Om foranderlighed og kontinuitet i levende organisationer
Organisationer beskrives ofte gennem bevægelse og stabilitet. Forandring forbindes typisk med udvikling og tilpasning, mens kontinuitet forbindes med sammenhæng og drift. Over tid har denne opdeling præget ledelsestænkningen og skabt en forestilling om, at organisationer må prioritere det ene frem for det andet.
Ser man organisationer som levende systemer, bliver denne forståelse imidlertid for snæver. Levende systemer opretholder sig ikke gennem valg mellem alternativer, men gennem samtidighed. Noget består over tid, samtidig med at noget andet forandres.
Derfor introducerer denne artikel begrebet kompossibilitet som en måde at forstå, hvordan foranderlighed og kontinuitet kan eksistere samtidigt i organisationer – uden at underminere hinanden. Netop denne samtidighed har afgørende betydning for ledelse af selvorganiserende organisationer.
Kompossibilitet som begreb
Begrebet kompossibilitet stammer fra filosofien hos Gottfried Wilhelm Leibniz. Det betegner muligheder, der kan realiseres samtidigt i samme verden uden indre modsigelse. Med andre ord kan ikke alle muligheder eksistere sammen. Kun de, der er kompossibile, kan indgå i en sammenhængende helhed.
Overført til organisationer betyder det, at forskellige principper, hensyn og bevægelser godt kan være virksomme på samme tid – hvis de understøtter den samlede sammenhæng. Spørgsmålet bliver derfor ikke, om foranderlighed eller kontinuitet er ønskværdig, men om organisationens strukturer og praksisser gør det muligt for begge at virke samtidigt.
Kontinuitet som sammenhæng over tid
Kontinuitet gør organisationer genkendelige over tid. Den viser sig blandt andet i værdier, formål, relationer og tilbagevendende praksisser. På den måde skaber kontinuitet både orientering og tillid.
Samtidig forbinder kontinuitet nutidige handlinger med erfaringer og betydning, som allerede er opbygget. Når kontinuitet er til stede, kan organisationer derfor bære forandringer uden at miste sammenhæng. Nye initiativer kan indlejres i eksisterende forståelser, og tidligere erfaringer kan bruges aktivt i udviklingen. Kontinuitet fungerer dermed som organisatorisk hukommelse og som en vigtig forudsætning for læring.
Foranderlighed som responsivitet
Foranderlighed handler om organisationens evne til at svare på nye betingelser, forstyrrelser og ændrede omgivelser. I praksis viser den sig gennem justeringer, eksperimenter og reorganiseringer, som gør det muligt at bevare livsevne over tid.
Her peger økologisk forskning på et centralt forhold: Systemer mister robusthed, når deres evne til forandring svækkes. C.S. Holling beskriver dette gennem det adaptive kredsløb, hvor vækst, konsolidering, opløsning og reorganisering indgår som nødvendige faser i levende systemers udvikling. Foranderlighed gør det dermed muligt at integrere forstyrrelser og fortsætte som levende system.
Kompossibiliteten mellem foranderlighed og kontinuitet
I levende organisationer virker foranderlighed og kontinuitet samtidigt. Kontinuitet skaber sammenhæng, mens foranderlighed skaber bevægelse. Tilsammen danner de en rytme, hvor organisationen både kan genkende sig selv og udvikle nye former.
Når denne kompossibilitet er til stede, kan organisationer forandre sig uden at fragmenteres. Omvendt opstår der enten tab af sammenhæng eller tab af bevægelighed, når den svækkes. Derfor kan kompossibilitet forstås som et konkret udtryk for organisatorisk sundhed og livsevne.
Liv og resonans
Liv opleves indefra som en meningsfuld forbindelse til omgivelserne. Hartmut Rosa beskriver dette gennem begrebet resonans. Resonans opstår, når organisationen kan blive berørt, svare og forandres i mødet med verden.
Her spiller både kontinuitet og foranderlighed en rolle. Kontinuitet er nødvendig, fordi der skal være noget, der kan svare. Samtidig er foranderlighed nødvendig, fordi svaret formes i situationen. På den måde kan resonans forstås som et erfaringsmæssigt tegn på, at foranderlighed og kontinuitet er kompossibile i praksis.
Ledelse af selvorganiserende organisationer
Selvorganiserende organisationer fungerer gennem lokale beslutninger, relationel koordinering og løbende tilpasning. Denne form for organisering opstår dog ikke af sig selv. Den forudsætter klare sammenhænge, fælles orientering og strukturelle gentagelser.
Derfor består ledelse i selvorganiserende organisationer i at etablere og vedligeholde de betingelser, hvor selvorganisering kan udfolde sig over tid. Det indebærer at fastholde kontinuitet i formål, værdier og rytmer, samtidig med at foranderlighed gives plads gennem lokale variationer og justeringer.
Ledelse bliver her en regulerende praksis, hvor opmærksomheden rettes mod sammenhænge frem for enkeltstående handlinger. Når foranderlighed og kontinuitet holdes kompossibile, kan organisationen organisere sig selv med bevaret retning og ansvar.
Afslutning
Kompossibilitet som livsvilkår giver et præcist sprog for, hvordan organisationer kan opretholde liv over tid. Foranderlighed og kontinuitet viser sig her som samtidige betingelser for både sammenhæng og bevægelighed.
For ledelse af selvorganiserende organisationer betyder det, at opgaven består i at værne om denne kompossibilitet. Når organisationer både kan bestå og blive til, styrker de deres livsevne og deres mulighed for fortsat udvikling.
Synes du ovenstående artikel er spændende, så er Promentums 1-årige lederuddannelse i Regenerativ ledelse måske relevant for dig? Du kan læse mere om uddannelsen her
