Andrew Bende

Seniorkonsulent

FN’s verdensmål

Det her er min historie.
Jeg blev født og voksede op i en lavindkomstfamilie i Uganda. Havde man dengang spurgt mine forældre om, hvordan min fremtid ville se ud, ville de nok have svaret, at de bare ville håbe på det bedste: Håbet om en god fremtid, men måske uden at kunne se det ske.

Dette er skæbnen for mange unge globalt, men, ligesom det skete for mig, så kan vi med den rigtige blanding af udviklingsmodeller, samfundsstøtte, mentorer, rollemodeller og motivation så tidligt som muligt i livet, bidrage til at gøre håbet om en god fremtid til mere end et håb. Vi kan gøre det til en realitet.

Det er drømmen om, at være med til at realisere håb, at jeg hver dag bruger mine ekspertiser, erfaringer, ressourcer og globale netværk til at gøre en forskel.

Jeg er pt. meget optaget af SDG’erne og i det hele taget bæredygtighedsbevægelsen/tankegangen. Særligt deres vigtighed i den kommende post-Covid19-kontekst, som i endnu højere grad har lært os om behovet for at styrke modstandskraften og omstillingsevnen i vores lokale samfund.

Om Andrew

I sin rygsæk har Andrew uddannelser i procesrådgivning, coaching, offentlig ledelse/forvaltning og IT. Han har over 17 års erfaring inden for NGO’er, international udvikling, civilsamfundsstyring, projektledelse, fundraising, donorrelationer og interkulturel kommunikation.