Vi søger studerende til praktikantteam (3-4 studerende) til videreudvikling af vidensunivers og til at hjælpe os med at realisere vores ambitiøse kommunikationsstrategi

Hør, hvad vores nuværende og tidligere praktikant siger om at være i praktik hos os.

Promentum er i vækst, og vi er godt i gang med at blive anerkendt som et af Danmarks førende konsulenthuse inden for regenerativ ledelse, regenerativ transformation og organisationsudvikling og som et regenerativt alternativ til de helt store konsulenthuse.

Vores ambition er, at Promentum bliver det foretrukne konsulenthus at gå til, når man som virksomhed eller organisation vil have gennemført en bæredygtig eller regenerativ omstilling, opgraderet kompetencerne hos ledere og medarbejdere eller skal have udviklet og implementeret nye strategiske tiltag.

Til at understøtte vores konsulenters arbejde, har vi udarbejdet en ambitiøs kommunikationsstrategi, der skal være med til at placere os på øverste hylde indenfor konsulenthuse. Strategien indeholder planer om at udvikle et professionelt vidensunivers, et mediehus samt et forlag.

Hvis vi skal lykkes med vores strategi, ved vi, at vi skal være kommunikativt fremme i skoene over for eksisterende og potentielle kunder. Vi skal være firstmovers i brugen af nutidens og fremtidens kommunikationskanaler.

Vi ved, at det kræver inputs fra nogle med fingeren på pulsen og styr på de nye kommunikationstrends og muligheder. Derfor opretter vi pr. 1.9.2023 et praktikantteam på 3-4 super dygtige studerende. Det kan være studerende inden for kommunikation, journalistik, videojournalistik, webdesign, grafisk design osv.

Idéen er at skabe et tværfagligt team, der i fællesskab som projektgruppe kan udvikle og være med til at implementere Promentums fremtidige vidensunivers – bestående af videoer, artikler og grafik – og få det integreret i Promentums andre kommunikationsindsatser. Vidensuniverset skal på sigt videreudvikles til et decideret mediehus, der har fokus på

Tanken er desuden, at praktikantteamet skal bidrage til videreudvikling og professionalisering af Promentums eksterne kommunikation.

Opgaverne spænder bredt inden for:

Kommunikation

Udarbejdelse af tekster om Promentums arbejde: artikler, blogs, interviews, generelle nyheder, tekster til hjemmeside, pressearbejde, markedsføring af det eksisterende og det nye vidensunivers, reklamefremstød, tilrettelæggelse af diverse medieproduktioner, podcasts mv.

Visuel kommunikation

Udarbejdelse af videointerviews, læringsvideoer og videounivers generelt. Derudover infografikker, animationer, visuel identitet, grafisk arbejde mv.

Webdesign

Udvikling af nyt online vidensunivers samt videreudvikling af eksisterende hjemmeside

Praktikantteamet vil igennem hele forløbet være en del af Promentums kommunikationsafdeling og kommer til at arbejde tæt sammen med Promentums andre ansatte.

Vores kommunikationsafdeling består af forskellige fagligheder og arbejder professionelt og strategisk med hele kommunikationsindsatsen.

Du bliver tilknyttet en ’mentor’ med tilsvarende faglighed som dig selv, og der vil derfor være rig mulighed for sparring undervejs.

Til 3-4 super dygtige studerende tilbyder vi:

  • En spændende praktikplads med mulighed for stort ansvar og masser af kommunikative udfordringer
  • At blive en del af et konsulenthus i vækst
  • Værdifuld praktisk erfaring inden for strategisk kommunikation – og et ret konkret produkt at sætte på CV’et bagefter
  • Samarbejde, løbende evaluering og coaching af professionelle kolleger
  • En ugentlig arbejdstid på 30 timer – med stor fleksibilitet
  • Et månedligt praktikhonorar på 3000 kr. + månedskort til offentlige transportmidler (hvis du skal i praktik uden mulighed for SU, så søg alligevel og vi finder ud af noget)

Lyder det som noget for dig, så send en beskrivelse af dig selv, din uddannelse og hvorfor du er den helt rigtige for os.

Send din ansøgning vedlagt relevante referencer, karakterudskrift og CV hurtigst muligt til promentum@promentum eller kn@promentum.dk.

Nærmere information om praktikpladsen kan du få hos kommunikationschef Kasper Nøraa på 60152931 eller kn@promentum.dk.