En tilstand hvor vi systematisk skaber betingelserne for, at alt liv kan trives – vi er netto positive for planeten.

Regenerering begynder med erkendelsen af, at økonomien, erhvervslivet og samfundet ikke er adskilt fra naturen, men en del af den. Naturlige systemer er selvbærende og modstandsdygtige. Regenerativ tænkning søger at anvende principperne for naturlige systemer på menneskedrevne systemer, for at opnå den samme slags modstandsdygtighed. Det handler om at forstå hele systemer og de komplekse indbyrdes forhold mellem natur og mennesker.

Regenerative forretningsmodeller

Regenerative forretningsmodeller anerkender, at naturen er et uerstatteligt fundament for menneskers sundhed og velvære. At menneskelige samfund er dybt indlejret i biosfæren, og at de er afhængige. Regenerative virksomheder kan defineres som organisationer, der fokuserer på planetarisk sundhed og samfundsmæssig velvære. De skaber og leverer værdi på flere interessentniveauer. Herunder naturen, samfund, kunder, leverandører og partnere, aktionærer og investorer og medarbejdere – gennem aktiviteter, der fremmer regenerativt lederskab, samskabende partnerskaber med naturen. Ved at skabe værdi gennem multikapitalregnskaber – at have fokus på flere bundlinjer – sigter de mod en positiv nettoeffekt på tværs af alle interessentniveauer.

Regenerative systemer, organisationer og virksomheder er som levende organismer. De vokser og blomstrer, og til sidst dør de. Nogle gange dør virksomheden, og nogle gange afskediges medarbejdere. Opgaver outsources og afdelinger lukkes. Et produkt er ved slutningen af sin levetid, og et teknologiskift betyder, at et produktudviklingsteam lukkes, eller en produktionslinje lukkes. I en virksomheds eller et produkts livscyklus er det lige så normalt at starte nye virksomheder og lancere nye produkter som at lukke afdelinger og afslutte produkter. Vi skal være i stand til at give slip på produkter, ideer osv. Og dette indbyrdes forhold er kernen i det regenerative.

Vi skal være i stand til at give slip på dybt rodfæstede tankegange om, hvordan virksomheder fungerer, hvordan vi håndterer kunder og leverandører, hvordan vi bruger råmaterialer, hvordan vi bruger energi, og hvordan vi håndterer affaldsmaterialer og alt andet affald fra vores drift. Vi skal opdyrke nye mentale modeller for måden at drive virksomheder på, måden at designe organisationer på. I regenerative virksomheder, organisationer og kulturer, vil personlig udvikling og bevidsthedsudvikling accelerere. Når vi ophører med at være lammet af den frygtdrevne cyklus af adskillelse, knaphed og kampen for kontrol og magt, vil vi begynde at udfolde potentialet i en tillidsfuld, empatisk samarbejdskultur af kreativitet og inklusion.

Visionen for regenerative forretningsmodeller

Med ovenstående udgangspunkt er naturen og dens mangfoldige økosystemer den vigtigste inspirationskilde til udvikling af regenerative organisationer. Mange forsøger at opbygge organisationerne i overensstemmelse med nogle af de grundlæggende principper fra naturens logik. Det drejer sig om at samarbejde mere – konkurre mindre, at investere i andres trivsel for selv at trives, at efterlade steder i en bedre tilstand, end da vi kom. Disse principper er gode benchmarks i udviklingen af en mere regenerativ organisation.

Med andre ord er visionen for regenerative forretningsmodeller, at skabe organisationer og samfund, der beskytter muligheden for, at mennesker og alt liv vil blomstre på jorden for evigt ved at være miljømæssigt genoprettende, socialt retfærdigt og økonomisk inkluderende. I betragtning af hvor vi er i dag, med den måde, vi lever og driver virksomheder på, kan denne vision kun realiseres gennem et radikalt skift i den måde, vi tænker på samfundet, erhvervslivet og økonomien. Det betyder også, at vi skal finde helt nye måder at drive forretning på i stor skala og i samskabende partnerskaber med naturen og fokus på sundhed og velvære.

Lær mere om den regenerative organisation i dette afsnit af vores podcast ‘Lyden af Promentum’.