Øjebliksledelse: Alt er konkret
Det lyder som noget sludder, for vi må foretage nogle skel. Mellem det konkrete og abstrakte, mellem det enkle og komplicerede.
Men det abstrakte må have noget konkret at være abstrakt i. Ellers kan vi slet ikke få øje på det. Sådan helt konkret. Nok er organisationsdiagrammet, hensigtserklæringen eller samtalemetoden abstrakt, men hvordan ser den faktisk ud? Sådan lige der på papiret, skærmen eller inde i hovedet. Hvilket helt konkret udtryk får abstraktionen?
Tilsvarende med det enkle og komplekse. Nok er organisation, opgaven og relationen kompleks, men hvordan forenkler det sig i noget, der – lige nu – skal føre til at man orienterer sig eller træffer et valg? At noget er komplekst betyder, at det er forbundet til mange ting. Men selv det mest mangeforbundede vil jo få en forenklet manifestation, lige nu.
I øjebliksledelse skelnes der fint mellem det abstrakte og konkrete, mellem det komplekse og det enkle. Men blikket rettes hele tiden mod, hvilke måder det faktisk tager sig konkret og enkelt ud nu, lige akkurat her i situationen. Derfor påhviler der ledere og organisationer et særligt ansvar for at forme det abstrakte og det komplekse på nogle måder, der er loyale overfor, at det kan anvendes og sætte en helt praktisk og konkret forskel.
Har I et værdisæt, der hedder “Ordentlighed, bæredygtighed og rettidighed”, så skal værdierne måles på, om det er praktisk hjælpsomt for medarbejderne i helt konkrete situationer. Forbliver de abstrakte, eller medvirker de til forøget komplikation, så er det ikke gode værdier. De kan udtrykke nok så fine forhåbninger og bestræbelser, men er de ikke hjælpsomme straks, så er de slet ikke hjælpsomme.
Nøglen er altså at vurdere alt efter et konkret hjælpsomhedsparameter i helt praktiske situationer. At se efter konkretheden i abstraktionerne, at se efter enkeltheden i det komplekse. Det kræver blot, at abstraktioner og kompleksitet ikke forventes at kunne rumme alt eller udtrykke en sandhed, men udelukkende skal kunne være hjælpsomme.
Tænk alle organisationens abstraktioner, som om de var kort. At alle organisationens abstrakte kort udgør organisationens eget atlas. Et kort er en abstraktion over et areal. Kortet ER ikke arealet, det er en abstraktion over det. Konkretheden er derfor ikke arealet, men kortets karakter, streger og tegninger. Kortet skal måles på, om det er hjælpsomt for den, der skal anvende det. Det skal ikke måles på, om det faktisk viser arealet, for det er absurd. Det er jo blot farvet blæk på papir.
Det er øjeblikslederens væsentligste ansvar at gøre abstraktioner og kompleksitet akkurat så konkret og enkelt, at det faktisk er hjælpsomt. Ikke at overbevise eller oversætte, men at medvirke til at forme abstraktionerne sammen med dem, der faktisk skal gøre brug af dem.
Det er faktisk meget konkret, men ikke altid enkelt for øjeblikslederen. Det er konkret fordi det handler om de konkrete manifestationer. Er dagsordenens udformning hjælpsom? Er måden vi forbereder os på hjælpsom? Er skemaerne at registrere sig i hjælpsomme? Og så videre. Det kan være besværligt, fordi øjeblikslederen skal være villig til at udskifte alle abstraktioner og facilitere en omformning.