DR har i disse dage en masse forskræp for deres populære realityserie Rigtige Mænd.
Konceptet går ud på, at tage fem gæve, jyske håndværkere med en naturlig hang til basser og bajere og lade dem udfordre på deres livsstil af sundhedsguruen Jakob Søndergård.
Som realityprogram er serien en kæmpesucces. Den er ret underholdende og fungerer aldeles fremragende – men altså kun som realityprogram. Det halter mere med public service i serien. Personligt nærer jeg stor respekt for de humoristiske og gæve jyder, men hvis præmissen for programmet er andet end at underholde, er succesen måske lidt sværere at få øje på.
Når man arbejder med at få nogen til at forandre sig, kan man enten lede forandringen fra toppen, som i programmet her, eller lade den udspringe fra bunden. Jeg vil i dette blogindlæg komme med et eksempel på, hvorfor den sidste metode ofte er den mest egnede, når det kommer til kulturelle adfærdsændringer.
Hvad skal der til, før vi ændrer adfærd?
Set fra et public service-perspektiv kunne præmissen for programmet være, at en velvidende og karismatisk sundhedsguru guider og vejleder en række almindelige danskere frem til en sundere livsstil. Og så kunne vi alle lade os inspirere til at slukke for TV´et, skrælle lidt grøntsager og styrte storsvedende rundt ude i skoven på vores mountainbikes.
Problemet er bare, at det gør vi ikke.
Efter et par sæsoner af TV-serien ser de rigtige mænd i programmet i mine øjne ud til at være præcist lige så runde, usunde, utrænede og upåvirkede af sundhedsguruens energiske ildhu og træningsentusiasme, som de var ved seriens start.
Stærke, karismatiske, ”perfekte” ledere er ikke nødvendigvis svaret
Serien kan således medvirke til at afsløre en af de store myter inden for ledelse og motivation: hvis vi bare har nogle karismatiske og stærke ledere, der løber forrest og viser vejen, så kan vi flytte nogle mennesker i den rigtige retning. Vi skal bare have nogle Steve jobs og Christian Stadil-typer på toppen. Med deres udstråling, fedtprocent som agurker og gode eksempel kan de inspirere og motivere alle i organisationen til at skabe noget stort.
Måske forholder det sig rent faktisk lige omvendt? Måske demotiverer de os? Måske får de os til at give op inden, vi er kommet i gang?
Når vi ser disse veltrænede super-mennesker i deres trange lycra-gevandter posere på TV og i glitrende livsstilmagasiner, kaster de fleste “rigtige mænd” nok et slukøret blik ned på den stadigt voksende delle over livremmen og tænker: ”Det er sgu et helt uoverskueligt projekt for et almindeligt dødelige menneske som mig at gennemføre et træningsregime, der kan give mig et gensyn med mine mavemuskler – jeg er jo ikke Chris MacDonald eller Jacob Søndergaard”.
Hvis ikke man kan inspirere med at være et forbillede, hvad skal der så til?
Løsningen ligger i det uperfekte – og opnåelige
Der er et lille forunderligt lyspunkt i serien Rigtige Mænd. Lyspunktet hedder Lindy. Den tidligere storrygende murer med en diabetes-fremkaldende livsstil har formået, at gøre det, som mange ”rigtige mænd” fantaserer om. Han er blevet bidt af motionsdillen. Han har skabt begrebet “fuld ild” og inspirerer andre såkaldte ”rigtige mænd” til at lette deres kødfulde bagdele fra divaneseren. Lindy har fra sin base i Himmerland skabt en masse små fællesskaber, hvor mænd med ondt i livsstilen begynder at motionere.
Det er lykkedes Lindy at skabe en bevægelse uden at gå forrest og posere med et muskuløst og fedtfattigt legeme.
Lindy har fået folk med – fordi de tænker: Hvis han kan – så kan jeg sgu også!
Find Lindy
Skal du skabe en forandring eller en bevægelse i din virksomhed, så lad være med at efterligne dine forbilleder fra avisernes business-portrætter. Du behøver ikke lede ved at gå forrest. Gå i stedet på jagt efter en gruppe af Lindy’er i din organisation. Så kommer resten af sig selv.
Når vi arbejder med at skabe forandringer i Promentum, så kalder vi Lindy’erne for forandringsagenter. Forandringsagenter er de personer i organisationen, der skal hjælpe med at motivere kolleger og bære forandringen igennem.
Forandringsagenter er personer:
- Som ikke nødvendigvis taler højest, men som er velansete og respekterede blandt kolleger og ledere.
- Som fører nysgerrige og anerkendende samtaler med kolleger.
- Som har viden og passion for deres eget eller dit projekt.
Hov – hvad var det lige med ham den halvnøgne festivalgæst?
Jeg lovede vist lidt nøgenhed. Ham kan du se og lære af her:
Derek Sivers demonstrerer på hylende morsom vis i denne lille 3-minutters video, at ledelse gennem karisma måske er lidt mindre vigtigt, end vi bilder os ind.
Det er vigtigere at spotte, hvem der er modige nok til at følge efter lederen og skabe en bevægelse.