Viden

fra os til dig

”Nu skal du ikke komme for godt i gang!”

Henrik Skovdal / hs@promentum.dk

”Nu skal du ikke komme for godt i gang!”

Den sætning bliver ofte brugt i mit midtjyske bagland, når nogen bliver lidt for høje i hatten. Når janteloven skal håndhæves og en selvhøjtidelig, opblæst person skal hjælpes lidt ned på jorden til os andre.

Mange foredragsholdere kommer desværre lidt for godt i gang. Jeg har alt for ofte set, at oplægsholdere starter med at kede forsamlingen langt ned i stolene med en oplæsning af deres eget C.V eller en opremsning af egne akademiske fortræffeligheder. Intentionen er sådan set forståelig nok. Disse oplægsholdere ønsker ofte at sende et signal om, at de har noget at komme med. De ønsker, at deres akademiske og lærde baggrund skal give dem et solidt fundament at tale ud fra. Eller deres omfattende erfaring skal give dem legitimitet til overhovedet at stå på talerstolen.

Problemet er blot, at det ofte er gabende kedeligt. Og endnu værre: det skaber en afstand mellem tilhørerne og taleren.
Promentum_bootcamp

Grib forsamlingen: Fortæl en personlig historie

De bedste oplægsholdere starter med at gribe forsamlingen. De skaber en kontakt og en relation til de mennesker, der sidder nede i salen. Og intet fungerer bedre end at fortælle en personlig historie, som folk kan relatere sig til og identificere sig med.

Hvis du bruger 23 min på at se denne fremragende TED-talk af Bryan Stevenson, ved du præcist, hvad jeg mener:

Bryan Stevenson kunne sagtens have valgt at legitimere sin taletid ved at tage udgangspunkt i sin juridiske uddannelse (fra Harvard Law School), eller sine 14 priser og sin årelange erfaring fra den amerikanske højesteret.

Heldigvis begår han ikke den fejl.

Han vælger at starte en samtale med sit publikum. Han fortæller en gribende og sjov fortælling, der bliver en elegant indflyvning til det, han gerne vil tale om. Med sin personlige historie mindsker han afstanden til sine lyttere.

Bryan Stevenson kommer for godt i gang. På den gode måde. Så selv den mest jordstrygende midtjyde ville blive imponeret.

Den kan du også komme. Tjek vores bootcamp for formidlere – næste kursus er 9.-10. juni 2016:

Tilmeld dig kurset: Bliv professionel formidler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *