Viden

fra os til dig

Mental sundhed er målet og vejen

Tim Struck / [email protected]
Jakob Nørlem / [email protected]

Det regenerative paradigme – blog nr. 4/12

Velkommen til vores blogserie om Det Regenerative Paradigme.
Her inviterer vi dig som læser med på den regenerative rejse, som vi i Promentum er på. Vi har ikke svar på alt, men tilbyder tankeredskaber og mulige eksempler. Vi forsøger både at koble den del af vores fortid og erfaringer, der allerede har haft elementer af regenerative praksisser, med nutidige og fremtidige svar. Hertil forsøger vi, i samarbejde med jer og inspireret af teori og liv, at frembringe nye lokale regenerative praksisser, der kan skabe bedre verdener.

Denne blog samler april måneds fem regenerative begreber med en mere praktisk undersøgende tilgang og med lokal læring som omdrejningspunkt.

Før du kaster dig over læsningen af denne blog, vil vi indstille dit perspektiv til at se verden ud fra de ”Livets logikker”, som blev præsenteret i vores første blog fra Det Regenerative Paradigme-serien (den finder du i øvrigt her).
Som vi skriver der, så må vi:

… strække os til at se forbindelser, bevægelser, forandringer, helheder og det emergente i hverdagen – Blog 1, 2022

April måneds begreber:

  • Begreb 13: Salutogenese
  • Begreb 14: Flourishing
  • Begreb 15: Proksimale processer
  • Begreb 16: Interpersonelle mønstre
  • Begreb 17: Mental sundhedsfremme

Du kan genfinde dem på vores LinkedInside her.
Tager vi de regenerative briller på, så er en af de overordnede teser at skabe og fremme mere med det gode, der allerede eksisterer.

Månedens fem begreber har alle ovenstående tilfælles og i forlængelse af det, så ligger der i vores opsætning af begreberne en bevægelse fra det individfokuserede og udad mod det samfundsorienterede.

Salutogenese og flourishing: Søgen efter det mentalt sunde

Vi startede måneden med at fokusere på begrebet salutogenese som betyder læren om sundheds opståen og udvikling. Der er mange, hvilket er helt forståeligt, der ikke tænker over det i hverdagen, men her i Vesten er vores tilgang til helbredet baseret på patogenese. I modsætning til salutogenese så refererer patogenese til læren om sygdomme og deres opståen og udvikling. Man kan fordybe sig mere i den terminologiske forskel på de to i vores blogs her, men i bund og grund søger de to begreber det samme, nemlig at holde os sunde og raske samt give os det gode liv.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at pointere, at der er en forskel på hvordan de to begreber påvirker os i forhold til hvordan vi går til det enkelte menneske, til vores fælleskaber, organisationer og samfund. Konkret så handler det om, at vi i stedet for kun at søge det syge i mennesket også kigger efter det sunde. Da salutogenese som begreb favner hele sundhedsspektret, så kan vi med hjælp af månedens næste begreb, flourishing (at blomstre) afgrænse det til det mentale område. Vi er klar over at et holistisk begreb som salutogenese netop understreger, at man ikke nemt kan lave denne opdeling, men det er dog berettiget i forhold til at mindske kompleksiteten og på den måde gøre det lettere at handle. Således kan vi lettere ryste os fri af det, til tider, paralyserende faktum at alt hænger sammen og alt og alle påvirker alt og alle.
Lige som Aaron Antonovskys opgør med den dikotomiske grundantagelse om syg vs. rask, så beskriver Keyes sundhed som et kontinuum mellem ”complete and incomplete mental health” – her repræsenterer flourishing den positive ende over for languishing.

Konceptet er her, at sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. Det åbner op for, at vi kigger efter hvordan vi kan udvikle og styrke det, der fungerer . Det er ikke meningen, at vi skal træde ud i den bundløse sump af ”her er ingen problemer kun udfordringer og udviklingspotentialer”. Pointen er at vi – samtidigt med at vi løser dårligdomme – også fokuserer på det gode der er for at skabe mere af det. Det er nemlig både fornuftigt, pragmatisk og godt i sig selv.

Konkret så er blomstrende individer ifølge Keyes “kendetegnet ved, at de besidder en høj grad af følelsesmæssig trivsel, de er glade og tilfredse, de betragter deres liv som meningsfuldt, de føler, de kan håndtere deres liv og dagligdag, de accepterer sig selv, som de er, de har en følelse af personlig udvikling samt en følelse af personlig kontrol og autonomi” . Her er det vigtigt at huske på, at det er et kontinuum, hvor ovenstående citat repræsenterer et højt niveau, hvor alle ikke befinder sig.

“Hvad gik godt” – øvelsen

Men noget kan man selv kan gøre. Fx kan Martin Seligmans ”hvad gik godt øvelsen” være et sted at starte: Øvelsen går ud på at man hver aften nedskriver tre positive ting der er sket i løbet af dagen og hvorfor det skete. Det kan være fristende at bede det enkelte menneske om at ”være deres egen lykkes smed” og at det ikke er arbejdspladsens opgave at skabe blomstrende individer. Udfordringen ved den tilgang kan dog være, at man negligerer relationerne og kontekstens betydning samt at man misser den simple pointe om, at der er nogle basale ting der skal være styr på i en arbejdssituation. Vi kan godt kræve at folk er engageret og at de motiverer sig til at gå på arbejde, men hvis vi ikke fokuserer på at skabe mening, autonomi, oplevelsen af at håndtere udfordringer og udvikling, ja så går vi forbi en masse lavt hængende frugter, der blot kan få lov til at sidde indtil de falder ned og rådner væk.

Proksimale processer: Relationelt funderede udviklingsaktiviteter

Nu har vi forholdt os lidt til hvad det er vi søger hos det enkelte individ. Erfaringerne viser dog at vores omgivelser, relationer og de interaktioner vi indgår i, har stor betydning for vores trivsel. Og kombinerer vi det med vigtigheden af udvikling, ja så kan vi bevæge os videre til de proksimale processer som er en udviklingsteori af Urie Bronfenbrenner og månedens tredje begreb.

Proksimale processer er relationelt funderede aktiviteter mellem to eller flere, der har en udviklende dimension. Aktiviteter skal være baseret på gensidig involvering, beskæftigelse og socialt samspil samt foregå regelmæssigt og over en længere tidsperiode. På den måde kan interaktionen blive mere og mere kompleks, og det er netop denne kompleksitetsforøgelse, der har en udviklende kraft for deltagerne.

Relationer er vigtige for vores blomstring. Og her er det vel og mærke et fokus på kvalitet og ikke kvantitet. Det er altså ikke mængden af relationer, men at dem, vi har, er gode og stærke. Derfor er det vigtigt at skabe rum for og bruge tid i de proksimale processer for det er igennem denne kompleksitetsforøgelse at vi, udover at udvikle os, lærer hinanden bedre at kende og styrker vores bånd.

Brug organisationens nærmiljø

Nu kan det jo lyde som om at vi skal sætte os ned og bruge en masse tid på at snakke om os selv, men tanken er mere at vi ændrer vores tilgang til udvikling fra at være eksternt funderet til at være noget vi gør sammen i og med organisationen. Dels fordi at vi kan lære så meget om hinanden ved at lære sammen – og dels fordi det at blive dygtige sammen i sig selv har en trivselsskabende effekt.

Et eksempel kan være at et lærerteam faktisk får tid, sammen til at fokusere på didaktiske udfordringer og sparring. Et andet eksempel kan være at der i et projektteam løbende bliver sat tid af til sammen at blive klogere på emne og arbejdsform. Hvor vi mange steder stadig fokuserer på at sende medarbejdere på kursus (så kan de jo lære fra sig når de kommer hjem) så er pointen her at vi først og fremmest skal tænke i, hvordan vi organiserer og orkestrerer hverdagens væsentligste udviklingsprocesser i vores nærmiljø.

De transformative interpersonelle mønstre

En ting er at fokusere på at vi skal udvikle os sammen. En anden ting er at blive klogere på hvordan vi så er sammen, når vi udvikler os. Derfor er det næste skridt at kigge på en metodik der netop kan hjælpe os med det. Vi er kommet til Karl Tomm og månedens fjerde begreb: de interpersonelle mønstre.

I et regenerativt perspektiv er vi i særlig grad optaget af, hvordan vi som fællesskaber kan fremme det gode liv og arbejdsliv. I den forbindelse bliver en opmærksomhed på de forskellige interpersonelle mønstre et spændende sted at starte. Både fordi vi på den måde kan blive klogere på vores forskelige interaktioner, og fordi vi gennem transformative interpersonelle mønstre sammen kan bevæge os fra potentielle patologiserende interaktioner mod en helende og velgørende interaktionsform. Sagt lidt mere simpelt, så skal vi undersøge de samarbejdsformer, der gør os glade i låget! Et eksempel kan være at man til ugentlige teammøder har et punkt, hvor man snakker om hvordan man samarbejder, hvad der ikke fungerer og hvad der fungerer.

Mental sundhedsfremme som samlende begreb

Vi har nu bevæget os fra det teoretiske fundament, over i individets blomstring, og videre over i, hvordan vi er sammen. Nu er turen så kommet til, at vi kigger på månedens sidste begreb: mental sundhedsfremme. Dels fordi en høj mental sundhed er målet, og dels fordi mental sundhedsfremme på bedste vis samler og giver retning for de andre begreber. Mental sundhedsfremme bygger på den salutogenetiske tanke og kunne på sin vis snildt havde været det begreb vi startede med, hvilket jo på elegant vis understreger den cirkularitet, der er ved at arbejde regenerativt.

Inden for mental sundhed snakker man om universelle initiativer. Det betyder konkret, at vi i stedet for at fokusere på en risikogruppe søger at skubbe hele normal-fordelingskurven. Tanken binder sig op på at vi alle har en vis sundhed og at den kan øges. I Danmark kører der pt. et stort nationalt projekt hvis formål er at fremme befolkningens mentale sundhed ved at fokusere på at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt . I en organisation vil det betyde, at man snarere end at skabe forebyggende initiativer for de få, i stedet fokuserer på at skabe mentalt sundhedsfremmende initiativer for alle. Det har i sig selv den fordel at alle får noget ud af det og at organisationens samtale som helhed vil ændre sig og derved også ændre de relationer som organisationen indgår i – både internt og eksternt.

Hvordan kommer du i gang?

Nu har vi været igennem en længere teoriudredning og måske det kan virke lidt uoverskueligt hvor og hvordan man skal starte. Det behøver det dog ikke være.
Her er 4 skridt du kan tage:

  1. Start med at tygge lidt på begreberne salutogenese og floushring. De kan tilsammen give dig og jer et fundament for at anskue mental sundhed som mere en fraværet af overbelastninger, stress og sygdom. I skal ikke blot undgå det dårlige. I skal meget mere!
    I skal trives og det skal I sammen.
  2. Vi ved at vores relationer er særdeles vigtige for vores mentale ve og vel. Derfor skal I skabe rum og tid til proksimale processer hvor I dels bliver dygtige sammen og dels øger kompleksiteten i jeres relation, sagt mere simpelt: lær hinanden bedre at kende, da det er gødning for tillidsfulde relationer, hvilket igen er et fundment for stærke og dygtige arbejdsfælleskaber. Oftest bliver vi gode til vores job ved at udføre det, men der ligger et kæmpe potentiale i at øve og dygtiggøre sig sammen, så skab rum og luft til at diskutere løsninger, udviklingsforslag og send ikke folk afsted på kursus: Hold dem internt for alle og med alle.
  3. Det er mange måder at blive tættere knyttet og bedre sammen, men en af de mere effektive måder er at kortlægge jeres interpersonelle mønstre og igangsætte transformative interpersonelle mønstre for at fremme og forhåbentligt opnå velgørende interpersonelle mønstre, som så igen kan skabe muligheden for at I kan blomstre sammen. Det behøver ikke at tage mange timer, men vær opmærksom på at det kræver noget tilvænning og øvelse at kunne træde ud af sig selv og snakke sammen om hvordan I interagerer. Et godt tip er at starte med at fokusere på de positive interaktionsformer I har!
  4. Når du er nået hertil så er det på tide at begynde at kigge på det større perspektiv og på deciderede indsatser, der kan fremme den mentale sundhed i jeres organisation og som kan smitte af på det omkringværende samfund. Husk på at mental sundhed skal være et produkt af gode arbejdsformer og ikke blot være bundet op på trivselsdage. Det kan lyde som en stor mundfuld, men husk på at et perspektivskift ofte er det første skridt mod at være anderledes i verden.
    Konkret kan I tage udgangspunkt i de erfaringer, der er blevet skabt i forhold til at arbejde med proksimale processer og interpersonelle mønstre. Det næste skridt er så at kigge på hvordan disse erfaringer kan bruges og danne præcedens for generelle strukturer fx i forhold til interne møder, onboarding, kundemøder, familieliv og jeres organisations stemme i den offentlige debat. Det er klogt at dele ud af sine bedste ideer, for så bliver man jo nødt til at finde på flere – godt for jer og godt for alle os andre!

God regenerativ arbejdslyst
Rune Erlangsen, Jakob Nørlem og Tim Struck

Litteratur og inspiration:
Keyes, Corey L. M., Journal of Health and Social Behavior, Vol. 43, No. 2, Selecting Outcomes for the Sociology of Mental Health: Issues of Measurement and Dimensionality, (Jun., 2002), pp. 207- 222
Koushede, Vibeke For mental sundhed – et nyt perspektiv, 2015
Seleigman , E. P. Martin, At lykkes – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel, 2014, S. 44.
https://www.abcmentalsundhed.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.